Der findes ikke ét eneste godt argument for forbuddet mod cannabis

Der findes ingen gode argumenter for forbuddet mod cannabis, men derimod en række dårlige, der er spædet op med fordomme og myter. Derfor vil cannabis også blive afkriminaliseret på et tidspunkt. Spørgsmålet er blot, hvor længe endnu der skal gå, før uvidenheden og dumstædigheden må give fortabt.

Hashhandlen på Christiania omsætter for ca. én mia. kr. om året, og styres af Hells Angels, kunne Berlingske i går fortælle.

Den problematiske i dén historie er ikke, at der handles hash, men at Hr. og Fru Danmark er overladt til et skummelt og uigennemsigtigt marked, når de skal foretage deres cannabis-indkøb.

Nydelsesmidler fremstillet af planten Cannabis Sativa er som bekendt forbudt, og handel med disse ligeså, hvorfor handlen foregår i illegale rammer.

Som tallet ovenfor viser, så er der ikke tale om en marginal omsætning, og tallet for omsætningen på landsbasis er i sagens natur endnu større. Størrelsen på omsætningen viser omvendt også, at forbruget af hash og pot er stærkt udbredt her til lands – og i øvrigt også i resten af Europa og Verden.

Når et så udbredt nydelsesmiddel således er forbudt, og man dermed kriminaliserer en stor del af befolkningens valg af rekreativ substans, så skulle man tro, at der lå tungtvejende argumenter til grund.

Men, mine damer og herrer, det gør der ikke. Faktisk er der ikke ét eneste godt argument for opretholdelsen af forbuddet mod cannabis.

Derimod findes der en vifte af dårlige argumenter, uskønt spædet op med fordomme og myter.

Dårligt argument 1: Cannabis er farligt

Det væsentligste dårlige argument er, at det er farligt at indtage hash eller pot.

Det er som udgangspunkt forkert, forstået som godt gammeldags sludder. Det er ikke farligt at nyde cannabis.

Derimod er det farligt at ryge. Det ved vi bl.a. fra cigaretpakkerne, der fortæller os at rygning kan dræbe. Rygning kan give kræft, hjertekarsygdomme og en række andre alvorlige lidelser, og det kan rygning af hash og pot også.

Heldigvis kan cannabis jo indtages på andre måder end ved rygning, f.eks. som te eller i mad.

Cigaretter og cigaretrygning er ikke forbudt, men bliver i stedet mødt med forebyggelse og oplysning.

Det er også farligt at køre f.eks. bil, hvis man er under påvirkning af cannabis, da ens reaktionsevne og koncentration er påvirket.

Vi ved, at dette også gælder alkohol, bl.a. takket være tilbagevendende oplysningskampagner.

Det bruges desuden som argument, at cannabis kan fremprovokere psykoser hos brugerne. Det kan alkohol også, men alkohol er ikke forbudt.

Da virkningen af cannabis er individuel hos den enkelte bruger, så er der desto mere brug for oplysning fra f.eks. Sundhedsstyrelsen. Med et forbud giver det ingen mening, at Sundhedsstyrelsen specifikt advarer mennesker med psykiske og sociale problemer mod at benytte et psykoaktivt nydelsesmiddel som cannabis.

Hvis man skal se på dødsfald som følge af brug af cannabis, så findes der ingen eksempler på fatale konsekvenser af indtagelse af cannabis som sådan, bortset fra de der gemmer sig i statistikken over trafikulykker, andre ulykker og rygerelaterede sygdomme.

Ser vi på alkohol som sammenligning, så døde knap 2000 mennesker, eller 3,6 pct. af de samlede antal dødsfald, i 2008 af alkohol som sådan.

Alkohol der er det suverænt mest udbredte nydelsesmiddel, er med andre ord langt, langt farligere end cannabis.

Cannabis er forbudt, men det er alkohol ikke. Alkoholforbruget mødes i stedet af forebyggelse og oplysning.

Dårligt argument 2: Cannabis fører til misbrug og hårde stoffer

At brug af cannabis som nydelsesmiddel i højere grad end brug af alkohol skulle føre til misbrug, er rendyrket nonsens uden en skygge af belæg, og er blandt de sejlivede myter og fordomme der skæmmer debatten.

For langt størstedelen af brugerne kan forbruget sidestilles med en flaske rødvin eller to i løbet af weekenden, eller hver anden, tredje eller fjerde weekend.

Blandt brugerne af cannabis findes der helt indlysende misbrugere, der indtager for meget, og måske bruger cannabis som selvmedicinering mod f.eks. ondt i livet.

Men hvor meget cannabis er for meget? Når det gælder alkohol, så anbefaler Sundhedsstyrelsen 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd.

Hvor mange gram pot/hash anbefaler Sundhedsstyrelsen som maksimalt ugentlig forbrug for henholdsvis mænd og kvinder (i det omfang denne kønsmæssige sondring giver mening når det kommer til cannabis)?

