3 syn på "klasse"

Et af de mest omdiskuterede emner på venstrefløjen handler om, hvad klasser er og hvilken rolle eksistensen af klasser spiller i vores samfund og for vores politiske bevægelse. Min påstand er, at enhver politisk analyse, der bevidst eller ubevidst fravælger at analysere en given situations klasseperspektiver risikerer at miste værdifuld viden. En viden der for en politisk bevægelse kan være dyr at bortkaste.

Klasser i ordets bredeste forstand, har stadig relevans. Det til trods for at talrige studier demonstrerer, at klasseposition og stemmeafgivelse ikke hænger snævert sammen i dag, arbejderne er langt fra så trofaste overfor ”deres” partier, som tilfældet var tidligere. Men til gengæld er der stadig tydelige sammenhænge mellem folks klasseposition og deres sundhed, muligheder og indkomst. Det betyder slet og ret, at hvis klasser ikke betyder noget i stemmeboksen skyldes det at de (venstreorienterede) politiske partier har fejlet – og ikke at klasserne er væk.

Men denne blog er nu mere et forsøg på, at ridse tre forskellige tilgange til klasseanalyse op. Ikke for at kåre en vinder – for de har relevans på hver sin måde, men snarere for at gøre opmærksom på, at der er tale om tre forskellige tilgange.

Der eksister ingen teoretisk klarhed i de klassiske marxistiske tekster. kapitalens 3. bog slutter netop, som Marx har sat sig for, at undersøge dette emne. Det har fået nogen til at begræde, at vi ikke fik Karl Marx’ ord for, hvad klasser betyder. En generel læsning af Marx’ skrifter efter indikationer på, hvad manden egentligt mente om klasser afslører dog, at manden ikke anvendte termen klasse entydigt.
Ser vi på den moderne tradition kan vi udskille tre hovedretning i synet på klasse. Af hensyn til længden vil det følgende ikke beskæftige sig med klassebegreber, der kombinerer flere af de nedenstående, selv om sådanne selvsagt også kan være interessante.

Ejendom


Nært beslægtet med det klassiske marxistiske fokus på ejerskabet til produktionsmidlerne i samfundet, finder vi et klassebegreb, der inddeler mennesker i klasser alt efter hvad de ejer. I sin simpleste form kan dette syn på klasse genfindes i analyser, der inddeler folk efter hvor mange penge de besidder eller årligt tjener. Sådanne analyser er ikke udbredt når venstrefløjen diskuterer klassebegreber, men temmelig udbredte når venstrefløjen skal påvise eksistensen af klasser eller klassepolitik.

En lidt mere klassisk marxistisk tilgang til klasser går på, at mennesker opdeles efter hvorvidt de ejer produktionsmidler. En sådan opdeling kan i moderne litteratur eksempelvis genfindes hos Cohen, der i sin bog om den marxistiske historieopfattelse inddeler mennesker efter graden af ejerskab over egen arbejdskraft og graden af ejerskab over produktionsmidler. Denne tilføjelse gør det muligt at skelne mellem typisk relevante historiske kategorier. Hverken slaven eller den moderne arbejder ejer produktionsmidler, men slaven ejer modsat kapitalismens arbejder ikke sin egen arbejdskraft, og kan ikke sælge den til hvem han vil.

Er man mere ligeglad med muligheden for historiske sammenligninger, vil man nok som John Roemer nøjes med at fokusere på ejerskab. Roemer argumenterer for, at netop det ulige ejerskab til produktionsmidlerne, er en grundlæggende uretfærdighed, der fører til ulige muligheder og et ulige samfund. Derfor er et fokus på fordelingen af produktionsmidler særligt relevant for venstreorienteret teori og praksis

