Annonce

17. august 2009 - 22:54

Brorsonsnatten og jerntæppet

Det er værste er, at det hele allerede er sagt, men at det tilsyneladende ikke har ændret noget.

Trods de kloge ord, de skarpe analyser, de formanende ord – både de afdæmpede, velovervejede og de opkørte, følelsesladede – så skete det alligevel. Og vil sikkert ske igen.

Trods fornuften og medmenneskeligheden som alternativ mulighed, så valgtes den anden vej. De valgte at gøre det forkerte. Trods alle ordene. De rigtige, præcise og uafviselige ord. De afviste dem, ordene, trods deres uafviselighed. Det er skræmmende.

Med Brorsonsnatten er det som om det blev konkret på en anden måde. En grænse blev overskredet. De kom faktisk om natten og hentede dem. Som en fucking dårlig karikatur på det 3. Rige eller Stalins Sovjet.

Jeg sidder tilbage med noget så ubrugeligt og kontraproduktivt som følelsen af afmagt. Det er ikke et spørgsmål om at have ret, for det har vi: man sender ikke mennesker til Irak mod deres vilje. Punktum. Det er et spørgsmål om at få ret. Og det kniber.

Alt er sagt, og alligevel kunne det ske. En bred vifte af demokratiske handlemuligheder, suppleret med lidt ulydighed er forsøgt, og resultatet blev en opvisning i udøvelse af statens voldsmonopol. Hvad fanden kan der så stilles op?

Jeg føler også noget så farligt og udansk som vrede. En vrede der bringer default-valget af testamente i spil. Det nye testamente gav ikke en skid andet end nogle syngende flade, da den anden kind blev vendt til. Skulle man så tjekke det gamle testamente, og noget god gammeldags øje for øje? Begge dele er i hvert fald dansk kulturarv, og som sådan både halal, kosher og fint med Søren Krarup.

Svaret er, at det selvfølgelig kun ville være for at få en personlig tilfredsstillelse. Det ville heller ikke hjælpe hverken irakerne eller kommende asylansøgere, der rammer det danske jerntæppe. Så jeg må nok hellere nøjes med at veksle øje for øje inde i hovedet.

Sandheden er jo også, at der er mange skyldige – flere end jeg nok kan nå at prikke i øjet. Dansk Folkeparti fik 479.532 stemmer ved valget i 2007, og dermed blev de belønnet af et voksende antal vælgere for deres politiske rolle som arkitekter bag det danske jerntæppe. Ikke straffet, men belønnet. Flere stemmer.

Disse 479.532 er medskyldige i at Brorsonsnatten kunne finde sted - den halve million der støtter et komplet udemokratisk parti, der angriber ytrings- og pressefrihed og driver hetz mod udvalgte minoriteter.

Det var deres Danmark der blev virkeliggjort natten til torsdag. Det var konsekvensen af den magt de har fået tildelt gennem de sidste 10 år.

Men alt det er blevet sagt. Igen og igen. Jeg har hørt på den samme smøre til Krystalnats-demoerne de sidste 15 år, uden at det er trængt helt ind. Først tog de jøderne, så kommunisterne, så homoerne bl.a. bl.a bl.a.

Og nej, jeg kalder ikke DF for nazister eller facsister. De er DF, de er noget helt nyt, men når de i dag opfattes som stuerene, så er det såmænd fordi den omtalte stue i forvejen har været ret klammo.

DNSAP fik i øvrigt også kun sølle 43.000 stemmer ved valgte i 1943.

Annonce