Annonce

Blog

Sarah Viktoria Bruun

8. april 2012 - 15:44

Arbejdsløshed er klassekamp

Af Sarah Viktoria Bruun

Kære blog-læser!

Jeg har inviteret min kammerat, Lotte, til at skrive et blogindlæg om arbejdsløshed. Jeg håber, at du vil læse med - og jeg kan i øvrigt selv skrive under på ALT hvad Lotte skriver.



Om Lotte
Jeg er 30 år og er bredt uddannet som både social-og sundhedshjælper og som cand. mag. i filosofi. Siden 2007 har jeg været aktiv på venstrefløjen i forskellige sammenhænge, og det er på den måde, jeg bruger det meste af min fritid. Jeg er bosat i Århus, hvor jeg bor alene med min datter, der er 7 år gammel.

God læselyst!

 

--

Arbejdsløshed og klassekamp

Det sidste halve års tid, har vi set den nye regering mere eller mindre ukritisk køre en hetz på de arbejdsløsheden og fokusere på de arbejdsløses eget ansvar for, at de er arbejdsløse. Enten er de akademikere, der er for fine til at arbejde i netto, eller også er det bare for ringe, at de efter 6 år på universitetet ikke selv aner, hvad de kan lave af arbejde osv. De allersvageste sættes under mistanke for at ville nasse på systemet og være dovne etc. etc. Med denne retorik og i denne ånd skabes undskyldningerne og begrundelserne for, at de arbejdsløses vilkår skal forringes, og det bliver de.

Enhedslisten har, som det eneste parti på venstrefløjen i folketinget, talt imod hetzen og stået fast på, at vilkårene for de arbejdsløse ikke skal forringes, men tværtimod forbedres. Mange vælgere og medlemmer er pga hetzen og den førte politik flygtet fra regeringspartierne. En del er heldigvis flygtet til Enhedslisten, hvilket er bedre for venstrefløjen end, hvis de alle flygter til højre. SF forsøger at køre sig selv frem som et arbejderparti, og der rettes samtidig beskyldninger mod Enhedslisten for at svigte arbejderne, og for ikke at være andet end et ”klientparti”. Denne kritik er i bedste fald ligegyldig for Enhedslisten, der alligevel oplever kæmpe vælger- og medlemstilslutning, i værste fald er den decideret skadelig for hele venstrefløjen og klassekampen og derfor også for arbejderne.

 

Hvorfor arbejdsløshed giver mening som samfundsfænomen. Og hvorfor et arbejderparti skal bekæmpe arbejdsløshed som et samfundsfænomen:

Arbejdsløshed er et paradoksalt fænomen. Og det er absurd og uretfærdigt, men alligevel logisk og forklarligt, at arbejdsløse bliver mødt med mistænkeliggørelse og at deres vilkår konstant er under angreb. Forklaringen er kort fortalt, at vi lever i et klassesamfund med interessekonflikter. Det største og mest relevant klasseskel (i bund og grund egentlig det eneste skel, der er værd at have) er skellet mellem dem, der betjener produktionsmidlerne og dem der ejer dem. Det er jo logisk nok sådan, at dem der ejer produktionsmidlerne (og ikke betjener dem, for det er de slet ikke uddannet til) gerne vil have nogen til at betjene dem for sig, og jo mindre de giver deres arbejdere/ansatte i løn, jo mere er der til dem selv. Dermed opstår der - helt naturgivent - en interessekonflikt imellem dem, der arbejder og dem, der ansætter. Den konflikt er altid tilstedeværende i det kapitalistiske samfund. Det er derfor arbejdsløshed giver mening i vores samfund, fordi en stor gruppe arbejdsløse med rigtig dårlige vilkår, vil gå med til at tage et arbejde under meget dårligere betingelser end ellers. Dette er godt for dem, der ejer produktionsmidlerne. For så kan de tjene endnu mere. Og jo større arbejdsløshed, jo mere lønpresseri og jo bedre vilkår for kapitalisterne.

