BZ: Sol, sommer og nedslidte politibetjente

Så er min sommereksamen afleveret og jeg er draget på familiebesøg i Grækenland hvor jeg kan få catched lidt op på min forsømte blog.

Samtidig med at jeg kæmpede med min eksamensopgave var jeg også aktiv i projektet BZ søminen. Men hvorfor er det overhovedet relevant for aktivister at BZ’te ting i Danmark anno 2010’erne.

Samfundsmæssigt var BZ i 80’erne et oprør mod håbløshed stigende arbejdsløshed og en potentiel atomkrig. I år 2011 tid er der finanskrise, stigende arbejdsløshed samt bevidstheden om at klimaforandringer gør al langtidsplanlægning til en usikker affære. Det er som om de historiske betingelser er tilstede for på ny at samle en ungdomsbevægelse om noget mere meningsfyldt end partipolitik og forbrugsidealer.

Da jeg begyndte at holde møder omkring BZ søminen blev jeg hurtigt overrasket over hvor simpel en sag det var at videreformidle. På facebook, fra pressen og som respons på vores åbne breve og nabo-mails mødte jeg meget mere forståelse end når jeg normalt forsøger at kommunikere min politik ud.

Sagen er jo uhyggelig simpel samtidig med at den kan rumme en nærmest uendeligt potentiale for politisk og samfundsmæssig forandring. Helt simpelt forklaret står søminedepotet tomt fordi en byggematador ikke kan leje den ud grundet finanskrisen. Den politiske sag i vores projekt er dermed at det er fjollet at vi ikke må lege på grunden sommeren over når den alligevel står tom.

Den sag er god og simpel nok til at naboer både indenfor og udenfor Christiania forstår den og respekterer os og vores projekt. Sagen er endda simpel nok til at pressen lydigt formidler vores politik langt bedre end det normalt er tilfældet. Derfor havde vi en god og simpel sag der kunne mobilisere ca 1500 aktivister til at BZ’e søminen.

Min taktiske vurdering af situationen og hvad der skete er egentlig meget simpel. Vi var så mange og havde kommunikeret vores budskab så godt og effektivt at politiet fravalgte den umiddelbare konfrontation og lod os indtage stedet selvom det var ulovligt. Selvom det kan føles som om verden aldrig bliver den samme når man har lavet en stor succesfuld aktion er det desværre ikke altid tilfældet og politiet ryddede søminen mandagen efter. Men lad os lige analysere lidt på politiet og den nye BZ bevægelses potentialer.

Først og fremmest er det interressant at politiet uden videre gav os lov til at få grunden i første omgang. I pressen forinden havde både politiet og os fra søminen gentaget at vi ikke ønsker en konfrontation. Jeg har tidligere beskrevet politiets dialogkoncept og hvordan de er nød til nu at fremstille sig selv lidt anderledes i pressen end vi er vand til.

En delkonsekvens ved politiets nye dialogkoncept er at de er nød til at ligne de ikke vil konfrontationen. Den slags er for uciviliseret i et samfund der skal ligne et velfungerende demokrati. Den illusion havde de fået svært ved at opretholde når da vi kom gående helt fredeligt, ubevæbnet med en god sag mod søminen. Pludselig hvilede mange øjne på politiet og deres standardhistorie om at ’forsøgte dialog’ før det gik galt ville ikke have virket. Den dialog havde vi taget offentligt og vi var ligeglade med at det var ulovligt at trænge ind på Søminen i det vi satte fornuften over loven.

Til gengæld blev en stor gruppe betjente observeret på en parkeringsplads ikke langt fra Søminen. Det indikerer at de alligevel nok var klar til en konfrontation alligevel. Om det er fordi de havde meget lidt tillid os eller ville have stoppet os alligevel hvis vi havde været under 1000 kan vi jo kun gætte om. Til gengæld viser rydningen mandag morgen at politiet stadig hellere vil knuse vores friske fristedsdrømme end tage en dialog med ejeren om hvorfor han egentlig vil have den ryddet.

Så politiet er stadig den hær der bliver sat ind for at knuse vores drømme og beskytte samfundets orden hvad end den giver konkret mening eller ej. Til gængæld åbner dialogkonceptet op for at vi i nogle tilfælde kan få lov til at komme frem med vores budskaber før vi bliver kriminaliseret af ordensmagten. Derudover er deres fravalg af konfrontationen stadig interessant. Gad vide om Aktion-G13 under ungdomshuskampen var endt med så meget tåregas og ubehag hvis politiet dengang lavede samme prioritering?

Men hvad kan vi som nystartet BZ bevægelse bruge det til? Den eneste måde at overvinde et morderne vestligt politi ved at køre dem trætte på ressourcerne. Der ligger et stærkt press på politiet for tiden. Medierne følger politiet tættere end nogensinde før og fra befolkningen er der et tydeligt krav om at politiets tid og penge bliver brugt til noget fornuftigt. Både politiet, pressen og dele af samfundet forstår at det ikke er fornuftigt at slås om en asbestramt bygning på en tilgroet ubenyttet område. Stedet får kun reel værdi hvis vi bruger det eller hvis ejeren hiver noget fornuftigt op af hatten at bruge den til. Dermed vil politiet altid være de største tabere fordi de intet kan vinde ved kampen.

Derimod kan vi som BZ bevægelse ikke undgå at vinde hvis blot vi fortsætter kampen og bliver ved med at hygge os med det. Vi kan holde en demonstrationer, bage snobrød, lave gadefester, piratfester, gemmelege, campingweekender og alt hvad vores fantasi kan begære. Alle projekter der er sjove for os og dyre for politiet. Vi bestemmer selv hvordan og hvornår vi vil slås og det er vores største styrke.

BZ er en den perfekte måde at kræve plads i et samfund der ikke giver mening. Finanskrisen bliver af ejeren brugt som en del af undskyldningen for at hans grund skal forsvares. I et rationelt samfund ville finanskrisen betyde at samfundet ikke har råd til at lade grunde stå tomme når de kan benyttes til at skabe reel værdi i vores liv. Samtidig betyder finanskrisen også at politiet ikke har råd til at slås med en generation af unge uden at slås om noget reelt. En ungdomsgeneration der på grund af finanskrisen ikke har så meget at miste. Faktisk har vi jo kun en drøm om at det må være muligt at tage byens ubenyttede grunde i brug til værdi for alle. Hvis politiet eller samfundet slår ned på os for at knuse vores drømme bliver vi bare lidt dygtigere og med lidt mindre at miste. På den måde er BZ nu som i 80’erne en bevægelse der altid bliver stærkere af modstand.

Afslutningsvis vil jeg gentage en af 80’er BZ’ernes paroler:

Kampen fortsætter! Sommeren er jo kun lige begyndt...