10. august 2012 - 13:27

3 hurtige strøtanker

Dette indlæg er langt. Men det handler også om 3 helt forskellige ting. Hvis du vil, så kan du springe nogle af dem over, og gå direkte til:

  1. Ole Birk Olesens historieløse økonomiske spekulationer
  2. Ole Hyltofts nazi-paralleller eller
  3. Dansk Folkepartis farce af et formandsvalg.

 

Historieløse økonomiske spekulationer

Ind i mellem er der noget på internettet, der er så dumt, at det springer ud af skærmen og gør ondt.

Sådan var det blandt andet, da jeg læste Ole Birk Olesens (LA) seneste blogindlæg på Jyllandsposten. OBO har fundet en statistik - en yderst mangelfuld statistik - som illustrerer, at nogle europæiske lande er gået fra at have et relativt lavt bruttonationalprodukt per indbygger til i løbet af 60 år at have halet ind på Danmark og nu ligger på omtrent samme niveau. De har altså haft en kraftig vækst, mens Danmarks økonomi har været nogenlunde stabil.

Det mener OBO åbenbart er en skændsel for Danmark, og han begiver sig ud i rent spekulative og fuldstændigt uvidenskabelige spekulationer omkring årsagerne til disse forskelle. Han beslutter sig for, at det nok er fordi, Danmark har haft et voldsomt skattetryk, men forsøger ikke engang at finde ud af hvordan, skattetrykket har været i de pågældende andre lande i samme periode, så det forbliver en påstand grebet ud af den blå luft.

Hvad han til gengæld ikke gør, er at forholde sig til den historiske og politisk-økonomiske virkelighed i den periode, han sammenligner. Når man ser, at lande, der ellers er nogenlunde velfungerende økonomier i dag, havde en produktivitet, der lå så langt under Danmarks for 60 år siden, så burde enhver, der oprigtigt interesserede sig bare en smule for emnet (og ikke bare brugte det til at hælde vand ud af øret), jo stille sig selv spørgsmålet: Hvad kan være årsagen til disse landes ringe økonomi dengang? Og enhver, der har bare lidt almen historisk viden, burde kende svaret.

Hvad var det nu, der skete i Europa for lidt over 60 år siden? Du skal ikke skamme dig, hvis du ikke umiddelbart kender svaret, for Ole Birk Olesen ved det heller ikke.

Men der var altså en krig. En ret stor krig. Faktisk en Verdenskrig. Den sluttede blandt andet ved at store dele af Europa blev sønderbombet og totalsmadret: Huse, fabrikker, veje - alt var ruiner. Økonomien umiddelbart derefter var naturligvis ikke ligefrem den mest effektive, så det kan ikke undre, at produktiviteten lå en del under Danmarks, som kom relativt fint (økonomisk set) ud på den anden side af krigen.

Sådan blev det heldigvis ikke ved med at være. Straks efter krigen gik genopbygningen i gang. Sejrherrerne (der havde foretaget en stor del af ødelæggelsen) iværksatte blandt andet, hvad der nok var verdenshistoriens største økonomiske hjælpeprogram. Blandt andet brugte USA godt 13 millarder dollars på Marshall-planen, som skulle hjælpe Europa ud af den økonomiske ruin. Det var altså ikke småpenge!

Hvis man virkelig var interesseret i økonomi, så ville man ikke - som OBO - undre sig så meget over, at lande, hvis produktionsapparat var smadret, havde en lav produktion, og heller ikke over, at deres produktion blev drastisk forbedret efter hånden som de fik genopbygget samfundet. Især ikke når man også har gået i skole og lært lidt om de historiske forhold.

Det kræver naturligvis at man er oprigtigt interesseret og har lidt almen viden. Når de to ting er på plads, så kan man ikke skrive et så historieløst og virkelighedsfjernt indlæg som Ole Birk Olesen har forfattet. Økonomi foregår i virkelige historiske samfund - ikke i abstrakte, teoretiske spekulationer. Det er altså ikke nødvendigt at opdigte spekulative ideologiske forklaringer på forskelle mellem lande og perioder, når en almen historisk viden om de virkelige forhold kan forklare det.

Én ting er at OBO ikke forholder sig til den historiske virkelighed. Han forholder sig heller ikke til sin egen statistik. Han påstår, at den viser, at Danmark engang var ”det rigeste land nord for Alperne”, men det er slet og ret løgn. Statistikken han henviser til, viser klart, at Schweiz havde et højere BNP per indbygger end Danmark. De faktiske tal understøtter altså slet ikke hans påstand, men det bekymrer ham åbenbart ikke - han vælger da bare at ignorere de tal, der ikke passer ind i spekulationerne, ganske som han ignorerer den historiske virkelighed.

