Alt det folk går og gemmer på

Da jeg kommer på arbejde torsdag formiddag griner min chef af min neglelak og siger: ”Kvinder ingen adgang.” Jeg griner med, så jeg slipper for at diskutere. Selv på bunden af bøsselivet skal man forsvare sig mod den heteroseksuelle verdensorden.

Jeg sætter seks nye VHS-bånd med porno i maskinerne og tænder tv-apparaterne ovenpå. Nogen har glemt at spole de seks gamle bånd tilbage, så det går jeg i gang med. Jeg tæller kasse op, tager gummihandsker på og putter håndklæder i vaskemaskinen og finder min computer frem, så jeg kan se en film i de sløve timer over middag. I dag skal jeg se Jurrasic Park. Det bliver fedt.

Vi åbner klokken 12, og på slaget ringer den første gæst på. Han er fuld og har ikke sovet. Han stod udenfor og kiggede på sit ur. Jeg er lige stået op, og han lugter af pis, så jeg synes bare, det er irriterende, da han siger, jeg ligner en, der er klar til at blive klasket op ad væggen og kneppet. Han klæder om og går ind i baren og bestiller kaffe. Han har en hest tatoveret på brystet og spørger, om jeg vil se den vrinske. Han prøver forgæves at vippe med brystmusklerne. ”Den er nok blevet træt,” snøvler han.

Den næste gæst kommer klokken 13.15. Jeg står og kigger på de underlige pornofilm, vi har til salg. Riddertema, hvor de beholder rustningerne på. Heksetema med flyvende koste. Titanic, middelalder og klassikere som spejdere, fitnesscentre og skatere.

Klokken 14 kommer Jørgen. Han bor med sin kone og tre børn i Skive. De tror, han er på forretningsrejse. Den slags har vi en del af. Prins Henrik-modellen kalder jeg det.

20 minutter senere kommer Mark. Han er 20. Et godt stykke under gennemsnitsalderen. Sidst han var her, lod han håndklædet ligge i skabet og gik ovenpå og lagde sig face down, ass up i fællesrummet og lod hvem som helst tømme sig i ham.

Der sidder en fransk queen i baren og drikker juice. Han leder efter den store kærlighed. Han har ledt hele natten på Cosy, og nu leder han her. Måske leder han de forkerte steder.

Jørgen kommer løbende ned fra cruisingområdet og siger, at en mand er faldet om, så jeg løber op og kigger. Det er Chris. En stamgæst på omkring 80. Han er ved bevidsthed, men kan ikke røre sig. Han vil ikke have, at jeg ringer efter en ambulance, så mig og Jørgen bærer ham ned og klæder ham på.

Han har en sygdom. Han har været indlagt for det før. Han siger, at hvis han kommer på hospitalet igen, kommer han aldrig ud. I øvrigt er der ingen, der ved, han er homo. Tænk sig. Han er 80 år og tænker stadig på, hvad folk vil sige til, at han er svans. Alt det, folk går og gemmer på. Det er så trist.

Jeg finder en stol til Chris, som han sidder og falder ned af, indtil han får lidt kræfter. Så ringer vi efter en taxa, og mig og chaufføren bærer Chris ned. Chaufføren undrer sig over den gamle, invalide mand og alle pornofilmene. Han har det vist rimeligt fordomsfuldt. Jeg ønsker, at Chris kunne være ligeså ligeglad med det, som jeg er.

Achmad er også kommet, og jeg byder på kaffe, fordi han er så flot og sød. Han kan heller ikke springe ud. Han bor sammen med sine forældre og sin kone og arbejder for sin onkel i en kiosk på Nørrebro. Alle hans venner er tyrkere, og han er sikker på, de er homofober. Han kommer herind for at glemme det sure liv og få lidt af det søde.

Han fortæller om en anden gang, han var her. Han ville bare væk fra det hele. Han satte sig på gulvet i darkroomet, og før han kunne tælle til tre havde han 10 pikke i ansigtet og kunne slet ikke tænke på noget som helst. Da han kom hjem, kunne han kun tænke på sin kone og på, om han havde fået hiv. Tre måneder senere lod han sig teste. Han gik også fri denne gang, så han lovede sig selv, at fra nu af ville han passe på sig selv (og sin kone). Men det har han sagt før. Han er 26.

Rundt om baren sidder de samme udbrændte stamgæster som altid. Ronni med politiradioen sidder og ryger cerutter og putter medbragt snaps i kaffen. Ham med skovsneglen kalder mig ”stump.” Panseren står ude på badeværelset og barberer sig, mens Den Ældste træder i step-maskinen.

Den afrikanske mand, der aldrig siger noget, kommer op og bestiller en sodavand med et nik, og Ronni siger, jeg skal ”bede ham gå ud og vaske sig. Han er jo helt beskidt.” Jeg siger, at det var dumt sagt og beder ham om at gå et andet sted hen, for jeg gider ikke høre på ham eller lugte til hans sved og tobak. Han siger ”bevares” og smutter. Den gamle skole.

Den franske queen tjekker ud. Han skal hjem og lufte hunden, men snupper lige en pornofilm og en dildo med. Jeg tænker, at porno, dildo og hund måske ikke er den store kærlighed, han leder efter, men det forlader ham i hvert fald ikke, og indtil han finder kærligheden, er det nok en meget god erstatning.

Min kollega kommer klokken halv 10 om aftenen for at overtage. Mens han tæller kasse op, kommer en af grønlænderne fra Christianshavns Torv. Han er altid pissefuld og prøver at smigre mig, så jeg lukker ham ind, selvom vi ellers ikke lukker fulde folk ind. ”Du har så smukke øjne,” råber han med grønlandsk accent. Og han er så charmerende, at det altid virker. Jeg griner og siger, han skal opføre sig pænt.

Jeg har to sedler med telefonnumre, da jeg får fri. Det ene er fra ham med hestetatoveringen. Jeg går ud i bad og er ved at glide i et kondom under bruseren. Inde i saunaen vil jeg bare slappe af, så jeg prøver at ignorere orgiet på bænken ved siden af. Der er mørkt herinde, og en gammel mand bliver ved med at gå ind i væggen med hovedet først.

Ovenpå er der helt stille bortset fra lyden af porno, stønnende mænd og skabsnøgler, der rasler om ankler. Ingen siger noget. Der lugter af sved og sæd og vådt læder. Første gang, jeg var heroppe, fik jeg suttet pik af en mand, der vejede mindst 200 kilo og var mere end dobbelt så gammel som mig. Jeg var sindssygt nervøs.

Cruising er aldrig rigtigt blevet min ting, men jeg kan godt lide stemningen i darkrooms. Alt kan ske. Alt er tilladt. Jeg sætter mig i en sofa og deler en joint med Omar fra Pakistan og Fernando fra Colombia. De er lige er kommet. Vi synes, det er meget internationalt, og jeg siger ”tak” på urdu, for det er det eneste, jeg kan. Omar griner af min dårlige udtale. Så forsvinder de to ind i en kabine.

Jeg er blevet skæv, så jeg sætter mig ned i baren og ser tv med Skovsneglen. Der er panseraften på TV 2. Det er altid underholdende, og der er næsten altid nogen med, jeg kender. Det kunne være sjovt, hvis panseren herindefra var med en dag.

Oprindeligt offentliggjort i den seneste udgave af bladet Københavner. Se hvor du kan købe bladet her. Det her er 2. del læs første del her.