Annonce

1. februar 2016 - 16:55

Et bidrag til debatten

Dette indlæg er skrevet på opfordring af Modkraft, i håb om at vi på venstrefløjen kan have givende debatter, om de udfordringer vi møder i spørgmålene der opstår, når kvinder forulempes af mænd med anden etnisk oprindelse end europæisk.

Jeg mener ikke at voldelig og diskriminerende adfærd mod kvinder kan eller skal bortforklares. Jeg mener man kan dykke ned i baggrundene for hvorfor ting er som de er.

Jeg forholder mig her kun til gruppementalitet og marginalisering, og håber at det kan være ét bidrag til en konstruktiv debat.

 

 

 

En samtale om grupper

Det er fredag aften ved Christianshavns Torv. En ven og jeg betragter en gruppe mænd, der råber op og ”fjoller rundt”. De er tydeligt berusede og slår på hinanden, mens de skiftevis beklager sig og jubler højt. Den gruppe som de udgør, fylder både fysisk og mentalt hele sidegaden, som vi befinder os i. De er alle lyse i huden. De er alle mænd.

 Kort tid forinden havde min ven og jeg netop haft en samtale, om gruppementalitet. Vi kommer begge fra et miljø, hvor gruppementalitet spiller væsentligt ind på individets handlemønstre.

Jeg kender det fra mig selv. Der er ting jeg ikke gør, når jeg går alene, og der er ting jeg slet ikke ville kunne gøre, uden at være del af en gruppe.

Jeg tænker på de demonstrationer – særligt i tiden omkring rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej, hvor jeg har ageret voldelig i grupper på gaden. Jeg føler mig ret overbevist om, at når man brænder ting af, smadrer biler og kaster brosten efter politiet, så vil nogle mennesker kunne opleve det som truende og krænkende. De fleste af os var hvide europærer, størstedelen mænd.

(Jeg ved selvfølgelig med mig selv, hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde, og jeg fortryder det ikke en disse. Men det ændrer ikke på, at vores gruppementalitet, var en virkelighed og rationale der opstod mellem os, og ikke nødvendigvis blev tolket på samme måde af mennesker der stod udenfor gruppen).

Jeg tænker på de unge mænd der turede barerne i Grindsted-området hvor jeg er vokset op. Usikre og akavede mænd, som på to-mandshånd kunne virke menneskelige, men i grupper udelukkende fremstod som gale dyr på stoffer. Deres gruppedynamik var ødelæggende for deres omgivelser. Ofte har de jagtet mine venner og jeg, for at være grimme at se på. Ofte nok fik de held til at udøve vold mod os – eller mod andre omkring dem. Deres adfærd overfor kvinder var i al almindelighed uforskammet og uacceptabel, og det var ikke usædvanligt at høre om de seksuelle overgreb de begik. Jeg husker dem alle som hvide danskere, alle mænd.

Jeg tænker på gruppen af højreekstreme hooligans i Århus, hvis gruppementalitet har sendt mig selv og mange af mine venner og bekendte på skadestuen. I gruppen var de voldsomt udfarende, larmende og direkte voldelige. Til store skade, irritation og ubehag for deres omgivelser. Løb man ind i en af dem på to-mandshånd, fremstod de altid usikre, akavede og næsten sky. De undgik øjenkontakt, deres kroppe fremstod fysisk mindre og hagen sank mod gulvet, og var ikke løftet mod himlen, som når de optrådte i gruppen. De var naturligvis alle hvide danskere, alle mænd.

Jeg tænker på gruppen af unge mænd ved folkets park, som jeg ser næsten dagligt. Hvordan de finder det underholdende at ”brænde gummi af”, og køre deres biler helt uansvarligt rundt, så andre mennesker må kaste sig i flyverskjul. Denne gruppedynamik har også en negativ virkning på sine omgivelser. Jeg synes eksempelvis ikke det er okay, at jeg skal være beredt på ubehagelige kommentarer, når jeg går eller cykler forbi gruppen. Som når en ung gut demonstrativt stiller sig ud foran min cykel når jeg kommer, banker hænderne i brystkassen, spreder armene langt ud til siderne og siger: ”Hvad så”!? - og griner tilbage til de andre i gruppen. Det sker ikke, når der ikke er en gruppe til at iagttage opspillet. De er ikke-hvide danskere, alle er mænd.

 

Marginaliserede grupper

 

Jeg pointerer hudfarve, fordi den højredrejede debat har sat et fokus på, at det er elementer som etnicitet, kultur og religion der er baggrunden for de problematiske hændelser, der er blevet diskuteret siden Nytårsaften i Köln. Jeg vil modsat gerne pointere at det ikke handler om etnicitet, kultur eller religion, mere end det handler om at gruppementaliteten er en afgørende faktor for den måde grupper marginaliseres på i samfundet.

