Blodsporene i København og Berlin

Information beskæftiger sig med mordet på studenterleder Benny Ohnesorg (29.maj).

Under demonstrationer i Berlin i protest mod besøget af Shahen af Iran skød
politimanden Kurras den 27-årige student. Nu er det pludselig kommet frem,
at Kurras også var en Stasi agent. Men man må spørger, hvad skal de nye
oplysninger ændre? Det udløste stor vrede, at Kurras blev frikendt for mordet
på trods af, at alle vidste, at han var skyldig i Ohnesorgs død. Politiet holdt hånden over
ham.

Men det vestberlinske politi havde dengang også andre mordere iblandt sig. 1962 kom det frem, også Information har dengang skrevet om det, at den tidligere
SS-hauptsturmführer, Wilhelm Graurock, som medarbejder af Panke i København fra juni 1941 til oktober 1944 havde skudt den danske politimand Richard Falkenaa
og var med til at deportere det danske politi til KZ-lejren Buchenwald og kom efter krigen
til politiet i Vestberlin, hvor han fik en høj stilling.

Med rette kædede studenteroprørene
derfor forældregenerationens nazistiske krigsforbrydelser sammen med mistro
til den nye retsstat. Mistilliden til retsstaten, specielt efter frifindelsen af Kurras, blev en af de mest afgørende årsager til radikaliseringen af den tyske venstrefløj.

Graurock står i den amerikanske kartotek over krigsforbrydere i Herford (Westfalen), hvor war-crime commission har registreret alle krigsforbrydelser. Men alligevel kunnne
han arbejde som højtstående politimand i 1962 i Vestberlin og Benny Ohnesorgs
morder blev frikendt. Det er de kendsgerninger, tyske historikere skulle
undersøge nærmere. De må forstå den vrede og forargelse hos den unge politisk
aktive nye generation i Tyskland, som kæmper for fred og demokrati i hele verden.