Annonce

28. marts 2012 - 11:24

Bak nu væk fra den kamp!

Kunsten at snakke med hinanden, i stedet for til hinanden.

Jeg har aldrig været god til at bakke væk fra en slåskamp. Jeg har altid haft det som rapperen Pede B beskriver det i en sang,

jeg var ikke en slagsbror, men jeg var altid hurtig til at slutte hvad andre startede.”

Så da et par stykker fra mit parti for knap 48 timer siden skrev et mildt sagt perfidt indlæg på en hjemmeside og samtidigt ringede til Politiken, så var jeg selv hurtig til at sige fra. Jeg kaldte det ukammeratligt og det står jeg ved.

Men nu stopper det her fandme!

Kammerater, det her er ikke godt nok. Vi skal snakke med hinanden, ikke til hinanden – det er fandme ikke ok at sætte underlige kommunist stempler på hinanden, ligesom det sgu heller ikke er ok at kalde nogle for ”SF’s førende intrigemager” – vi skylder hinanden og vi skylder vores medlemmer mere!

Vi skylder dem, der stemmer på os, og vores bagland, altid at overveje, om det vi gør politisk, styrker eller svækker venstrefløjen – om vores interne kampe og grimme personangreb er for at styrke bevægelsen på sigt eller om det primært er for at styrke vores egen magtposition.

Hvis det sidste er tilfældet, så synes jeg at man skulle tage og sætte sig ned og tage en meget, meget lang tænkepause om hvad projektet er - for så har man glemt det. Vi er alle gået ind i politik for at gøre en forskel, og når vi taber det mål af syne, så begynder vi at tale om og til hinanden i stedet for med hinanden og det er simpelthen ikke godt nok!

Min kære formand har sagt:

"Der er ingen grund til at vi finder uvenner internt i SF - der er så mange af slagsen udenfor, og det er dem vi skal kæmpe mod"

Det gør sig også gældende for hele venstrefløjen og derfor kammerater, lad os hæve barren, lad os snakke med hinanden, lad os lade tvivlen komme hinanden til gode - i stedet for altid at tro det værste - så lad os tro det bedste om kammeraterne.

For venner, der er fandme nok at kæmpe i mod!

Ses senere til blokade af Meyers

og

På Lørdag i Århus

Kampen forsætter!

Annonce