I skrivende stund lykkedes det højrefløjen i regeringen (Corydon, Vestager, andre?) at køre Enhedslisten Ø ud på et sidespor. Ø's dygtige forhandlere havde ellers forhandlet sig frem til 11,5 mia. velfærdskroner til pensionister, fagbevægelse, arbejdsløse,................., af mange udråbt til alle tiders rød finanslov.
Regeringens højrefløj vil jo helst lave finanslov med de blå, så da Ø begyndte at sætte streger i sandet (sandkassen?), var højrefløjen ikke sen til at gribe chancen, smide Ø ud og på få timer få en aftale på plads med de blå.
Lur mig om det ikke var ekstremisterne i EL's hovedbestyrelse, der satte streger i sandkassen og smed 11,5 mia. velfærdskroner ud med badevandet? Endnu et eksempel på, hvordan det yderste højre og det yderste venstre kan finde hinanden i ekstremiteter, der ikke er til gavn for den brede befolkning.
Jeg skulle ellers skrive om kommunevalget og hvad der kom ud af det. Hvorfor skriver jeg så om finansloven?
Jo, fordi Ø er blevet et landsdækkende kommuneparti med repræsentanter i over 70 kommuner. Hvad skal de bruges til? Det er som om Ø's hovedbestyrelse ikke har opdaget denne stærke position.
VÅGN OP, KAMMERATER ! STYRK KAMPEN I HVERDAGEN !
Hvis I ikke kan finde ud af det, så spørg SF'eren Mette Touborg fra Lejre, om hvordan hun gør. Hun kan sikkert kæmpe sig til al det bad, som pensionisterne i Lejre har brug for uden Corydons velsignelse! Kampen i kommunerne handler om at forbedre folks tilværelse og vise, at socialismen har bedre svar på udfordringerne end højrefløjens primitive nedskæringspolitik.
Når det er sagt, så vil jeg ikke undlade at ønske Ø tillykke med det flotte valg og de mange kommunale mandater. Og jeg vil æde min gamle Leninhat, hvis det lykkes Ø bare nogenlunde at holde fast ved fremgangen ved næste valg til kommunerne om 4 år. Det vil kræve blod sved og tårer, men det kan lade sig gøre, jf. SF i Lejre.
Ø's kommunale fremgang skyldes udelukkende det dygtige arbejde, som folketingsgruppen har præsteret indtil nu. Men nu skal Ø i de enkelte kommuner vise, hvad de duer til.
Det har SF's repræsentanter i kommunerne vist, at de ikke kunne. SF'erne er røget helt ud af mange kommuner og i bedste fald blevet mere end halveret. Hvorfor? Man kan ikke give SF's folketingspolitik hele skylden, jf. Lejre. Fadæsen ligger i den bureaukratiske og centralistiske måde, som arbejdet i kommunerne fungerer på og som de enkelte SF-kommunalbestyrelsesmedlemmer er blevet fanget i.
Magthaverne – flertallet – af socialdemokrater og Venstre ønsker ikke at diskutere politik i kommunerne. De kan bedst lide at administrere som en loyal del af statsapparatet. Til det formål bruger flertallet det lokale bureaukrati til at overdænge de folkevalgte med bunker af papirer, sager og dokumenter, og hvis man skulle nå at læse det hele, kunne man ikke bestille andet. På denne måde lukker man kæften på oppositionen.
Kammerater! Det skal I ikke finde jer i!
Når mødet i kommunalbestyrelsen starter, så tag ordet til forretningsorden. Kræv, at de sager, der ikke er belyst kort og præcist og fylder højst én A4 side, bliver afvist og sendt tilbage til sagsbehandleren!
Sørg for at få hjælp af kompetente baggrundsgruper. En baggrundsgruppe behøver ikke kun at bestå af partimedlemmer. Træk på de lokale fagforeninger og græsrødder. Kort sagt brug mere tid ude blandt folket end til dræbende møder i kommunalbestyrelsen, fagudvalg og partikammerater.
Hvor ville det være skønt, hvis det ikke var Kommunernes Landsforening og Indenrigsministeriet, der udstak linien for kommunernes arbejde, men at det var de lokale brugere af kommunerne, der gjorde det. Så kunne det være at vi nærmede os noget, der lignede socialistisk kommunalpolitik.