Fjerde kapitel af Marta Harneckers bog »7 idéer til kampen«
Forlaget Solidaritet 2015. Oversat og bearbejdet af Christine Lundgaard & Ulrik Kohl

Foto: Stefano Corso, Flickr.com
Idé til kampen nr. 4
Årsager til politikerlede og mistro til politik
1. For at bekæmpe neoliberalismen effektivt, er det nødvendigt at forene alle, der bliver ramt af den. For at nå dette mål, må vi starte med at forene venstrefløjen selv. Der er mange forhindringer på vejen. Det første skridt for at overvinde forhindringerne er at erkende dem.
2. En af forhindringerne er den voksende politikerlede og mistro til politik. Mistroen skyldes blandt andet, at de demokratisk valgte lederes muligheder for at skabe resultater er stærkt begrænset. De vigtigste beslutninger bliver truffet af ikke-valgte institutioner, som ikke står til ansvar overfor vælgerne. Det gælder fx centralbanker, internationale domstole og internationale rådgivende finansielle institutioner.
3. Det er såkaldte eksperter – og ikke folkevalgte politikere – som påvirker og træffer beslutninger. Den øjensynlige upolitiske og neutrale karakter af disse institutioner skjuler den nye måde, som de herskende klasser fører politik på. Deres beslutninger bliver truffet uden for de politiske partiers ramme. Der er tale om et kontrolleret demokratisk system, hvor de der kontrollerer, ikke selv er underlagt nogen demokratisk mekanisme.
4. Derudover er der sket en voldsom forbedring af massemediernes evne til at fabrikere tilslutning i befolkningen omkring særlige synspunkter. Massemedier – kontrolleret af de herskende klasser – påvirker i høj grad, hvordan folk opfatter virkeligheden. Dette forklarer, hvorfor det er lykkedes for højreorienterede partier at forvandle sig til massepartier, selvom de egentlig kun forsvarer et lille mindretals interesser. I Latinamerika er det ofte de fattigste dele af landbefolkningen og slumbeboerne, der bakker op om de mest reaktionære kandidater.
5. En anden del af forklaringen på den voksende mistro er på den ene side højrefløjens skruppelløse overtagelse af venstrefløjens sprogbrug. Ord som reform, strukturforandringer, bekæmpelse af fattigdom og forandring er blevet en del af højrefløjens almindelige diskurs. På den anden side fører nogle af venstrefløjens partier politik på en måde, der ikke adskiller sig særligt fra de traditionelle højrepartier.
6. Mistroen til politik og politikere vokser dag for dag, også i bevægelserne på den sociale venstrefløj. Det er ikke et problem for højrefløjen, men det er det i høj grad for venstrefløjen. Højrefløjen kan sagtens regere uden politiske partier, som den har vist i Latinamerika i diktaturernes tid, men venstrefløjen kan ikke handle uden et politisk redskab, uanset om det er et parti, en politisk front eller noget helt tredje.
7. En anden forhindring på vejen mod enhed på venstrefløjen er de store vanskeligheder i at udarbejde et troværdigt alternativ til kapitalismen. Der er brug for et alternativ – uanset om vi kalder det socialistisk eller ej - som er på højde med den nye virkelighed i verden. Vores virkelighed i dag er præget af, at den sovjetiske socialisme har lidt nederlag og at velfærdsstaten er ramt af krise – både i den socialdemokratiske europæiske udgave og i Latinamerika.
8. Kapitalismen har vist en imponerende evne til at genopfinde sig selv og udnytte den nye teknologiske revolution til sin egen fordel gennem at fragmentere arbejderklassen, begrænse dens forhandlingskraft og skabe frygt for arbejdsløshed. Samtidigt er venstrefløjen ofte fast forankret i fortiden. Der er for meget diagnose og for lidt behandling. Vi navigerer uden et politisk kompas.
9. Dertil kommer, at den partipolitiske venstrefløj i de seneste årtier har haft svært ved at samarbejde med de sociale bevægelser og vinde nye sociale kræfter for sin sag. Samtidigt har der været en tendens til, at den sociale venstrefløj har afskrevet partiernes rolle i kampen mod den neoliberale globalisering. Det har ikke bidraget til at forene venstrefløjens kræfter.
Læs om forfatteren Marta Harnecker: En latinamerikansk legende
Læs Idé til kampen nr. 1: Opstand eller revolution? Det politiske redskab spiller en rolle
Læs Idé til kampen nr. 2: Tving ikke folk, overbevis dem
Læs Idé til kampen nr. 3: Konsensus eller bureaukratisk centralisme