 

Hvorfor det er selvmodsigende, at påstå, at man enten kæmper for arbejderne og imod de arbejdsløse ELLER arbejder for de arbejdsløse og imod folk i arbejde. Og hvorfor hetzen mod de arbejdsløse er uretfærdig:

Når det ikke bare er forklarligt, men samtidig også dybt uretfærdigt, at arbejdsløse hetzes og får forringet deres vilkår, er det fordi, det ikke er de arbejdsløses egen skyld, at de er arbejdsløse. Og det burde være elementær viden, for ethvert parti, der kalder sig selv for et socialistisk parti eller for et arbejderparti. Flertallet af arbejdsløse kæmper for at komme i arbejde, men de kæmper forgæves, og deres selvtillid, livsglæde og helbred sættes under hårdt pres. Jo større hetzen og forringelserne er, jo flere arbejdsløse ser vi, køre ned med stress og andre sygdomme, hvilket stiller dem dårligere i forhold til at få et arbejde og til at kæmpe for god løn og gode arbejdsvilkår.

Det er ikke kun uretfærdigt, men også i uoverensstemmelse med egne interesser, når folk, der påstår at kæmpe for de arbejdendes vilkår, hopper med på vognen af stigmatisering og mistænkeliggørelse af arbejdsløse. For faktum er jo, at når der findes to klasser, og der kun burde være to interessegrupper, nemlig arbejdsgiverne og arbejdstagerne (hvad enten arbejdstagerne så lige befinder sig i eller mellem jobs). Så, når den sidste gruppe splitter sig i to grupper, der modarbejder hinanden, bliver det alt for nemt, for arbejdsgiverne at køre klassekamp. Så lad være med at købe retorikken og hetzen mod de arbejdsløse, i hvert fald, hvis du kæmper for arbejderklassens eller arbejdernes interesser. Folk, der er i arbejde eller kæmper for arbejderklassen, svigter altså deres egen interessegruppe, når de svigter de arbejdsløse.

 

Konklusionen

Da arbejdsløshed kun giver mening i et kapitalistisk konkurrencesamfund, er det socialisme, der er løsningen på arbejdsløshedsproblemet og det er kun socialisten, der har interesse i at fjerne arbejdsløsheden. Kapitalisten har tvært imod en stor interesse i stor arbejdsløshed. Og det er en deroute for venstrefløjen, når også vi begynder at hoppe på den der med, at hvis man kæmper for arbejderne, så kæmper man imod de arbejdsløse. Den der arbejder i dag, kan være arbejdsløs i morgen, hvis ikke vi samarbejder. Og den, der er arbejdsløs i dag, kan have et arbejde i morgen, hvis vi solidarisk kæmper for hinandens rettigheder.  

 

Kommentarer

Af lotte den 8. april 2012 - 19:38

Jamen hele mit indlæg handler jo netop om at forklare, hvorfor enhedslisten netop er et arbejderparti, fordi de ikke hetzer de arbejdsløse. Så jeg kan jo ikke have "glemt" at enhedslisten ikke er et arbejderparti, for jeg er lige akkurat uenig i den påstand. Hvis en stor del af arbejderne stemmer på de liberale, er det bl.a. fordi hetzen mod de arbejdsløse virker, og fordi SF og S (og muligvis til en vis grad også enhedslisten selv) ikke formår at trænge godt nok igennem med det socialistiske budskab (hvilket S+SF jo slet ikke forsøger på). Eller ligefrem taler for den borgerlige politik og vender socialismen, og dermed også arbejderklassen ryggen (S+SF). 

Af Lige meget den 8. april 2012 - 20:06

Regeringen har forlænget dagpenge-perioden for arbejdsløse. Hvordan passer det ind i din analyse?

Derudover har du ikke oplevet regeringen talt negativt om arbejdsløse. Du har oplevet regeringen "tale dunder" til de akademikere som nægter at tale arbejde udenfor deres uddannelsesområde, og det skriver jeg gerne under på, at man skal gøre. Så længe der er frit uddannelsesvalg i Danmark (og det skal der da være), så kan man uddanne sig til arbejdsløshed, og dermed er man forpligtet til at tage det arbejde, der er til rådighed. Jeg kan ikke se, hvorfor et arbejderparti skal beskytte folk som er selvvalgte arbejdsløse.