Når jeg skriver at det ikke handler om etnicitet, kultur eller religion, mere end det handler om gruppementalitet, så er det bevidst for at sige at disse tre elementer spiller en rolle. Disse elementer er nemlig medvirkende til at mange, unge som gamle, marginaliseres og lægges for had og mistro i dette samfund. Denne marginalisering har indvirkning på de fællesskaber der opstår i samfundet. Fællesskabet har indvirkning på de grupper der opstår, og de dynamikker der udspiller sig.

Simpelt set:

Når mennesker marginaliseres i samfundet, har de et behov for at finde sammen med andre ligesindede. Dette fællesskab kan være domineret af at man oplever sig selv i en offensiv til resten af samfundet. Derfor oparbejdes gruppedynamikker, som manifestere gruppen som stærk og beskyttende for sine medlemmer.

Disse adfærdsmønstre opfattes i al almindelighed som negative, skræmmende og måske voldelige. Dermed marginaliseres gruppen yderligere af sine omgivelser.

Når jeg oplever grupper af unge mænd, med rødder syd-øst for Danmarks grænser, folde sig ud i offentlig rum, tænker jeg, at de selv ikke helt er klar over, hvor ængstelige nogle mennesker bliver når de skal gå forbi dem. Jeg tænker, at hver gang de oplever en person skifte til modsatte fortov, så vokser stigmatiseringen og dermed også afstanden til andre mennesker. Og på denne måde forstærkes en negativ nedadgående spiral for os alle.

Det er en mekanisme der er ret paradoksal: Mennesker marginaliseres og står dermed udenfor samfundet. De finder sammen, for at finde styrke og tilhørsforhold i flok. Det at de nu er samlet og måske måden de er samlet på problematiseres, og deres tilhørsforhold i gruppen marginaliseres yderligere. Dette medfører måske at gruppen udvikler et stærkt udtryk, som virker negativt på omgivelserne.

 

Boys will be boys

 

Jeg pointere køn i mine eksempler, fordi jeg mener at disse negative gruppementaliteter primært udspiller sig blandt mænd, eller gennem stereotype mandlige værdier. Værdier der kan være nyttige, nødvendige og elskværdige, men som samtidig er problematiske på den måde de næsten tilfalder biologiske mænd enerådigt. - Og udfoldet i flok kan virke enormt skræmmende og ødelæggende på omgivelserne.

Jeg tænker, uden videre teoretisk begrundelse, at mænd er fanget af forventninger om deres mandlige adfærd i offentlighed eller i grupper. Mange mænd virker på to-mandshånd ikke det mindste problematiske i deres adfærd, men bliver udbehagelige og diskriminerende i flok med andre mænd. Gruppedynamikken der opstår når mange mænd samles, virker nogen gange helt absurd.

Eksempelvis når Gunne og Blæs er med til at omringe kvinder i Sunny Beach, og råbe ”luder” og ”vi vil have fisse” af dem. Og som de selv siger; ”Så ser de skræmte ud og det er pisse grineren”.

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/18024941

Deres forældre bliver dog ikke marginaliseret som et samfundsproblem, når de ikke forstår at opdrage deres drengebørn efter danske værdier, så de kan opføre sig ordentligt ude i samfundet. Fordi deres forældre er hvide, vestlige mennesker.

Samfundet har en tendens til, at undskylde sexistiske og/eller diskriminerende handlinger som disse, med en boys will be boys- mentalitet, når handlingerne begås af hvide-vestlige mænd og drenge. Men når det sker fra grupper med anden hudfarve end den størsteparten har i Danmark, så ser man netop hvordan marginaliseringen atter udfolder sig. Disse grupper inviteres ikke på TV for at forklare sig, de kan i stedet tænde for TV'et og høre mennesker i magtpositioner fordømme dem.

Det er ikke et nyt fænomen at mænd i grupper forulemper kvinder, men det er et svært moderne fænomen at bruge etnicitet som forklaring – og ikke patriarkatet. Grupper af unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk er ret synlige i gadebilledet, i hvert fald i kbh, og jeg tænker at de har et udvidet behov for at samle sig, som marginaliseret gruppe. Deres nogen gange negative gruppementalitet er synlig for mange mennesker, og bl.a. derfor bliver nøgleordet måske etnicitet og ikke noget andet.

Jeg bliver ikke nervøs over en mand på gaden en mørk aften, men jeg kan blive nervøs over en gruppe af mænd ved højlys dag. Og det er egentlig ikke afgørende hvilken hudfarve de har, eller hvad sprog de taler. Det handler om at jeg tænker de hver i sær er lidt mere utilregnelig, når de optræder i gruppen.

 

Hva' så?

 

I stedet for at tale om etnicitet, kultur og religion, kunne vi måske med fordel snakke om, hvordan man skaber fokus på diskriminerende gruppedynamikker.

Måske er venstrefløjens udfordring, at kalde den negative gruppementalitet ud for det den reelt er skyldig i, og ikke alt mulig andet – uden at man i samme ombæring får marginaliseret eller stigmatiseret disse grupper yderligere..?

 

 

Annonce