Antifascisme, HuT og fokus

Demoen mod Hizb ut Tahrir forleden har vakt stor debat og jeg må jo nok påtage mig mit ansvar for at rejse denne med mit blogindlæg i onsdags Hvor fanden er AFA og de andre rødder?

En ting var, at jeg havde overset, at Projekt Antifa faktisk anbefalede deltagelse i den demo, som dengang var på tegnebrættet. Noget andet, at arrangørerne dagen efter upload af min blog slog deres demo sammen med en anden annonceret demo med soldaterforeninger og folk fra højrefløjen, som opfordrede til at medbringe Dannebrog og soldatersløjfer. Tilmed meldte nogle af tosserne i SIAD sig som deltagere.

Puha, nu var gode råd dyre. Med kun en enkelt undtagelse på den brede venstrefløjspalet herhjemme, så synes det som om, at der var enighed om, hvor reaktionære HuT er, og at det helt grundlæggende er i orden at demonstrere mod disse. Det er fedt og et stort fremskridt!

Til gengæld var der nu så absolut ikke konsensus om demoen længere. Projekt Antifa trak støtten. Andre pointerede vigtigheden af at stå fast på trods af nogle få højretosser, som på det tidspunkt var worst case scenario. Jeg selv havde ikke mulighed for at deltage, men var i syv sind på det foreliggende grundlag.

Som jeg skrev i debatten på dette tidspunkt, så fandt jeg det ærgerligt, at scenen tilsyneladende helt overladtes til de få tosser, som måtte møde op, selvom jeg sgu ikke gad stå skulder ved skulder med dem.

Derfor foreslog jeg, at man lavede sin egen blok i demoen og havde jeg haft mulighed for at deltage, så havde jeg nok lavet et banner eller lignende, der klart tog afstand fra racismen både i den form som HuT praktiserer og den hvide højrefløjs. Medblogger Erik Storrud var i øvrigt inde på lignende tanker ift. at dukke op og lave rav i den.

I 11. time meldte Enhedslisten også sin opbakning til demoen med budskabet om, at man skulle komme talstærkt, så højrefløjen ikke overtog scenen.

Siden gik det som bekendt helt galt og demoen var tilsyneladende spækket med nazister, der stod side om side med otte borgerlige ministre og velmenende venstrefløjsfolk og havde jeg været der, så havde jeg nok først som en anden linselus stillet mig foran diverse kameraer med ovennævnte banner for at placere dette budskab, men så ellers luntet af inden Karen Jespersen indtog talerstolen. Eller også var jeg bare gået fra starten – alt efter min egen vurdering af situationen. Deltage i demoen havde jeg i hvert fald ikke, som den er beskrevet af flere.

En ting skal nemlig slås fast med syvtommersøm. De scener, som udspilede sig foran Diamanten, som jeg har læst og fået refereret var horrible, og på ingen måde noget, som vi på venstrefløjen skal eller kan bygge nogen som helst alliancer med – uanset formålet!

Imidlertid synes jeg alligevel, at debatten bagefter er ved at miste proportionerne lidt. Nu tales der pludselig om nazistisk vækst med venstrefløjens velsignelse, og der tales om den største højreekstreme markering i København, hvilket måske er rigtigt, hvis man kun tænker på de hvide højreekstreme – men hvad med HuTs stormøder med 1000 deltagere?

Og de få, som i udgangspunktet aldrig har villet demonstrere mod HuT og anser dem for stakkels ofre for islamofobi. har kronede dage og har travlt med at kæde højrefløjsdemonstranterne sammen med dem på venstrefløjen, tillægge dem budskaber om at ville forbyde HuTs møde og kalde alle os, der ikke er enige i deres syn på HuT for rød-brune.

Dette er noget vrøvl!

Endnu har jeg ikke hørt en eneste fra venstrefløjen, som har villet forbyde HuT at bruge Diamanten, eller som har bakket op om fælles front med nazier, og personligt vil jeg som efterhånden mangeårig deltager i antifascistisk arbejde sgu have den slags frabedt. Personligt har jeg i en årrække (selvom det er på vågeblus nu) deltaget i antifascistisk arbejde i Århus, og at lave en sådan alliance, som vi HuT-kritikere skydes i skoen ville sku være sindssygt og respektløst overfor de kammerater, der ikke bare som jeg er blevet truet, men som også er blevet overfaldet.

Hele miseren skyldes i mine øjne netop grunden til, at jeg skrev den første blog, nemlig fraværet af venstrefløjen i første omgang. Havde vi taget initiativet og indkaldt til en klart antifascistisk og antiracistisk protest, så var denne situation undgået. Så kunne parolerne have været tydelige, og de to oprindelige demoer var aldrig blevet slået sammen.

I stedet må man nu lægge ører til ovenstående sludder blandet op med pludselige bortforklaringer af HuTs fascistoide og racistiske synspunkter. De er marginaliserede og ofre for en antimuslimsk hetz, lyder det.