Måske forveksler du, at regeringen forsøger at sluse folk på passiv overførsel (fleksjob, sygedagpenge, førtidspension) tilbage på arbejdsmarkedet? Hvis der er tilfældet, så er du igen ud at argumentere for at et arbejderparti skal forsvare retten til ikke at arbejde, og der giver igen probleme.

Jeg tror i bund og grund, at du er hoppet på Enhedslistens hetz imod regeringen, hvor Enhedslisten har ført sig frem som et klientparti der ikke stiller krav til landets borgere. Det er ærgerligt for den politiske debat, at det er lykkedes. Og det er ikke mindst ærgerligt for arbejderne.

Af Elizabeth den 8. april 2012 - 20:54

@Lige meget - der kom den igen- enhedslisten som et "klientparti". Det er jo et sygt ordvalg - og beviser præcis Lottes indlæg - denne påstand, om at der er nogle  der er " klienter" og så er der nogen, der står op hver morgen og smører madpakke.

Der er lukket over 100.000 arbejdspladser de seneste år - industrijobs - der nu udføres til sultelønninger uden ordentlig arbejdsmiliø og med massiv ødelæggelse af miliøet.  Fordi på den måde tjener stor kapitalen flest penge. Skulle folkene i det land komme på den gode idé at prøve på at tilkæmpe sig bare lidt over sulteløn osv - så flyttes fabrikken bare et andet sted hen. Vi ved det alle sammen.Hvem har ikke læst om arbejdsforholdene der hvor de producerer iphone ? 

Løft lige blikket op over den hjemlige havregrød,  og få det store perspektiv med, ellers ryger selve pointen, og vi begynder indbyrdes at kævle om "klienter" og dem der smører madpakke.  Eller snakke, som Mette Fredriksen, om akademikere der ikke vil ha job i Netto-  ville det ikke være klogere, at sørge for, at de dyre uddanelser blev brugt til glæde for samfundet. Og så lade nogle af de 10.000 af nye unge arbejdsløse sidde ved kassen i Netto?

Af Morten B den 8. april 2012 - 21:10

Jeg vil nu godt forsvare de syge og handikappede førtidspensionisters ret til ikke at skulle i arbejde, når deres arbejdsevne er så dårlig at de ikke kan arbejde. Dem på sygedagpenge er netop syge, så derfor kan der også argumenteres for, at de ikke skal arbejde, selv om de er på overførselsindskomst. Fleksjobberne er jo netop på arbejdsmarkedet i den udstrækning de kan, så deres ret til at arbejde på nedsat tid og efter evne, kan et arbejderparti til hver en tid forsvare. Man kan også sagtens forsvare at vilkårene for disse grupper ikke skal forringes.

Problemet for mange akademikere er, at de er overkvalificerede til at arbejde i Netto og det er en hæmsko i en ansættelsessamtale, hvor arbejdsgiveren, med en vis rettigelse, kan spørge om, personen stadig er i Netto om et halvt år, hvis der kommer et bedre tilbud, der passer bedre til deres uddannelse. Det er man selvfølgelig ikke og så får man simpelthen ikke jobbet. I mange tilfælde kan man også være "overkvalificeret", hvis man er for gammel.

Selvvalgt arbejdsløshed er nok mest et udtryk for borgerlig retorik. For hvorfor poste en masse penge i uddannelser, hvis de ikke skal bruges på de områder, som uddannelsen dækker?

Men jeg forstår stadig ikke, hvorfor de arbejdsløse bliver bebrejdet, at der findes arbejdsløshed. Derfor er jeg enig i bloggens budskab om at det ikke skal være modsætningsfyldt, at være arbejdsløs eller arbejdende, når vi snakker om en fælles kamp for bedre vilkår for begge parter. Det handler om solidaritet.

Kunne det tænkes, at krisehåndteringen fra regeringens side er forfejlet og måske på sigt skaber endnu mere arbejdsløshed med tilslutningen til en finanspagt, der kun fokuserer på besparelser i velfærden, frem for at investere sig ud af krisen?

Prøv at tage et kig ud i Europa!

