Syrizas økonomiske dilemma

»Da grækerne stemte Syriza ind, valgte de håbet om et socialt Europa«, skriver to medlemmer af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning i dagbladet Information.

De stiller spørgsmålet, om Grækenland kan forblive i Euroen uden at acceptere den nedskæringspolitik, som har skabt en humanitær katastrofe i Grækenland?

De henviser til den græske økonomiprofessor Costas Lapavitsas fra University of London. Han taler for en økonomisk strategi, der indebærer, at man forbereder sig på at forlade Euroen, hvis forhandlinger om en reduktion af gælden viser sig frugtesløse. Løsningen for Grækenland kan være at forlade Euroen og at genopbygge en produktionssektor med en lavere valutakurs, som vil gøre græske varer konkurrencedygtige.

Men det vil på kort sigt betyde kraftige prisstigninger på alle importvarer, hvilket især vil ramme de fattigste hårdt. Samtidig kan landets skrøbelige banksektor blive truet, hvorfor en midlertidig eller permanent nationalisering af bankerne efter de kritiske samfundsforskeres mening kan blive nødvendig.

Hvis Grækenland bliver i euroen uden en revision af vilkårene i gældsafbetalingen, kan det i praksis betyde, at eurolandegruppen og IMF fortsat har vetoret over den græske økonomiske politik. Det vil begrænse de muligheder, som Syriza vil have for at føre det program, som det blev valgt på, ud i livet.

Med den midlertidige aftale med Eurogruppen har Syriza købt sig tid, men det grundlæggende dilemma består: Enten at tilpasse sig EU’s sparekrav eller forberede sig på en mulig græsk fremtid uden euroen.