Når et tal ikke passer ind i den tendens, man ellers synes man kan se, (en anomali) så bør man forholde sig til det og forsøge at forklare det. Og hvis OBO havde gidet at kigge på sin statistik i mere end ét sekund, så ville han nok have opdaget, at anomalien Schweiz råber på en forklaring. Schweiz sidder jo der i venstre kolonne og råber ”Se på mig! Se på mig! Jeg stikker ud! Kan du gætte hvorfor?” Men OBO er slet ikke interesseret i at forklare noget som helst ud fra sin statistik, og gider ikke at lytte til den. Hvis han havde lyttet, så ville Schweiz jo have givet ham et kraftigt hint, der ville have fået ham til at overveje de historiske forhold. Schweiz havde den stærkeste økonomi blandt de pågældende lande i 1950, og Schweiz var jo også det land i Europa som klarede sig allermest uskadt igennem krigen - det er næppe tilfældigt.

Det morsomme er ikke så meget det, at en politiker, der er uddannet journalist, og som gerne vil have ansvar for landets økonomi, ikke har den mest basale historiske viden, og har et forhold til økonomisk statistik, der gør, at han ikke ville kunne skrive en almindelig samfundsfagsopgave i gymnasiet. Det er bare trist.

Det morsomme er snarere, at hvis han havde haft en smule viden om emnet, så ville han have holdt sig langt fra det, for virkeligheden er jo, at det modsiger hans egen ideologi.

De europæiske landes økonomiske vækst efter 2. Verdenskrig var jo i allerhøjeste grad et resultat af statslig støtte til og styring af den økonomiske sektor - noget OBOs ideologi vel er direkte imod? Og se på det land, der klarer sig bedst i den fiktive fremskrivning: Norge.

Der er ikke mange lande, der er mere gennemregulerede, markedsbegrænsende, protektionistiske og afgiftsbelagte end Norge (hvor jeg bor), men alligevel klarer Norge sig glimrende - stik imod LAs politiske teori. Grunden til Norges succes i de seneste årtier er jo, at de sidst i 1960erne fandt olie og valgte at nationalisere den - en politisk beslutning, OBOs parti vel ville modætte sig på det kraftigste. Den norske stat tjener fedt på olien og beskatter overskuddet fra udvindingen med hele 85 procent! Alligevel strømmer de private selskaber til for at deltage i det norske olie-eventyr - stik i mod hvad LA-ideologernes økonomiske teorier ellers forudsiger.

Hvis OBO havde været det mindste interesseret i virkeligheden og den faktiske udvikling i landenes BNP, så havde han nok heller ikke benyttet en statistik med tilfældige tal hvoraf ét er en fiktiv fremskrivning. Den faktiske statistik underbygger på ingen måde hans påstand om, at ”Danmark er det fattigste land nord for Alperne”. Tværtimod ligger Danmarks BNP per indbygger i dag pænt over gennemsnittet for hele EU og også over de fleste af de lande, OBO sammenligner med. Det kan man se, hvis man ser på virkelighedens tal, i stedet for OBOs rent teoretiske. Men virkeligheden passer nok ikke så belejligt til hans verdensfjerne spekulationer.

 

Godwins lov er ophævet?

Apropos komplet historieløshed: Den af Dansk Folkeparti udpegede næstformand for DR, Ole Hyltoft, har gudhjælpemig sammenlignet alle muslimer med Hitlerjugend og sidestiller det, at DR bringer en udsendelse om den muslimske helligdag Eid, der markerer afslutningen af Ramadanen, med det tidligere Dansk Folkepartis glorificering af Hitler-tyskland. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige andet end… NØJ, HVOR ER DET DOG DUMT!!

Hvor ér det dog ubegavet og komplet historieløst! Og desuden fuldstændig respektløst overfor ikke bare danske borgere, der fejrer Eid, men også overfor nazismens ofre. Ole Hyltofts udtalelse er så eklatant stupid, at den springer ud af skærmen og slår mig i hovedet med sin dumhed.

Der er ingen grund til at spilde ord på at forklare hvorfor sammenligningerne er debile, for hvis man er så historieløs og ubegavet, at man skal have forklaret hvorfor, en festlig helligdag ikke er det samme som masseudryddelse af religiøse og etniske mindretal, så befinder man sig simpelthen ikke i et univers, hvor intelligent kommunikation er mulig.

Alt jeg kan sige er, at eftersom hans parti-formand, Pia Kjærsgaard, åbenbart støtter hans imbecile udtalelse, så må hun hermed have givet grønt lys for enhver overtrædelse af Godwins Lov. Dansk Folkeparti har hermed officielt åbnet for de mest vanvittige sammenligninger af hvad som helst med nazismen. Der er ingen grænser for, hvor dumt man kan udtale sig, og hvor idiotiske ens nazi-paralleller kan være, hvis man vil leve op til DFs nye standarder.

Hvis Ole Hyltofts udtalelse er okay - hvilket Pia Kjærsgaard åbenbart mener, den er - så er det naturligvis også okay, at komme med grotesk vanvittige påstande som f.eks.: ”Pia Kjærsgaards ferier i Grækenland minder mig om General Rommels krigseventyr i Nordafrika”, eller ”Søren Krarups forhold til Sønderjylland er direkte sammenligneligt med Anschluss - Hitlertysklands anneksion af Østrig”, eller ”Dansk Folkepartis årsmøde er fuldstændig identisk med det nazistiske propagandashow under OL i 1936”.