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke noget, for cannabis er forbudt, og derfor giver det ringe mening at komme med anbefalinger af nogen som helst art.

For den unge eksperimenterende førstegangsryger, findes der derfor ikke en sondring mellem forbrug og misbrug.

Dertil kommer, som nævnt i indledningen, at indkøbet af cannabis foregår på et skummelt og uigennemsigtigt marked, hvor stærk skunk og hash ligger side om side med mild pot og hash, uden nærmere varedeklaration og forbrugervejledning, end hvad forhandleren eventuelt kan byde ind med.

Fordi salget af cannabis-produkter er forbudt, så er der tillige en risiko for, at forhandleren af cannabis også er leveringsdygtig i andre illegale nydelsesmidler, der befinder sig i en helt anden kategori, og som er forbundet med helt andre helbredsmæssige risikomomenter.

Argumentet om at cannabis fører til brug af andre og hårdere stimulanser, giver derfor kun mening i den forstand at selve forbuddet distributionsmæssigt potentielt placerer cannabis i de samme sammenhænge og illegale kategori med andre forbudte substanser, med hvilke cannabis i øvrigt intet har tilfælles.

Det gælder så i øvrigt ikke cannabis-salget på Christiania, hvor der som bekendt opretholdes et strengt forbud mod forhandling af hårdere stimulanser.

Dårligt argument 3: En afkriminalisering af cannabis vil føre til øget forbrug

Dette er ikke et dårligt argument, fordi det ikke passer. Det må antages at en mere udbredt og mindre lyssky adgang til indkøb af cannabis, vil få flere til at forbruge cannabis.

Det er derimod et dårligt argument, fordi et øget forbrug ikke er et problem, jf. gennemgangen af de to ovenstående dårlige argumenter.

En afkriminalisering af hr. og fru Danmarks forbrug af cannabis skal ledsages af oplysning om hensigtsmæssig brug, f.eks. om alternativer til rygning af cannabis, og en forebyggelsesindsats mod misbrug.

Disse indsatser lader sig dels finansiere med de offentlige indtægter i form af bl.a. moms, som et normaliseret salg vil medføre, samt besparelser på det sociale og sundhedsmæssige område, som forebyggelse af misbrug vil medføre.

Hvis Berlingskes ovennævnte opgørelse over omsætningen i cannabishandlen på Christiania holder stik, så går samfundet alene dér glip af momsindtægter på 200 mio. kroner.

Hvis en afkriminalisering af cannabis endvidere kan flytte en del af forbruget af rekreative stimulanser fra alkohol, der som nævnt ovenfor er et langt mere skadeligt nydelsesmiddel, og over på brug af det mindre skadelige cannabis, så vil der formentlig også være samfundsmæssige såvel som individuelt sundhedsmæssige gevinster at hente.

På det mere spekulative plan kunne sådan en ændring i forbruget af rekreative stimulanser i cannabissens favør, måske en gang for alle tage diskussionen om afskaffelse af de forskellige fridage af bordet: gevinsten i øget arbejdstid kunne måske vindes gennem færre tilfælde af mandags- og fredagssyge, der dækker over tømmermænd som følge af brug af alkohol.

Om der så overhovedet er brug for at vi arbejder mere, er en ganske anden diskussion.

De gode argumenter for en afkriminalisering

I gennemgangen af de tre dårlige argumenter for et forbud mod cannabis, har vi allerede berørt en række af de gode argumenter for en afkriminalisering.

Der er en helt indlysende gevinst i forhold til den personlige frihed, der med forbuddet mod cannabis er begrænset uden en årsag der sagligt kan forsvares. En ophævelse af forbuddet vil gøre op med en uret.

Der er desuden en indlysende gevinst ved, at en afkriminalisering kan åbne for lødig, sundhedsfagligt funderet oplysning og forebyggelse af misbrug, og især oplysning målrettet unge mennesker, der vil prøve cannabis. Herunder at det er farligt at færdes i trafikken i påvirket tilstand.

Tilsvarende vil en afkriminalisering åbne op for en egentlig varedeklaration af og forbrugeroplysning om produkterne, således at markedet bliver sikkert og gennemsigtigt.

En afkriminalisering vil desuden fjerne cannabishandlen fra kriminelle miljøer, og dermed fjerne store sorte indtægter, samt medføre en skarp adskillelse mellem cannabis og hårde stimulanser, som vi kender det fra Christiania.

Sidst, men ikke mindst, så vil en normalisering af cannabismarkedet medføre, at samfundet får en ikke uvæsentlig indtægt i form af moms, skat og afgifter, som den går glip af under forbuddet.

Hvorfor sker det ikke?

