Det er rystende at EU’s stats og regeringschefer har udpeget Luxembourgs tidligere ministerpræsident Jean-Claude Juncker til ny EU-kommissionsformand.
Kun den engelske regeringschef stemte imod.
Først nu har nogle danske medier omtalt, at Juncker, som er den mest ivrige Euro-tilhænger, i 18 år som statsleder har stået i spidsen for et af Europas mest omdiskuterede skattely.
Politikens internationale redaktør Michael Jarner har nu skrevet om Luxembourgs skatteoase, som lokker rigmænd og virksomheder til med gunstige skattevilkår.
I de 18 år Juncker var statsleder, voksede den finansielle sektor fra nærmest ingenting i 1980 til over 20.000 milliarder kroner sidste år.
Mens finanskrisen i 2008 trak tæppet væk under store dele af det øvrige Europa, millioner af europæere blev arbejdsløse, og fattigdom udbredte sig, blev Luxembourg skatteoase Europas rigeste land.
Ifølge EU opgørelser går EU-landene hvert år glip af 7.000 milliarder kroner i skatteindtægter som følge af den skattetænkning og direkte skattesnyd, som Juncker står for.
Men det se ikke ud til, at de kendsgerninger interesserer vores socialdemokratiske statsminister Helle Thorning Schmidt, som på et pressemøde har bedyret, at hun har stemt for Juncker som EU-kommissionsformand. Han skal nu bekæmpe arbejdsløshed og fattigdom.
Den tyske statsleder Angela Merkel er selvfølgelig den stærkeste støtte for Juncker.
At man har valgt Juncker beviser,at storkapitalen er den stærkeste magt i EU, og derfor er det ikke forbavsende, at EU-skepsissen i alle EU-lande bliver stærkere og mere nødvendig end nogensinde før.