Men hvorfor stoppe der? Det kan blive endnu mere dumt, uden at overgå Ole Hyltoft. Hvad med: ”Når DR bringer jule-udsendelser, så er det stort set det samme som da Jyllandsposten udtrykte sympati for Krystalnatten”. Og hvis Pia Kjærsgaard i dag støtter noget så dumt og historieløst, så går jeg ud fra, at hun ikke længere mener, at det er uvederhæftigt og underlødigt, at sammenligne Dansk Folkeparti med ”nazististerne” (ja, det kalder hun dem).

… men naturligvis ér disse udtalelser underlødige, ubegavede og historieløse, og jeg kunne ikke drømme om at fremføre dem seriøst. Ole Hyltofts udtalelser er ikke en afskaffelse af Godwins Lov men i stedet dens bekræftelse.

 

Kommer der et demokratisk forår i DF?

Apropos ”nazistister” og anti-demokrater (jeg må godt ifølge Ole Hyltoft): Nu hvor den ubestridte formand for DF, Pia Kjærsgaard, ikke længere ”stiller op til genvalg” (som om der nogensinde var noget, der lignede et egentligt valg i det parti), kan man så fremføre et forsigtigt håb om, at Dansk Folkeparti vil blive et demokratisk parti med fuldt medlemsdemokrati og den slags?

Mig bekendt har der aldrig været mere end én kandidat, som medlemmerne kunne ”stemme” på til formandsvalget, men nu er der jo god tid, så alle medlemmer kan overveje om de vil stille op, og der kan være en seriøs og grundig diskussion internt i partiet og lokalafdelingerne om hvem, der bedst kan repræsentere partiet i fremtiden. Når hun sådan annoncerer det til alle landets medier, så må det vel være for at sikre, at processen for at finde den næste formand bliver så demokratisk som mulig.

Nå ikke?

Siger du, at en lille lukket kreds i partiets inderkerne allerede har udpeget den næste formand uden så meget som at orientere lokalkredsene? Siger du, at årsmødet blot rent pro forma skal godkende denne udpegning, og at der altså ikke bliver noget egentligt valg? Okay… øhm… tjah…

… Selv uden Ole Hyltofts tossede udtalelser, så må jeg sige, at det faktisk minder mig lidt om ”præsidentvalgene” i visse knap så demokratiske lande, hvor der kun er én kandidat, som vælgerne kan stemme på, og hvor den afgående præsident selv udpeger sin efterfølger.

At Dansk Folkepart ikke er et demokratisk parti i den forstand, at de ikke har noget egentligt internt medlemsdemokrati, er ikke bare et problem for medlemmerne og noget der ellers ikke rager os andre. Det er faktisk et problem for resten af samfundet.

Jeg skrev engang et blogindlæg, hvor jeg sammenlignede Dansk Folkepartis interne struktur med den lenininistiske model for parti-struktur (uden at sidestille deres politik på andre områder). Det var ikke en skødesløs og ahistorisk sammenligning og ikke et forsøg på at sige ”æv bæv i er dumme”, men en alvorligt ment kritik af centralistiske og topstyrede partier, der ikke tillader intern debat og uenighed (og kritikken kunne for så vidt også rejses mod andre partier).

Man kan ikke forvente, at et parti, der ikke internt har en demokratisk struktur, vil arbejde for at udbrede demokrati i resten af samfundet. Tværtimod: Hvis man tror på demokrati, så starter man jo med at praktisere det i ens egne rækker. Den organisationsstruktur og beslutningsproces, man vælger for sin egen organisation, bliver også den model, man vil tage med sig i sine politiske beslutninger udenfor organisationen. Det er trods alt internt i organisationen, at man først lærer hvordan politiske beslutninger træffes.

Et topstyret og ikke-demokratisk parti vil altså arbejde for at fremme topstyring og modarbejde demokrati i resten af samfundet. Derfor er Dansk Folkepartis manglende interne demokrati et problem for os alle. Det er den klassiske og nok mest primære anarkistiske kritik af de autoritære tendenser på venstrefløjen at man ikke kan fremme værdier gennem institutioner, der ikke selv bygger på de værdier. (For yderligere uddybning henviser jeg igen til mit gamle blogindlæg).

 

Nøj, det blev alligevel langt. Det kan godt være jeg burde have delt det op i 3 separate indlæg, men det var altså mine strøtanker om det, jeg har læst i nyhedsmedierne de sidste par dage :)

Kommentarer

Dine skriverier er altid underholdende, men mit spit-take kom for alvor ved "Demokratisk forår i DF" :D

Kristian "Thulesamfund" Dahl slår mig ikke ligefrem som den store reformator i disse tider ;)

Kh,
Matias.

Annonce