Cannabis vil blive legaliseret på et tidspunkt. Derom er jeg ikke i tvivl. Forbuddet er for dumt til, at det i længden kan opretholdes, og et flertal af danskerne ønsker en legalisering. Så det er et spørgsmål om tid.

Det er også tendensen rundt omkring i verden, selvom den flere steder giver sig udtryk i sære mellemformer. I Californien er såkaldt medical marihuana lovligt, hvad der har resulteret i, at der er flere medical marihuana clinics, end der er Starbucks coffee shops i staten.

Københavns Borgerrepræsentation, bl.a. med støtte fra overborgmester Frank Jensen, har anmodet regeringen om lov til en legalisering på forsøgsbasis. Anmodningen er i første omgang blevet afvist af justitsminister Bødskov, om hvem jeg hjertens gerne tror, at han aldrig har nydt så meget som en lille kop pot-chai.

I et brev til kommunen skriver ministeren, at:

»Hash er forbundet med en række skadevirkninger, og at en forsøgsordning med lovlig hashandel betyder en øget tilgængelighed af det euforiserende stof og højst sandsynligt et øget hashforbrug.«

Bødskov benytter med andre ord de dårlige argumenter 1 og 3 fra ovenstående gennemgang, i sin afvisning af den københavnske anmodning. Eller sagt på en anden måde: ministeren har ingen gode argumenter for sin afvisning.

Det koger den politiske modvilje ned til en blanding af uvidenhed og dumstædighed.

Enhedslisten har fremsat beslutningsforslag i Folketinget talrige gange, men uden succes indtil nu, og udover Enhedslisten så er også Liberal Alliance for legalisering. Det Radikale Venstre er lidt svære at blive kloge på, mens SF tidligere har været for en legalisering, men er det vist ikke mere – nok fordi Socialdemokraterne ikke er. Dog henviser partiets retspolitiske ordfører Karina Lorentzen, til Portugal, hvor der er lovligt at besidde op til 10 gram cannabis til eget forbrug.

Blandt ungdomspartierne ser det anderledes ud. Både Radikal Ungdom og Venstres Ungdom støtter en afkriminalisering.

Siden Ebbe Kløvedal, Niels Skousen og Klaus Rifbjergs berømte smoke-in på trappen til Kulturministeriet i 1970, så har det knebet med kraftfulde offentlige manifestationer af det urimelige i kriminaliseringen af en stor del af befolkningens valg af nydelsesmiddel.

Ganske vist er der årlige Marihuana-marcher, og København har et Hampeparti, men fælles for disse initiativer er, at de er subkulturelle, og for Hampepartiets vedkommende er det mildest talt uklart hvorvidt der er tale om mennesker med et hensigtsmæssigt forbrug. Subkulturelle opråb er nemme at ignorere.

Langt mere potente ambassadører er offentlige personer som Peter Øvig, der har fortalt at pot er en del af hans arbejdsproces, samt Dan Rachlin, pop-hovederne fra Aqua (med fare for at gøre sagen skade, ved at fremhæve netop deres musikalske produktion) og Casper Christensen, for bare at nævne de der selv har meldt deres brug af cannabis ud i offentligheden.

Når disse ambassadører, og de øvrige mere eller mindre ukendte kendte brugere, ikke gør noget offentligt væsen af overgrebet mod deres personlige frihed, endsige de øvrige negative konsekvenser af forbuddet, så skyldes det formentlig flere faktorer.

Dels er brugerne i Danmark, under alle omstændigheder velforsynede på trods af forbuddet.

Dels skyldes det de formentlig de mange fordomme og myter, der bidrager til en tabuisering af brug af cannabis, dels skyldes det måske en frygt for retsforfølgelse, som det f.eks. er sket for tidligere politiassistent Lars Kragh Andersen, der blogger på DENFRI.dk.

Nå ja, og så skal man jo vælge sine kampe med omhu, og i lyset af ovenstående faktorer, er det jo nærliggende, blot at trække på skuldrene og tænde en joint.

Som sagt er jeg ikke i tvivl om, at legaliseringen vil komme, om ikke andet så i takt med et generationsskifte blandt Folketingets medlemmer.

Københavns Kommune har taget et skridt i den rigtige retning, men måske er det på tide, at et udsnit af landets kendte og ukendte cannabisnydere giver processen et ekstra nøk med en smoke-in på Justitsministeriets trappe?

Post scriptum til de der ikke bruger cannabis

En legalisering af cannabis indebærer ingen tvungen brug af nydelsesmidlet. Hvis ikke du har lyst til at indtage cannabis, så er det naturligvis dit valg, ganske som i dag.

Det gælder naturligvis også de der har prøvet, og som ikke bryder sig om det.

Det afgørende er, at de der bruger cannabis, skal have lov til det, selvfølgelig under iagttagelse af de samme hensyn som ved f.eks. cigaretrygning.

Dette indlæg er oprindeligt bragt på DenFri.dk