Brevkasse: hetero-klubber, Facebook, Johnny Depp og sommerlæsning

For et stykke tid siden besluttede jeg at lave en brevkasse her på min blog. Og der er allerede kommet en del gode spørgsmål. Tak for det. Her kommer svar på nogle af dem. Hvis du har et spørgsmål, du gerne vil have besvaret, kan du sende det til queer-jihad@care2.com

Hvordan scorer jeg på en hetero-klub?

Jeg er 22 år gammel og bøsse og bor i København. Jeg går tit i byen på steder hvor de fleste er heteroseksuelle, fordi det betyder mere for mig, at musikken er god og at mine (heteroseksuelle) venner er der. Men jeg vil jo også gerne score.

Der er tit søde fyre og nogle gange tror jeg også der er noget lir i luften, men jeg er ikke sikker og så tør jeg ikke gøre noget ved det. Hvordan kan jeg finde ud af om folk er ”til noget?” Og vise at jeg er interesseret, men stadig ikke ”oute” mig selv så meget at det kan give problemer?

SVAR: Det er jo et klassisk dilemma, hvis man går til koncert med andre en Nuclear Family og sådan nogen. Så sent som i går var jeg til koncert med Aba Shanti I. Meget blandet crowd, men ikke så homo.

På et tidspunkt stod der en flot dreng foran mig, og han smilede hele tiden til mig. Der var virkelig pakket, så vi stod ret tæt, og så begyndte han, ligesom tilfældigt, at danse lige foran mig, vugge frem og tilbage og komme tættere på hele tiden, til han til sidst faktisk stod og skubbede sin røv op i mit skridt. Resten af historien kan du få en anden gang.

Men det, han lavede, var det klassiske røv-mod-skridt danse-move.

Ideen er, at man lader som om, man ikke har lagt mærke til ham, der står bagved en, men man danser hele tiden tættere på ham, mens man står med ryggen til. Hvis han så ikke er homo (eller bare ikke er interesseret), trækker han sig væk.

Det sker jo hele tiden på et pakket dansegulv, at folk kommer tæt på, og så trækker man sig lidt væk. Det er ikke mærkeligt for ham, og man har ikke sendt et utvetydigt signal om, at man er homo og vil have ham til at kneppe en i røven (hvilket nogle steder kan give problemer, som du selv skriver).

Men hvis han derimod bliver stående og måske endda rocker lidt med eller rykker tættere på, så kan man lige række en hånd bagud og (ligesom tilfældigt) klemme hans hånd/pik, og så er der vist ikke nogen tvivl om, hvad klokken er slået: it’s love o’clock!

God Facebook-stil?

Mig og min kæreste klædte os ud som damer igår og da han faldt I søvn tog jeg nogle billeder af ham (han var virkelig nuttet). Skal jeg spørge ham om lov inden jeg putter dem på facebook?

SVAR: Ja, det tror jeg er en god ide.

Hvad synes du om ”Charlie og chokoladefabrikken? ”

Hey Mads! Jeg hørte dig snakke om Charlie og chokoladefabrikken forleden. Vil du ikke skrive, hvad du synes om den?

SVAR: Jeg så den for et par år siden med en supercool 12-årig dreng, som jeg passede hver tirsdag. Og jeg kan huske, at mens vi så den, tænkte jeg: ”Det her er bare så forkert. Børn burde ikke se den her film.” Nu skal jeg sige hvorfor.

Filmen handler om en rig og usympatisk kapilatist, der bor i en by, hvor folk er så fattige, at de er ved at dø af sult. For at byens udsultede befolkning ikke skal gøre oprør mod ham, laver han slik og konkurrencer, der afleder deres opmærksomhed fra det groteske klassesamfunds uretfærdighed.

Så i stedet for at hade ham (retfærdigt), synes de han er sød og sjov og gør noget godt for samfundet (dumt). Konkurrencerne holder folk hen, så de ikke tænker på Karl Marx, klassekamp og oprør. Det er opium for folket. Jeg hader det.

Nåja, og hvordan er han blevet rig? Ved at tage til fjerne lande og hente fremmede mennesker, der ser sjove (og ens) ud, taler et latterligt sprog og arbejder i døgndrift. Og bliver de betalt for at slave for kapitalist-svinet. Ja da, de får kakaobønner i løn. Og ender filmen med en mere ligelig fordeling af goderne? Nixen bixen, Karen Blixen!

Filmens budskab er: ”Det kan godt være, du er fattig og sulten og har et usselt liv, men så er det jo godt, der er nogle, der er rige (fordi du er fattig), som du kan beundre.”

Som Method Man (og Balzac) siger: ”Behind every fortune, there’s a crime.”

Kender du nogle gode bøger?

Tak for en spændende blog. Jeg tænkte på, om du kan anbefale nogle gode bøger til sommerferien? Måske nogen, der ikke er for tunge at læse.

SVAR: Selv tak. Nogle af de bedste bøger, jeg har læst på det sidste er de her tre. De er alle sammen rimeligt lette at læse:

Malcolm X’ selvbiografi (fortalt til Alex Haley). Spændende, historisk bog. Godt skrevet, som at læse en rigtig god roman, som man kan lære noget af. Læs bogen og se filmen bagefter.

”Kærligheden” af Dan Josefsson og Egil Linge. Jeg ved det. Når man ser den, tænker man: ”Fuck nej! Det ligner det mest fesne, der nogensinde har været på den her planet. Og er den slags selvhjælps-sådan-får-du-et-godt-kærlighedsliv-bøger ikke altid sindssygt heteronormative?” Men giv den en chance. Den kan ændre dit liv. Vi har alle sammen vores nykker og usikkerheder, når vi kommer tæt på andre mennesker. Den her bog kan hjælpe dig med at løsne knuderne op.

”Transgender Warriors” af Leslie Feinberg. Om transkønnedes historie. De ting, hun finder frem til i jagten på sin egen historie, blæser dig væk. Genial sammenkobling af marxistisk klasseanalyse og trans-historie. Kan stærkt anbefales til alle, der interesserer sig for transkønnethed og/eller klassekamp.

Hør Leslie tale her. (Du kan downloade lyden fra youtube med den her side, så kan du høre hendes foredrag i din mp3’er, mens du cykler). Og se hende dundertale for Mumia Abu-Jamal og imod racisme her.