Demokrati?

Her et par dage før EU-valget og afstemning om grundloven, sidder jeg og tænker over hvad demokrati egentlig er. Jeg er flere gange blevet spurgt i valgkampen om, jeg da ikke synes af EU er demokratisk – vi vælger jo repræsentanter til EU-parlamentet, og vores regering har også indflydelse.

Og jo, på en måde kan man vel kalde EU demokratisk. Men det kommer i høj grad an på, hvad man mener med demokrati. (Selv om der er åbenlyse udemokratiske træk ved EU, f.eks. EU-kommissionen, der består af embedsmænd, som er de eneste der må stille lovforslag, men også at en stor del liberalisme er traktatfæstet og dermed ikke noget, som de folkevalgte politikere kan lave om)

Jeg tænker, at demokrati ikke bare er at stemme én gang hvert 5. år (eller 4. år til Folketingsvalget). Det er naturligvis en del af det repræsentative demokrati. Men jeg synes helt klart, at demokrati er meget mere end det!

Befolkningen skal inddrages i beslutningerne, de skal høres og have indflydelse. Og det synes jeg er et springende punkt – hvordan gør man bedst det?

Folkebevægelsen mod EU bliver nogle gange beskyldt for, at være meget optaget af nationalstaten. Jeg tror at udsagnet er lidt udtryk for, at vi er flere der snakker rigtig meget om nærdemokrati – og ja, beslutninger truffet i det danske folketing er tættere på befolkningen end beslutninger truffet i EU.

Men det handler for mig ikke om nationalstat eller Danmark, men om nærdemokrati. Og det er også min overbevisning, at befolkningen alt andet lige har bedre chance for at få indflydelse på beslutninger i Folketinget (ikke dermed sagt at det er godt nok!) – om ikke andet, fordi det faktisk kan lade sig gøre at udskifte folketingspolitikerne, hvis de gør noget, som man er uenig i, og Folketingspolitikerne bliver stillet til ansvar overfor befolkningen på en helt anden måde end EU-politikere gør.

For mig at se, kan vi kun sikre, at befolkningen faktisk har noget at skulle sige, hvis vi også helligere nærdemokratiet. Det er ikke en modsætning til at være optaget af samarbejde i hele verden eller ”globalisering”, men det handler om, at træffe beslutningerne på det rigtige niveau.

Det kommer måske lidt til at lyde som en forherligelse af det repræsentative demokrati – og det var faktisk det modsatte der var min dagsorden. Jeg synes, vi trænger til debat om, hvordan man kan praktiserer mere demokrati, hvor befolkningen er dem der bestemmer. Og jeg indrømmer blankt, jeg har ikke løsningen, men synes stadig det er et spændende emne.