Annonce

10. august 2010 - 12:25

Det skød der frembragte Hitler er fortsat frugtbart

Skiftet fra socialdemokratiet til dansk folkeparti har sit materielle grundlag i industriens udflytning, samt fortsat kapitalkoncentration indenfor landbrug og handel og dermed grundlæggende ændringer i 100.000érs eksistensgrundlag - en sådan proces er glidende og usynlig, hvorfor frustrationen rettes mod velegnede prügelknaber: etnisk relgiøse mindretal: muslimer.
Ikke kun muslimhad, men modstand mod alt der er nyt og anderledes, alt det der peger væk fra det gammelkendte, mod alt det, der kendetegner en lyst til livet, til afsøgning af nye territorier, nyt land. Et påkaldelse af autoritet, styring og straf.

Den aktuelle ændring i produktionsforholdene er paralel til de ændringer, der, under langt værre forhold, førte til de fascistiske magtovertagelser i store dele af Europa i mellemkrigstiden.
Disse autoritære, nationalistiske tendenser lever fortsat.
Det skød der frembragte Hitler er fortsat frugtbart, som Hans Scherfig altid sagde det.

At kalde Dansk Folkeparti eller Jyllandsposten for fascistisk ville selvfølgelig være forkert, fordi dette begreb dækker over langt værre tilstande end dem vi har nu.
At deres tænkning bærer ved til fascistisk tænkning er derimod klart - de fodrer den indre svinehund.

De demokratiske kræfter er dog stærke i dette land - og det berømte eksempel med transporten af jøderne til Sverige, er, trods de mange penge flere af fiskerne tog for sejlladsen, et berettiget verdensberømt eksempel.

Det spørgsmål jeg gerne vil invitere til debat om er, dels hvorvidt jeg har ret i at DFs opbakning kan forklares som her kort skitseret, og dels hvordan man bekæmper de strømninger i arbejderklassen som DF repræsenterer ??

Annonce