Annonce

14. marts 2015 - 16:30

Idé nr. 1: Det politiske redskab spiller en rolle

Første kapitel af Marta Harneckers bog »7 idéer til kampen«

Forlaget Solidaritet 2015. Oversat og bearbejdet af Christine Lundgaard & Ulrik Kohl

 

Beboere fra en lille landsby demonstrerer i Bolivias hovedstad La Paz. Foto: Danielle Pereira, Flickr.


Idé til kampen nr. 1: Opstand eller revolution? Det politiske redskab spiller en rolle

1. I de første år af det nye årtusind har en række folkelige opstande rystet en stribe lande og udfordret den traditionelle politiske magt. Samtidigt har de talrige sociale eksplosioner i Latinamerika og i resten af verden tydeligt vist, at massernes spontane opstande ikke er nok til at vinde over regerende regimer.

2. Fattige folkemasser fra by og land har rejst sig til kamp, men det er ikke lykkedes dem at udvikle sig fra folkelig opstand til en egentlig revolution. De har væltet præsidenter, men de har ikke været i stand til at erobre magten og sætte gang i grundlæggende social forandring.

3. På den anden side har der historisk været en række vellykkede revolutioner. De har vist, hvad det er muligt at opnå, når det findes et politisk redskab, som formår at skabe et program, som forener forskellige samfundskræfter om et fælles mål. Det er afgørende, at det politiske redskab kan udstikke en fælles vej frem på baggrund af en analyse af de gældende styrkeforhold og modstanderens svageste punkter. Kun på den måde kan de rigtige handlinger sættes i værk på rette tid og sted.

4. Hvis spredte protester og spontane kampe reelt skal forandre noget, hvis de sociale opstande skal udvikle sig og blive til revolutioner, har vi brug for et politisk redskab, som kan overvinde opsplitningen blandt de undertrykte, som slås. Et politisk redskab, som kan skabe rum for modstanden og samle dens mange udtryk.

5. Idéen om et samlende politisk redskab møder modstand hos mange. Det skyldes, at ideen forbindes med mange af de traditionelle venstrefløjspartiers anti-demokratiske, autoritære, bureaukratiske og manipulerende metoder.

6. Denne subjektive forhindring må vi komme over. Vi har brug for et særligt politisk redskab, skabt i fællesskab og tilpasset de nye tider.

7. Derfor må venstrefløjen ændre vores politiske kultur og vores opfattelse af, hvad politik er. Vores vision om politik må ikke begrænses til kampe inden for de eksisterende institutioner, om at vinde magt i parlamentet eller byråd, eller om at vedtage love eller vinde valg. Hvis vi udelukkende koncentrerer os om disse ting, så bliver vi blinde overfor de folkelige kræfter og deres kampe. Politik skal ikke reduceres til det muliges kunst.

8. For venstrefløjen bør politik betyde kunsten at gøre det umulige muligt. Vi må forstå politik som kunsten at opbygge en social og politisk kraft, som kan ændre styrkeforholdet til den folkelige bevægelses fordel, og på den måde gøre det, som virker umuligt i dag, muligt i fremtiden.

9. Politik er for os kunsten at opbygge kræfter. Vi må gøre op med den udbredte gamle fejltagelse at forsøge at opbygge en politisk bevægelse uden at opbygge en stærk social bevægelse.

10. Desværre mener nogle kammerater, at det er særligt revolutionært at bruge mange radikale floskler. Men i den virkelige verden er den ægte radikale handling i enhver situation at opbygge kræfter. Derfor er vores modspørgsmål til de kammerater, der råber op om, at vi ikke er radikale nok: Hvad gør du selv for at opbygge de politiske og sociale kræfter, som kan skubbe udviklingen fremad?

11. En folkelig opstand kan ske spontant, det kan opbygning af kræfter ikke. Opbygning af kræfter kræver et redskab.

12. Det politiske redskab, vi har brug for, er en organisation, der formår at rejse et landsdækkende politisk projekt og være et pejlemærke og samlingspunkt for alle de dele af samfundet, som er imod neoliberalismen. Det skal være en organisation, der åbent henvender sig til resten af verden, og som ikke manipulerer de sociale bevægelser, men respekterer deres selvstændighed.

Det skal være en organisation, hvis aktivister og ledere er folkelige meningsdannere, som formår at knytte folk til den fælles kamp og udfolde den viden og de potentialer, som folk har med fra deres kampe i hverdagen og deres kulturelle baggrund. Altså et politisk redskab, som viser vej og forener, og som tjener de sociale bevægelser.

Læs om forfatteren Marta Harnecker: En latinamerikansk legende

Læs Idé nr. 2: Tving ikke folk, overbevis dem

Annonce