Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti har påtaget sig rollen som en fri fugl, og partiet ser ud til at kunne flyve højere og højere i meningsmålingerne.
Partilederen fremtræder som velfærdens sande forkæmper, samtidig med at han peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister – selv om Venstre vil have nulvækst i den offentlige sektor.
Løkkes nulvækst er ikke populær blandt Dansk Folkepartis vælgere. Men de har indtil nu ikke opgivet opbakningen til Dansk Folkeparti, selv om konsekvensen af alliancen med Venstre vil blive en nedsættelse af livskvalitet og forringelser for de ældre og kontanthjælpsmodtagerne.
Dansk Folkeparti vil udnytte sin stærke position for at forhindre at flere flygtninge i at få asyl i Danmark, på trods den kendsgerning at millioner er på flugt fra krig og forfølgelse og har desperat behov for asyl.
Dansk Folkeparti forsøger at indbilde vælgerne, at flygtninge forsøger at komme til Danmark, fordi det er et dejligt land.
Men tror man virkeligt, at folk rejser tusindvis af kilometer, opsplitter deres familier, bruger alt hvad de ejer, sætter livet på spil ved at krydse Middelhavet i livsfarlige både, fordi de drømmer om luksus i Danmark?
At Venstre vil skære i ulandsbistanden passer selvfølgelig Dansk Folkeparti fint, men det vil kun bidrage til endnu mere elendighed i de lande, som de fortvivlede mennesker flygter fra.
Den fremmedfjendske holdning i Dansk Folkeparti repræsenterer er ikke det Danmark, jeg lærte at kende, dengang jeg kom til landet i 1952.
Red. note: Se også linkbox på Modkraft Biblioteket om Valget 2015 - og venstrefløjen.