Magt


De fleste vil umiddelbart mene, at de ikke anvender en magtbaseret klasseanalyse. Men reelt er den nok mere udbredt end folk vil stå ved. Det er tilfældet fordi magt ikke blot er samfundsmæssig magt, det er også magt over egen hverdag, indflydelse på arbejdspladsen og medbestemmelse i samfundet. Bekymringer om magtens fordeling og anvendelse ligger dybt i venstrefløjens demokratiforståelse, hvor netop den ulige fordeling af den økonomiske magt er en centtral del af motivationen for at udbrede demokratiet til arbejdsliv og økonomi. Som klasseanalyse er det vist kun et fåtal, der åbent erklærer, at de inddeler folk i klasser efter deres respektive magt. Men magtelementet er eksempelvis vigtigt i Erik Ohlin Wrights klasseanalyse, hvor det kombineres med en afart af det tredje element i denne blogs gennemgang.

Udbytning


Overskriften på dette afsnit er nok lidt misvisende. I sin simpleste form kan der ganske vist være tale om en analyseform, hvor udbyttede og udbytter sættes over for hinanden. Men i sin moderne form, som den blev grundlagt af økonomerne Richard D. Wolff og Stephen Resnick, er der tale om en klasseanalyse, der tager sit udgangspunkt i den samfundsmæssige organisering af merværdien. Merværdi er i denne sammenhæng, den værdi en arbejdende producerer efter at have produceret værdi svarende til sin egen løn. Den merværdibaserede klasseanalyse, der rettelig burde være denne grens navn, rubricerer folk i klassepositioner, efter hvorledes de er placeret i forhold til merværdien. Mennesker rubriceres i en klasseposition, efter hvilken klasseproces de deltager i.

Det betyder at mennesket kan indtage flere forskellige klassepositioner i løbet af dagen – eller på samme tid. Murermesteren der både udfører produktivt arbejde og indkasserer merværdien fra sit og sine ansattes produktive arbejde producerer og tilegner sig merværdi på samme tid. Dette understreger klassebegrebets kompleksitet.
Udover at beskæftige sig med de der producerer og de der tilegner sig merværdi betragter denne gren også den subsumerede (afledte) klasseproces. De der deltager i denne, er de der distribuerer merværdien eller modtager merværdien umiddelbart fra kapitalisten – men ikke udfører produktivt arbejde. Eksempler på folk der indtager denne klasseposition er fx effektiviseringseksperterne i virksomhederne eller managers.

Afsluttende bemærkninger


Den merværdi-baserede klasseanalyses store force er, at den åbner op for en mængde komplekse og interessante analyseemner, der ikke altid kan indfanges af de meget sort-hvide dikotomier mellem ejer-ikke ejer og magt-magtesløs, der har store polemisk styrke, men også overser vigtige forskelle blandt de der ikke ejer og de der har lidt eller ingen magt over egen hverdag. Det er forskelle der ikke blot er analytisk interessante, men også kan være relevante i et politisk kontekst. Herudover rammer den merværdibaserede analyse også inden for skiven, ved at tage sit udgangspunkt i udbytningen, der i mine øjne er en central uretfærdighed i kapitalismen.

En svaghed ved den merværdibaserede analyse er, at den er næsten umulig at anvende på konkret eksisterende data og det kan derfor være fristende at beskæftige sig mere med ejerskabsforhold. At sådanne kan være yderst relevante er i øvrigt vist af de danske klassikere ”Hvem ejer Danmark?” og ”Hvem ejer Danmark nu?” Den ejerskabsbaserede analyse kan mere udtømmende anvendes beskrive erhvervsstrukturer. Denne blog ønsker ikke at tage endeligt stilling til de tre bud, men derimod vil jeg da gerne hjælpe til med at gøre folk beviste om, at der faktisk findes mange forskellige bud på, hvad klasser er. Det er lidt frustrerende og politisk farligt, at blande analyserne sammen.
En klarere forståelse af, hvad "klasse" betyder, vil være væsentligt uanset om man på socialdemokratisk vis ønsker at minimere effekterne af klassesamfundet, eller ønsket er mere radikalt: Dets afskaffelse.