’’Hvor er du bare sød, men mon ikke du skifter mening om et par år?’’

Ja, jeg er skide træt af at få smækket en ’’det finder du ud af når du bliver lidt ældre’’ eller, ’’ej hvor er du sød, men mon ikke du skifter mening om et par år’’ i hovedet hver gang jeg ønsker at gøre opmærksom på mine meninger, eller idéer. 

Og det kan godt være at jeg skifter mening om 5, 10 eller 30 år, men betyder det så at min holdning ikke er gyldig?
Vi går og bruger så mange kræfter på at sørge for der er ikke er nogen der føler sig trådt over tæerne. 
Hvis en kvinde laver en fuck-up så er det fuldstændig uacceptabelt at sige det var fordi hun er kvinde!
Hvis et barn derimod laver det samme fuck-up så er det mest brugte argument, at det jo bare fordi det et barn.
Jeg vil tages seriøst, fordi jeg har nogle idéer om hvordan jeg synes verden skal se ud, og ikke nødvendigvis fordi jeg har en bestemt alder. 
Man har forskellige holdninger og forskellige syn på verden i forskellige livsfaser. Dette er ofte grundet forskellige erfaringer, men det gør ikke at man ikke skal anerkende de forskellige livsfaser. En person på 60 er ét sted i livet og har derfor en holdning ud fra hvad personen har oplevet og erfaret. Det samme ville gælde for en person på 30, som er et andet sted i livet. Man ville her aldrig være ude for at disse holdninger ikke ville anerkendes, grundet deres alder.

Mange ville sige at man oftest har mere erfaring jo ældre man er, jeg ville påstå at sige man har mere erfaring jo længere tid man har arbejdet med et emne. Og ja, tit går dette hånd i hånd men nogle gange gør det ikke! Dét at man bare går ud fra at det er sådan, er med til at starte en nedværdigende tone over for børn og unge.

Hvordan kan vi være for unge og uvidende til at stemme, når vi er ’’gamle’’ nok til at ryge i spjældet, og tage ansvar for vores handlinger?

Hvis man giver børn og unge muligheden for at lærer af egne fejl, og vigtigst af alt at tage ansvar for sig selv og hinanden, så tror jeg på det giver fantastiske resultater.
Som eksempel kan jeg jo tage min egen skole, Det Frie Gymnasium, her har jeg brugt både mine grundskole, gymnasium, og Hf-enkeltfags år.
Det Frie Gymnasium er en demokratisk skole, der vægter alles meninger lige, og det er både elever, pedellen, køkkenpersonalet og rektoren. Min skole ligger blandt danmarks bedste eksamens gennemsnit, og det tror jeg på er fordi vi har så behagelige omgivelser at lærer i.
Jeg oplever at demokratiet og medbestemmelsen giver os lysten og motivationen til at lærer og lærer fra sig.
Her bliver vi taget alvorligt som individer og ikke som børn.

Jeg mener altså derfor at det vel forhelvede ikke kan være så svært at have respekt for hinanden. Det giver jo pote i den lange ende? Som vi alle sammen går og siger: uanset køn, etnisk baggrund eller seksuel orientering. Men hvad med vi lige smider en ekstra en oven i, alder?

Man er forskellige steder i livet, og jeg benægter derfor ikke at der er forskel på en 15årig og en 30 årig, jeg prøver bare at pointerer der også er forskel på en 30årig og en 70årig. Ligesom der fysisk også er forskel på hankøn og hunkøn, men betyder det at vi skal sætte hinanden i boks? Det er en fysisk ting. Så lad os da holde den der, og prøve at lytte på hvad hinanden siger i stedet for.

Jeg har bevidst ikke valgt at tage imod for meget hjælp af de nogle andre søde modkraft’ere, da jeg også mener at man lærer bedst af egne fejl, og jeg tror på man skal tale fra hjertet. Så derfor vil jeg også på forhånd undskylde mangel på koma og eventuelle stavefejl i fremtidige blog’s ;)