Annonce

21. juni 2011 - 17:49

Arabisk Forår, Kurdisk Sommer

JPEG - 24 kb
Sebahat Tuncel, 36-årig genvalgt parlamentsmedlem i det tyrkiske parlament for Freds- og Demokrapartiet (BDP) advarer arabiske pro-demokratiske bevægelser mod at tro for meget på Recep Tayyip Erdogan, genvalgt premierminister i Tyrkiet, når han lover dem støtte. foto:firatnews

-  I sidste uge, da syriske flygtninge flygtede over grænsen til Tyrkiet, fordømte Mr. Erdogan den syriske regerings voldelige overgreb på demonstranter. Han undlod at nævne den tyrkiske regerings brug af tåregas, kugler og vandkanoner for at sprede kurdiske demonstranter i april. Indtil Mr. Erdogan får sit eget hus i orden, er han ikke i stand til at kritisere sine naboer, skriver Sebahat Tuncel, 36-årig genvalgt parlamentsmedlem i det tyrkiske parlament for Freds- og Demokratipartiet (BDP) i The New York Times, 17. juni 2011.

Se stenkastende børn i kamp med vandkanon- og tåregasbiler, Diyarbakir, Tyrkiet på BBC’s nyhedssite

Advarer arabiske pro-demokratiske bevægelser

Under den håbefulde overskrift ”Arabisk Forår, Kurdisk Sommer”, skriver Sebahat Tuncel ikke mange rosende ord om sin fremtidige samarbejdspartner, den tyrkiske premierminister.

Faktisk advarer Tuncel de pro-demokratiske bevægelser i Egypten, Syrien eller Libyen om, at de ikke skal stole for meget på den tyrkiske regering, når den forsømmer modstand og protester i eget land, og undertrykker og fornægter de legitime krav fra det kurdiske folk.

-  Tyrkiet præsenterer sig ofte overfor resten af verden som en model for muslimsk demokrati, men i virkeligheden benægter staten de grundlæggende demokratiske rettigheder til knapt 20 procent af landets befolkning (kurderne).

Siger Sebahat Tuncel, der har siddet i det tyrkiske parlament siden 2007.

Fred eller Konflikt

Hun skitserer to veje Erdogan kan gå i deres fremtidige samarbejde i parlamentet:

Enten kan Erdogans regering seriøst overveje krav fra blandt andre kurdiske lovgivere, der er i færd med at udarbejde Tyrkiets nye forfatning med forfatningsmæssig garanti for kollektive rettigheder for det kurdiske folk og dermed acceptere kurdernes krav om det selvstyre, som Sebahat mener vil bringe fred.

Eller også kan regeringen fortsætte samme politik som hidtil med voldelig undertrykkelse. Og hvis de vælger den gamle vej, uden forfatningsændring, vil Tyrkiet glide ind i en mere intens periode med flere konflikter end nogensinde før, varsler Sebahat T.

Advarslen om endnu flere voldsomme konflikter end hidtil, var også den frygt Öztürk Türkdogan, formand for den tyrkiske menneskerettighedsorganisationen IHD, gav udtryk for, da han besøgte København og danske politikere og journalister i maj 2011 – før valget.

Hans meddelelse til os danskere og resten af EU var netop, at Tyrkiet er i så slem en tilstand med hensyn til menneskerettigheder, at han slog alarm og bad os lægge pres på Tyrkiet for at stoppe den systematiske undertrykkelse af den kurdiske befolkning, heriblandt et stort antal journalister, også ikke kurdiske, hvis ytringsfrihed er fraværende.

Læs tidligere blogindlæg "Tyrkisk menneskerettighedsorganisation slår alarm"

Ville have henrettet Öcalan

Sebahat Tuncel ser tydelige tegn på, at Erdogan nok vælger den konfliktfyldte vej. Hun nævner som eksempel, at premierministeren under valgkampen til det tyrkiske CNN udtalte, at hvis han havde været ved magten i 1999, ville han have sørget for at Abdullah Öcalan var blev henrettet. En udtalelse som naturligvis har provokeret kurderne i uacceptabel grad.

Det Kurdiske Initiativ der skræmte

Sebahat Tuncel forklarer dog også, at situationen ikke altid har været sådan. Hun nævner fx, at Erdogan i en tale i 2005 i Diyarbakir, erklærede: "Det kurdiske problem er mit problem."

Det virkede som om han havde accepteret regeringens fejlslagne og hårdhændede sikkerhedspolitik og ville have en ny proces i gang, fortæller Tuncel. Denne "kurdiske åbning" virkede som et skridt i den rigtige retning, og det gav mulighed for større sproglige rettigheder, mere autonomi og amnesti for oppositionelle kurdiske militante.

Men som mange kurdere forklarer, blev det hurtigt klart, at Erdogan ikke holdt, hvad han lovede.

Der var mange offentlige tilkendegivelser til AKP’s åbning om at tage et seriøst skridt til at løse det kurdiske problem. Men da dialogmøder med hjemvendte kurdere fra landflygtighed og fra bjergene for alvor gik i gang, blev virkeligheden alligevel for skræmmende for både nationalister og ikke mindst for det tyrkiske militær.

Et systematiske pres på kurdiske politikere, journalister, menneskerettighedsforkæmpere og alle andre opponenter gik i gang. Militære operationer forbød det daværende førende kurdiske parti, DTP, og arresterede kurdiske politikere, herunder Serbahat Tuncel. Hun blev arresteret i november 2006 og tilbragte ni måneder bag tremmer, indtil hun blev valgt ind i det tyrkiske parlament fra fængslet og givet immunitet i juli 2007.

Siden da har regeringen stort set ignoreret det kurdiske folks klager, forklarer Tuncel videre.

Under dække af en åbning, føres der fortsat den traditionelle nationalistiske benægtelses-politik. I stedet for at møde kravene fra det kurdiske folk, ser det ud til, at AKP nu vil trække Tyrkiet i retning af en ny konfrontation.

Parlamentarisk løsning

Sebahat Tuncel afslutter sin artikel med håb for det fremtidige arbejde i det tyrkiske parlament med ordene:

-  Valget af 36 pro-kurdiske repræsentanter til parlamentet er den mest effektive kontrol af AKP’s destruktive politik.

-  Når Tyrkiets forskellige politiske partier skal debattere udarbejdelsen af en ny forfatning, vil løsningen af det kurdiske spørgsmål være af afgørende betydning og vil kræve aktiv deltagelse af kurdiske medlemmer af parlamentet.

-  De uberettigede anholdelser og militære operationer skal slutte og Tyrkiets kurdere, efter årtiers kamp, skal have ret til at modtage undervisning og bede i eget sprog og udøve selvstyre i kurdiske landsbyer og byer.

Læs Sebahat Tuncel’s artikel ”Arabic Spring, Kurdish Summer”, The New York Times, 17. juni 2011.

Annonce