Af Butiksansat den 8. april 2012 - 23:02

Morten B

Vi er helt enige i det ikke nødvendigvis er selvmodsigende, at kalde sig et arbejderparti og samtidig være mod forringelser for de arbejdsløse. Men jeg synes ikke man kan kalde sig et seriøst noget som helst, heller ikke arbejderparti, når man baserer sin retorik på misvisende ordvalg og virkelighedsfjerne antagelser. Nu ved vi af gode grunde ikke om vores veninde fra klummen er arbejdsløs, men hvorom alting er, så har hun tilbragt 16-19 år af sit 30 årige liv i det danske uddannelsessystem og der skal nu nok findes en arbejdsløs Lotte eller to derude. At resultatet så meget vel kan være, at vi er lykkedes med at gøre de andre Lotter så fucking overkvalificerede, at de ikke kan finde sig et job. Ja det burde da få nogle alarmklokker til at ringe, selv hos "arbejderpartiet" Enhedslisten. Med andre ord nytter det ganske enkelt ikke noget, at man fokuserer så enøjet på de arbejdsløse og de offentligt ansatte. Virkeligheden er at hvis Lotte er arbejdsløs og enlig forsørger for sit barn, så kan det ikke betale sig for hende, at tage jobbet i Netto. Hvorfor det dybest set er fuldstændigt underordnet om hun kan få det eller ej - så vidt jeg ved står der jo ikke noget i lovgivningen om arbejdssøger har pligt til at fortælle en potentiel arbejdsgiver, at hun har brugt 5-6 år på at læse Hegel og Descartes?

Derfor må Ø se at få hovedet ud af den ideologiske busk og komme med i kampen. Man behøver ikke sælge ud af sin ideologi, bare fordi man forsøger at fremstille en praktisk brugbar arbejdsmarkedspolitik. I den forbindelse synes jeg ikke der hersker nogen tvivl om det netop ikke er praktisk brugbart, at kræve bedre forhold for de arbejdsløse, når mange af den i realiteten har det langt bedre end kassedamen eller rengøringsassistenten.

Af Bjarne Thyregod den 8. april 2012 - 21:26

Poul inden du udstiller din manglende viden og dine ubegavede fordomme så har jeg her et linj til en artikel der beskiver partiernes vælgersammensætning: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=enhedslisten%20berlingske%20pensio...


Her kan du så se hvor mange af de forskellige partiers vælgere som er uden for erhverv – pensionister,efterlønsmodtagere og lignende

  • Enhedslisten 17 %
  • LA 19 %
  • Venstre 31%
  •  DF er 41 %
  • Konservative 25  %
Af signe larsen den 9. april 2012 - 8:00

Det grundlæggende problem er jo, at siden midt firserne har uddannelsesvalget hos unge ændret sig fra "Hvad bør jeg uddanne mig til for at sikre at jeg kan få job eftetfølgende" til "Hvad brænder jeg for og hvad har jeg lyst til at studere"

Ofte møder jeg unge som decideret mener at for at uddanne sig efter gymnasiet skal det være noget de totalt brænder for, fuldstændig uden overvejelser om de kan få job senere i livet. Der kommer nok nogen og giver dem et job eller forsørger dem.

Så er det jo forståeligt nok, at de fleste partier hopper på tungen for enten at skabe lyst til job hos nyuddannede unge eller opdrage dem til tanken om, at 

i alle skal bidrage og yde til fællesskabet. SÅ med en anerkendelse af a firsernes og halvfemsernes selvforvaltningspædagogiks fejlslagne fortolkning af 

Af Mikael Hertoft.. den 9. april 2012 - 13:19

Sikke hen hetz Poul m.fl. kører frem med.

-      Folk der arbejder i det offentlige er ikke på ”livslang understøttelse”. De arbejder og udfylder i mange tilfælde vigtige samfundsfunktioner som f.eks. i hospitals eller skolevæsenet. Desuden kan de fyres som alle andre. Den tid hvor en tjenestemand var for altid, er forbi.

-      Hvorfor akademiske uddannelser per definition skulle være dårlige er svært at se.

