27. november 2011 - 13:39

Anbefaling: Chavs – The demonization of the working class

Owen Jones har leveret et velskrevet og yderst interessant bidrag til debatten om det moderne England – og samtidig ytret sig om, hvordan en moderne venstreorienteret platform, kan basere sig på mobilisering af arbejderklassen.

Jones har skrevet en bog om, hvordan den del af England, der har sit på det tørre ser ned på under- og arbejderklassen. Fokus er på den store gruppe, af helt almindelige hårdtarbejde mennesker, hvis livsform og udfordringer bliver latterliggjort og ignoreret i den offentlige debat. Alle de, der hånligt fremstilles som "Chavs." Vi har endnu ikke et dansk begreb for det, men lad os håbe, at vi ikke får det. Men det et begreb, der bruges om de, der herhjemme kendes som sociale tabere, men hvor ordet anvendes om en større gruppe, end vi umiddelbart gør her.

Jones slår tonen an med en personlig anekdote fra et middagsselskab. Der blandt veluddannede venner med pæne indtægter illustrerer et kluntet forsøg på at være morsom, hvad det er for et fænomen Jones beskriver. En ven siger ud i forsamlingen, at det er ærgerligt at stormagasinet Woolsworth lukker, for hvor skal de fattige ellers købe deres julegaver? Underforstået, fattige mennesker køber julegaver et sted, der ikke regnes af ”os andre”.
Jones’ venner griner mens han undrer sig. Alle omkring bordet havde opfattet det som dybt upassende, hvis vittigheden var gået ud over nogen af anden etnisk herkomst. Så hvordan blev det egentlig ok at grine af en hel befolkningsgruppe? Endda en der på ingen måde er i stand til at svare igen i den offentlige debat.

Jones analyserer den offentlige debat, og fremstillingen af den såkaldte chav-karrikatur . Denne tegner et billede af chavs som personer, der er på overførselsindkomster, bor i socialt boligbyggeri og er overpræsenteret statistikker for kriminalitet, narkomisbrug og teenagegraviditet. Disse mennesker er grundlæggende selv skyld i deres arbejdsløshed og manglende succes i livet. Dommen over dem i den offentlige debat er, at de mangler ambitioner, vilje og derfor er de hvor de er. Jones refererer i overflod klummer, debatindlæg, politiske udtalelser, der underbygger dette billede. Men han demonstrerer også, at billedet gengives velvilligt i tv-serier og udstilles i reality shows.

Heroverfor stilles idealet om middelklassen. Der opdrager deres børn (ordentligt), er i arbejde og helst også ejer deres egen bolig. Det er dette ideal alle burde stræbe efter. Det er sådan pæne almindelige mennesker er og det er sådan viljestærke mennesker indretter deres liv. Idealet er social mobilitet.
Fordi alle der ikke er middelklasse burde skynde sig at blive det.
Denne fremstilling udfylder et klart ideologisk formål. Den legitimerer lave ydelser og mistillid til de arbejdsløse – og manglende initiativer til at rette op på folks situation. En politisk ansvarsfralæggelse, der også var tydelig i forbindelse med efterårets uroligheder i London. Den underbygger en forståelse af samfundet, hvor der er den store middeklasse i trygge job – og så de der ikke kan finde ud af at passe sådan et og derfor enten er arbejdsløse eller ansatte i servicesektoren.

Efter denne fremstilling af debatten tager Jones os med på rundtur i England. Med rundt til minebyerne hvor Thatcher lukkede minerne for at knuse fagbevægelsen. Men med minearbejdspladserne røg også byens ryggrad, de sikre jobs og lokalsamfundene. Labour har sidenhen stiltiende set på, mens industriarbejdspladerne flyttede. Hvis der kom nye jobs, var det af den usikre slags i servicesektoren.

Det afgørende er, at Chav-karikaturen og det billede af samfundet den er med til at tegne, ikke ”kun” rammer de ganske få, der ikke kan finde ud af at passe et arbejde, har stofproblemer, lever i sociale boligområder og måske endda bedrager de offentlige kasser. Mistilliden og det rendyrkede had der rettes mod denne gruppe bredes ud til alt der ikke er middelklasse og pænt. Det betyder at hadet rammer alle de, der lever i områder, hvor problemet er manglende arbejdspladser, ikke manglende vilje til at arbejde. Hvor sikre jobs i industrien er blevet til usikre ansættelser i en servicesektor med lav løn og en stor forekomst af working poor. Det er deres problemer der ignoreres, deres vilje der beklikkes og deres livsvikår der lægges for had. Helt almindelige arbejdede mennesker. Chav-karikaturen fungerer som murbrækker for tiltag der rammer disse mennesker.

Jones er aktiv i Labour og blogger jævnligt om Labours udfordringer på http://owenjones.org/ Derfor er bogen også en kritik af det New Labours projekt, der fralagde sig ansvaret for at skabe nye arbejdspladser. Og en kritik af dette projekts afstandstagen fra at basere sin politik på arbejderklassens interesser. Alt tænkes ind i en middelklassekontekst, fortolkes sådan af journalister alt imens arbejdere bliver hjemme på valgdagen eller stemmer på højreradikale partier.
Jones leverer en skarp og læseværdig analyse. Et forsvar for, at vi bør arbejde for et trygt arbejdsliv for alle, og for stolthed og værdighed i typer af arbejde, der i dag ringeagtes i helt utrolig grad. Han forfalder ikke til lette løsninger om at vi bare skal tale pænt, men taler åbent om et samfund rigget til fordel for de der har i forvejen. Om chav-karikaturens ideologiske funktion og om behovet for en ny kurs.

En ny klassebaseret politik, må ifølge Jones gå til angreb på uligheden, politisere arbejdsløsheden, styrke fagbevægelsens organiseringsmuligheder, genetablere Storbritannien som et produktionsland og arbejde for den enkeltes indflydelse ,medbestemmelse og medejerskab på sin egen arbejdsplads.

Bogen anbefales hermed, og kan erhverves for omkring 100 kr (inklusiv fragt) via amazon.co.uk

Kommentarer

Har også bogen - og nød at læse den.

Jeg havde den lidt pudsige oplevelse, at købe den på TED museum of Modern Art i London. Hvad en bog om den offentlige debat om arbejderklassen, lavede på et kunstmuserum, undrer stadig. Men som du siger Andreas - den er helt sikkert en læs værd.

kh Svend

@Svend: Det siger nok mest om hvilket socialt lag der mest deltager i diskussionen om arbejderklassen ;-).

Jeg har iøvrigt også læst bogen og mener den skriver sig ind i række med Magnus Marsdals "FRP-koden" og Mattias Tesfayes "Vi er ikke dyr, men vi er tyskere". Det er et vigtigt bidrag til at forny klasseanalysen og forstå klassesamfundet.

Hvad med "proller"..?

@Anton Hvad med os?