Det er dyrt at lave ny medicin, det er langt billigere at lave nye patienter

Nu er vi kommet i reparations-alderen. Jeg og mine venner. Én for én valser vi til lægen til rutine-tjek - nogle friske og raske, andre med diverse skavanker. Men syg eller frisk - alle kan vi risikere at komme hjem med recepter på diverse piller. Typisk kolesterol-medicin og/eller blodtryks-medicin. Eller lykkepiller.

Hvad sker der?? Er friske mennesker pludselig blevet syge, siden de skal ha’ medicin?

Norske mænd på piller

Samfundets svar er JA. I 2004 viste en norsk undersøgelse, at efter de gældende europæiske retningslinier var 90% af norske mænd over 50 år i en højrisikogruppe på grund af deres blodtryks og kolesterol-værdier. Tænk på det næste gang du havner på et norsk skisports-sted og ser beundrende på de sports-trænede nordmænd. Hvis de er 50+ burde de være på piller.

Skulle det virkelig være så usundt at leve i Norge? Eller kunne det tænkes, at der var noget galt med retningslinierne? Det er hvad speciallæge Uffe Ravnskov mener, og han refererer til undersøgelser der siger, at et højt kolesteroltal slet ikke er farligt for gamle mænd – og heller ikke er en risikofaktor for kvinder. Men at de undersøgelser bliver ignoreret.

Man kan under alle omstændigheder konstatere, at medicinalindustrien tjener styrtende, hvis det lykkes at få så mange til at tro, at de ikke kan leve uden piller.

En sygdom at være kvinde

Og det er ikke kun os halvgamle, der skal medicineres. Nyheden sidste uge var, at svenske kvinder, som har det dårligt før menstruationen, nu kan få udskrevet lykkepiller. Det er åbenbart blevet en sygdom at være kvinde, i alt fald hvis hun har hormonelle svingninger, og det er der jo ikke nogen kvinder, der slipper for i løbet af livet. Heldigvis.

Ifølge medicinalfirmaet Lundbeck lider op mod fem procent af alle kvinder i den fødedygtige alder af syndromet, som er kendetegnet ved irritabilitet, aggressivitet og humørsvingninger op mod menstruation. De 5 % kan blive en rigtig god indtægtskilde for Lundbeck. Måned for måned i omkring 40 år.

Midlet findes også i Danmark og kan bruges af lægerne, men har ikke helt fået det officielle blå stempel.

“Det er dyrt at lave ny medicin, det er langt billigere at lave nye patienter” – det var læge Lotte Hvas’ rammende kommentar til den nye menstruations-medicin. Hun er praktiserende læge og medlem af Etisk Råd.

Gule medicin-busser til børn

Børnene og de unge slipper heller ikke . For tiden kører der gule busser rundt til de danske skoler og reklamerer for ADHD-medicin - sponsoreret af medicinal-industrien. På godt 10 år er antallet af børn, der tager piller mod ADHD, vokset fra ca. 900 til flere end 11.000 børn. Børn der f.eks. er hyperaktive og impulsive.

Igen: Det er dyrt at lave ny medicin, det er langt billigere at lave nye patienter.
Ingen kender langtidsvirkningerne af ADHD-medicinen.

Medicin og profitjagt hører ikke sammen

Jeg taler ikke imod al medicin. Synes f.eks. at insulin-medicin er en genial opfindelse. Men det er en absurditet, at den meste medicinske forskning foretages af medicinalfirmaerne. Forskningen burde kun ha’ ét formål: At gøre folk sunde og raske, og ikke blandes sammen med profitinteresser. Og medicinalfirmaerne har ingen økonomisk interesse i en sund og rask befolkning. De tjener penge på de syge.

Derfor skulle det være staten, som stod for forskningen. Og hvis det dermed viste sig, at der slet ikke er brug for alle de piller, ligger der jo også en enorm statslig besparelse og venter. For det er ikke småpenge, der i dag bliver givet i tilskud til medicin.

En regering, der kalder sig rød, burde straks tage initiativ til at gøre den medicinske forskning uafhængig af økonomiske interesser.

Og en regering, der kalder sig grøn, burde ikke bare se på, mens befolkningen bliver fyldt med piller og skal døje med alle deres bivirkninger.