Alt er gået i stå

Jeg har hele dagen forsøgt at arbejde med en slags politisk udvikling - du ved, det er august, der er tid til at træde lidt tilbage og tænke lidt mere grundigt over tingene, og måske endda udvikle lidt politik.

Men, jeg må sande, at i dag kan det ikke være. Alt skriger til himlen, hvordan skal du dog koncentrerer dig om, hvilke konsekvenser der vil være af et evt. irsk ja til Lissabontraktaten, når nu du bor i et land der totalt har mistet medmenneskeligheden.

Jeg læste på politiken.dk, at ca. 6 ud af 10 danskere støtter politiets aktion mod irakerne (link her). Det er naturligvis bare en eller anden dum meningsmåling, som egentlig ikke siger så meget. Men jeg kan simpelthen ikke lade være med at kigge på dem jeg cykler forbi på Nørrebrogade - tæl til 10, ud af dem støtter 6 af dem!

Jeg ved godt, at der nok er en geografisk forskel, men alligevel. Vi lever i et land, hvor der er totalt mangel på medmenneskelighed - hvor det er helt i orden at mene, at mennesker skal sendes "tilbage" til død og ødelæggelse (ja, det gælder jo sådan set ikke for alle, at de bliver sendt tilbage, nogle af dem er jo født her i landet)...

- og den der henvisning til, at nu skal "loven" jo følges, jamen hold da op, Folketinget kan jo lave OM på lovgivningen. Det er jo faktisk forholdsvist nemt at lave det om. Der er ikke noget urokkeligt der siger, at vi SKAL opfører os som om vi ikke er mennesker, og som om vi ikke kan bekymrer os for andre.

Jeg forstår det ikke...

- men hvor er det dog opmuntrende, at så mange gik på gaden i går. Der findes stadig mennesker der bekymrer sig!