Annonce

3. august 2015 - 11:33

Urimelig krav til Grækenland

Økonomiprofessor Joseph Stiglitz har i New York Times skrevet, at kravene til Grækenland ikke giver mening.

Han besøgte i sidste uge af juli Athen og er kommet til den opfattelse, at kravene handler om andet og mere end Grækenland og Euroen.

Stiglitz skriver, at det slående ved det nye program er, at det på ingen måde giver mening for hverken Grækenland eller landets kreditorer. Målsætningen er et primært budgetoverskud på 3,5 procent i 2018. Hvis målsætningen ikke opfyldes, udløser det automatisk nye besparelser. Det er en indbygget destabiliserende faktor. Den høje arbejdsløshed vil drive lønningerne ned, men trojkaen mener åbenbart ikke, at det går hurtig nok. Man vil kræve nye overenskomstforhandlinger, som vil svække fagforeninger. Det er ikke, hvad den græske regering ønsker.

Stiglitz mener, at Grækenland har brug for gældsomlægning, bedre strukturreformer og mere rimelige målsætninger for det primære budget overskud.

Men trojkaen vil gøre, hvad den har gjort gennem de seneste fem år, og skyde skylden på offeret.

Derfor er der behov for mere internationale solidaritet.

Annonce