Information har den 23. marts afsløret, at den ukrainske præsident Porosjenko fortsætter oligarkiet i Ukraine. Udbyttet i præsidentens chokoladeimperium er blevet mangedoblet, og han har tilmed brugt sin stilling til at begunstige andre oligarker i landet.
Porosjenko ejer også en række medieselskaber, blandt andet den landsdækkende TV-station Kanal 5.
Han besidder også aktier i Bogdan Corporation, et milliardfortagende, der fabrikerer biler, lastvogne og busser. Staten er kunde hos virksomheden.
En anden oligark Kolomojski har sin magtbase i Donbassregionen, hvor han har rejst en hær af lejetropper, som kæmper mod prorussiske styrker i regionen.
Lejesoldaterne har sandsynligvis også deltaget i de bombardementer mod hospitaler, skoler og privathuse, der har bragt befolkningen til fortvivlelse.
Men i alle dele af Ukraine er der indre sociale brydninger på grund af oligarkernes magtposition. De brydninger bliver skærpet i kraft af den voksende arbejdsløshed og ulighed i landet, mens toppen af samfundet befæster sin position.
Imens er EU toppen blind for den udvikling i Ukraine, hvor oligarkiet har magten.