Kampen om valgkampen !

Det er svært at putte ordet KAMP i sin mund, når det gælder kampen om pladserne i de danske kommunalbestyrelser. Men det lader også til, at ordet har mistet sin gnist, så KAMP kunne byttes ud med RYST POSEN! Der er dog nogle, der virkelig skal kæmpe, for at gøre deres ret gældende. Det er især mange kandidater med indvandrer-baggrund.

Miriam Moazzeni stille op for Socialdemokraterne til Københavns Borgerrepræsentation. Miriam er kurder fra Ourumiyeh i det veslige Iran, flygtede fra religiøs fanatisme og undertrykkelse. Fredag eftermiddag stod hun og delte løbesedler ud ved Nørrebro station. Mange unge kvinder med indvandre baggrund kom forbi og fik en politiks diskussion med Miriam. De var meget interesserede i at høre, hvordan det er at være politisk aktiv og stille op til valg. Der gik ikke lang tid, før der dukkede nogle unge indvandre drenge op, grove og truende, at hun ikke skulle stå der og uddele sit vantro materiale. Det eneste demokrati, der eksisterer er allahs love. Miriram svarede, at hendes religion var en privat sag og andre skulle ikke blande sig. Hun tror på vores demokrati og det strider ikke mod allah. Til sidst følte hun sig så truet, at hun forlod stedet.

Næste dag mødtes mange kandidater fra forskellige partier op på Nørrebro station for at markere, at et stærkt demokrati ikke lader sig true af facister eller religiøse fanatikere! Pressen blev også adviseret, at der muligvis blev optræk til ballade. I skrivende stund er der ingen nye meldinger om, hvordan kampen for det frie demokrati er forløbet på Nørrebro!

Umiddelbart virker det som, at den vigtigste kamp har været at få stemmeprocenten til at stige. Efter sigende, så stemte kun 30% med indvandrer baggrund og 50% unge ved sidste valg. Og landsgennemsnittet lå et sted midt i 60%erne, det laveste i 35 år, så det er vel heller ikke vildt imponerende. Der er sikkert mange teorier for hvorfor, men det er i hvert fald ikke folkets skyld. Det skyldes nok mere den manglende nærhed og deltagelse, som folket føler i forhold til det kommunale og idet hele taget til det offentlige system. Det hjalp jo heller ikke på stemmeprocenten, da man i 2007 smækkede en masse kommuner sammen, så tallet faldt fra 271 til 98. Det gavner ikke nærdemokratiet og engagementet. Nu kan magthaverne og bureaukraterne begrave de fritids folkevalgte i endnu større papirbunker, så politikernes sparsomme tid bliver misbrugt til at sidde på deres flade og administrere i stedet for at bruge tiden til at gøre folket aktivt engageret!

Den unge Ibrahim er daglig bruger af gadeprojektet Sjakket på Ydre Nørrebro.

"Hvaså? Hvad har du gang i?"

"Ja, jeg skal i retten i morgen for noget snavs jeg var med i for seks måneder siden. Men nu er jeg i gang med Sjakket, så jeg håber jeg slipper med en advalsel."

"Skal du stemme ved kommunevalget?"

"Det ken jeg ikke, for jeg bliver 18 til næste år."

"Så må du hjem og få din far og mor til at stemme."

"Hvad? Har kvinder ret til at stemme i Danmark?"

"Ja, hvad tror du? Tror du vi er i Saudi Arabien? I Danmark har vi ligestilling!"

"Jamen, der er også ligestilling i Saudi Arabien! Der har hverken mænd eller kvinder stemmeret!"

"Hø,hø!"

Min største mission i denne valgkamp har været at vælte den uduelige konservastive borgmester på Frederiksberg af pinden. Frederiksberg kommune har været styret af de konnservastive i 104 år. Der er i kommunen opvokset en sammenspisthed og lukkethed, der i mange mellemøstlige lande ville blive kaldt for korruption og misregimente. Flertallet sætter sig på alle vigtige poster og åbenhed og samarbejde er en by i Saudi Arabien. Men heldigvis går det så skidt for de konservastive, at der er stor chance for, at højrefløjen mister flertallet. Desværre har de radikales geniale repræsentant (har han stået i lære hos Margrethe Vestager?) allerede solgt sin borgerlige sjæl til højrefløjen. Han har allerede længe før vælgerne har talt lovet at pege på de konservastive, i samarbejde med Dansk Folkeparti, Liberal Aliance og andre kønne repræsentanter på den fløj. Hvordan kan pæne, socialliberale vælgere få sig til at stemme på de radikale?

Pernille Frahm stiller op for SF på Frederiksberg. På et velbesøgt møde var mange af borgerskabets håbefulde poder mødt op og deltog aktivet i debatten. Pernille skriver i sin Facebook side:

"Var på Niels Brock i går eftermiddags. Ikke lige vores kernevælgere, men alligevel OK. Et par unge kvinder på forreste række ville gerne vide, hvor de, som elever på NB, skulle parkere deres bil, når de kørte i skole, hvis jeg ville reservere flere P-pladser til herboende Frederiksberg-borgere. Jeg kunne ikke lade være med at udbryde, at sidst jeg kiggede ud på gaden, lå der en Metrostation lige udenfor bygningen...."

Bemærkningen blev ikke modtaget med begejstring, men en af lærerne kom dog og roste Pernille, at det lykkedes hende at få de unge noget at tænke over.

Jeg vil ikke lege spåmand hér og komme med uforbeholdene meninger om valgets udfald. Men onsdag d.20.11. er stemmerne optalt, de persolige stemmer skal gøres op for at se, hvem der er valgt og studehandlerne om posterne kan begynde. Man har en mening før valget og en anden efter. Og der går 4 år, før man bliver stillet til ansvar, så til den tid er alting glemt. Mon de radikales stemme på Frederiksberg er til salg for ussel mamon efter valget?

Lars Aslan, som er socialdemokrat og gør et stort arbejde i Borgerrepræsentationen, havde følgende oplevelse forleden:

"Nomineret til valgkampens sjoveste bemærkning, faldt her på Nørrebro for lidt siden: "Aslan, jeg stemmer på dig - det gør hele min familie. Vi er 8 ialt. Men vi har meget travlt på tirsdag, så man kan godt stemme på SMS, ik?"