Var jeg muslim, så ville jeg anse sådanne udsagn for dybt racistiske. Hvordan pokker kan man slå alle muslimer i hartkorn med HuT, som denne præmis jo bygger på. Resten af samfundet inklusiv selv de mest reaktionære borgerlige partier kan sgu godt sondre. Skal venstrefløjen så til at lave den generalisering og dermed forsvare HuT, som nogen muslimer, som blot er udsat for hetz?

Nej, gu skal vi ej.

Skal vi så have sympati med dem bare fordi de er imod krigen i Afghanistan og oven i købet citerer Arbejderen på deres møde. Nej, som jeg skrev i kommentarfeltet under min sidste blog, så er jeg også imod DNSB, når de holder møde om økologi, og jeg river også deres pro-økologi-klistermærker ned, når jeg ser dem i Århus.

Kampen om ord spidser også til. Først med et karikeret (og lidt sjovt) angreb på dem, som ikke kunne se det forkerte i at demonstrere mod HuT. Pludselig var vi at betegne som ”kontoret for ord” og dernæst må man ikke kalde fascisme for fascisme, lyder det i kommentarerne under Trines blog. Næh nej, det er sørme forbeholdt hvide mennesker i en helt særegen periode i trediverne og disses efterfølgere og i øvrigt er HuT jo slet ikke voldelige lyder det.

Som om der ikke hyppigt har været beretninger fremme om vold, trusler om vold og intimidering af massevis af unge med mellemøstlig / muslimsk baggrund, der ikke lige lever op til at være mønsterborgere i Kalifatet. Men hvad – de er vel bare alle sammen onkel Tom’er, der ikke har forstået, at det sørme er DF’s skyld, at de som etniske medborgere (måske endda muslimer?) udsættes fra vold, trusler og intimidering fra rabiate islamister som HuT. Jeg undres bare over, at solidariteten tilsyneladende her er på overgrebsmandens side og pyha, det er ikke kønt.

Og som om fascisme ikke er en ualmindeligt løst defineret styreform / samfundsindretning, der fint kan bruges her kalifatdrømmene taget i betragtning uden at man skal beskyldes for at dele de borgerliges ahistoriske historieskrivning på en lang række andre punkter.

Er der noget historien har lært os, så er det, at fascismen kan tage forskellige udtryk. Allerede i tyverne og trediverne var der stor forskel på den iberiske Franco-falangisme, Mussolinis Italien og Hitler-Tyskland, ligesom der i dag er forskel på hitleristerne i DNSB og gadefascister i White Pride, Blood and Honour osv.

Der er også ligheder. Racismen, volden og ønsket om en totalitær stat, hvor demokratiet er afskaffet og anderledes tænkende forfølges og undertrykkes. En racistisk skelnen mellem mennesker pga. race, tro, etnicitet osv.

Jeg er imod fascisme og racisme – uanset hudfarve, religion eller bopæl. Netop derfor er det så pokkers ærgerligt, at venstrefløjen ikke formåede at tage initiativet denne gang og derfor endte med et fandens uskønt sammenrend.

Men kære læsere, der er nu alligevel brug for at holde fokus og bevare den konsensus, som (næsten) var der forud for demofadæsen om, at HuT ikke er stakkels ofre. Lad os i den forbindelse lige repetere dette fra min første blog:

- Hizb Ut Tahrir ønsker indførelsen af et diktatur i form af et islamistisk kalifat med en samfundsindretning som på den arabiske halvø i sekshundredtallet. Det er totalitært, det er højre-ekstremistisk og det er hamrende fascistoidt.

- Hizb Ut Tahrir er racister og opbygger hele deres ideologi på en racistisk skelnen mellem rettroende og vantro uden lige rettigheder i mellem disse. Med korancitater baseret på jødeudryddelsen i Medina i 622, så har deres talsmand desuden opfordret til racistiske mord på jøder (Dræb dem, hvor end du finder dem) og er blevet dømt for racisme på denne baggrund.

- Hizb Ut Tahrir er ekstremt sexistiske og prædiker en enormt patriarkalsk kønsopfattelse med færre rettigheder til kvinder, påbudt tildækning og adskillelse mellem kønnene.

- Hizb Ut Tahrir er sørme også homofobiske.

- Hizb Ut Tahrir er – sidst men ikke mindst – den uden sammenligning største enkeltstående højreekstreme gruppering herhjemme med offentlige møder på op mod tusind deltagere.

Lad os holde fokus på dette. Lad os placere os som antifascister, der også kæmper mod den fascistiske intimidering og forherligelse, som vore medborgere af anden etnisk oprindelse udsættes for fra HuT og ligesindedes side. Men lad os også lære af Den Sorte Diamant – sort i mere end en forstand. Det som skete i fredags skal aldrig nogen sinde gentage sig og det kræver kort og godt, at venstrefløjen skal tage sit antifascistiske ansvar på sig, være forberedt og sørge for selv at arrangere protester på et klart antifascistisk og antiracistisk grundlag.