Annonce

24. marts 2011 - 19:23

Der er altid et alternativ til krig!

Egentlig havde jeg tænkt mig at holde mig langt væk fra diskussionen om Libyen her på Modkraft. Men i og med jeg har besluttet mig for at dukke op til demonstrationen mod den danske krigsindsats i Libyen, føler jeg, at det kræver et par ord med på vejen.

De fleste kan blive enig om, at Muammar Gadaffi er en værre despot, der i over fyrre år har holdt det libyske folk i et jerngreb. Et sjældent enig Folketing begrunder krigsindsatsen som; beskyttelse af den civile befolkning i Libyen.

Men tror man virkelig at de hundredevis af tomahawk missiler, der i skrivende sund regner ned over Libyen ikke skader og dræber civile. Lige meget hvilken vinkel man ser det fra vil der være civile ofre, så denne begrundelse er for mig at se ubrugelig.

Kunne man ikke i stedet styrke det libyske oprør ved at bruge de massevis af penge det koster at sende F16 fly og stingermissiler på nødhjælp i stedet?

Hvorfor tilbyder man ikke de tusindvis af nordafrikanske flygtninge, der lever i mest kummerlige vilkår i eksempelvis Algeriet og Italien (Europas egen diktatur) ly i de europæiske lande.

Kunne man boykotte Libyen økonomisk og måske spørge sig selv hvordan alle de europæiske våben endte i Gadaffis hænder i første omgang?

Kunne man bruge FN til andet end et skalkeskjul for en legitimering af flere krige i denne verden. For eksempel at sørge for fredsbevarende FN tropper i Nordafrika i stedet for bombefly?

Krig er aldrig løsningen!

Netop derfor er det af stor betydning, at fredsbevægelsen synliggør sig på gaderne og gennem et hav af aktiviteter i det krigsførende Danmark, viser deres modstand mod krig.

Derfor håber jeg mange vil dukke på lørdag den 26. marts kl. 13 foran den amerikanske ambassade.

Annonce