Til ”lige meget”: Regeringen har ikke forlænget dagpengeperioden for de arbejdsløse – men trærtimod afvist at gøre dette. Det eneste man har gjort er at udsætte falddatoen for dem der skulle falde i 2012 til 31.12. Det grundlægggende problem er det samme

Ps. Det er  lidt frustrerende at skulle diskutere med anonyme personer. Er ”Butiksansat” f.eks. stadig ansat i en butik – jeg mener at kunne huske fra en tidligere diskussion at han/hun fortalte at  han/hun havde fået et nyt job. Skal du så ikke skifte dæknavn?

Af Butiksansat den 9. april 2012 - 14:22

Mikkel

Jeg arbejder på at skifte branche, men jeg bruger skam stadigvæk min. 160,33 timer om måneden på et butiksjob, så mit "navn" er ikke misvisende.

Men bortset fra det kan jeg ikke rigtigt se problemet. Sjovt nok er det kun når folk er kritiske eller har andre holdninger end en selv, at anonymitet er et helvedes problem. Dem du deler holdninger med har du ikke travlt med at klandre for at være anonyme.

Det må være alt rigeligt energi, der er blevet brugt på den sag. Kan vi så fremover holde os til indholdet istedet for formatet?

Af Margit Kjeldgaard . den 9. april 2012 - 18:01

Der er vel ikke noget anti-socialistisk i at konstatere at der er en "velfærdsalliance" mellem klienter, studerende, arbejdsløse og offentligt ansatte. Alliancen består i at bevare den offentlige velfærd. 

Men at denne alliances interesser er i modsætning til lavtlønnede arbejdere (ansat i den private sektor, som frembringer fysiske produkter og visse tjenesteydelser) er at gå for vidt. Lavtlønnede arbejdere vil muligvis gerne betale mindre i skat, men de får faktisk relativt mere for pengene end de højtlønnede arbejdere/funktionærer. De offentlige udgifter - både indkomstoverførslerne (boligsikring, børnefamilieydelse, børnebidrag, m.v.) og ydelserne (daginstitution, skole, ældreforsorg, sundhedsydelser, m.m.) udligner nemlig noget af uligheden i forbrugsmulighed mellem lavt- og højtlønnede. Det er de højtlønnede og formuende, som af egoistiske grunde, umiddelbart kan være imod velfærdssamfundet, som de betaler mest til i kraft af progressiv indkomstskat. Men dels er de "bestukket" med universelle velfærdsgoder (børnefamilieydelse, gratis hjemmehjælp, osv) og dels har de  indirekte glæde af større lighed i samfundet, fordi det giver mindre kriminalitet, bedre sundhed for alle, større tilfredshed, o.m.m. Det var det Richard Wilkinson og Kate Pickett viste i deres forskning om ulighed. 

Jeg synes derfor der piskes en modsætning op her mellem folk på offentlig forsørgelse og privat ansatte, som ikke så meget bunder i økonomiske interesser, som i forskelle i magt over eget liv. Selvom det ikke er rimeligt at misunde de ledige, så har de dog flere timer til deres egen rådighed. At blive kostet rundt af en dum arbejdsgiver/mellemleder er ydmygende. 

Noget helt andet er de små selvstændige, som ofte hutler sig igennem og slet ikke er med i de to klasser, som Lotte deler befolkningen op i. De selvstændige udgør også en klasse, synes jeg. De har hverken arbejdsgivere eller er selv arbejdsgiver. De ejer deres produktionsmidler (kiosken, rengøringsfirmaet, værktøjet til byggeri, PC'en til free-lance-arbejdet, osv.), men knokler lige så hårdt, som hvis en arbejdsgiver/-leder vågede over dem. Mange af dem kan slet ikke få understøttelse, tiden er løbet ud eller de har aldrig fået optjent dagpengeretten. De oplever givetvis ikke meget  sikkerhedsnet i velfærdssamfundet og vil derfor let fristes til at stemme imod offentlige udgifter. Andre er strandede østarbejdere, romaer, illegale indvandrere osv., som danske arbejdere og arbejdsløse let kommer til at lukke øjnene for, fordi det er dejligt at sparke nedad når man selv bliver sparket til.   

Annonce