Hårde krav til Grækenland

Ingen gældseftergivelsen til Grækenland. Det er Kanzlerin Angela Merkels budskab.

Det sker på trods af, at den kendte økonom Thomas Piketty har opfordret Merkel at lave en gældseftergivelse, ligesom også Tyskland fik efter anden verdenskrig.

Det var det i samspil med Marshall-hjælpen, som bidrog til det tyske »Wirtschaftswunder«, som bragte Tyskland på fode igen og nu kan være den stærkeste økonomiske kraft i Eurozonen. Det er dermed også Tyskland, der kan bestemme, hvordan andre Eurolande skal opføre sig.

Men Grækenland, som er i knæ med de mange sparekrav, har fået en venstre orienteret regering med Alexis Tsipras i spidsen. Det passer bestemt ikke Tyskland bestemt.

Det har Ulla Terkelsen, som er i Athen som journalist, udtrykt i en kommentar: »Uartige drenge i klassen skal helst smides ud.«

Men det er ikke så let for EU-eliten. Merkel måtte i weekenden forhandle med Tsipras, og han forhindrede den værste ydmygelse for det græske folk, som nu kan forblive i Eurozonen trods den store gældsbyrde. Men en ydmygelse var det alligevel: Rregeringen måtte accepterere lige så hårde sparekrav, som dem, den ellers har afvist tidligere.

Mange førende økonomer – som nobelprismodtagerne Stiglitz og Klugman – mener, at det vil være bedre for Grækenland, hvis landet vender tilbage til drakmer. Dermed kunne man kunne devaluere møntfoden, hvilket er af interesse for turismeindustrien og landbruget.

Det vil nu vise sig om de hårde krav til Grækenland, som nu er aftalt for at landet kan forblive i Eurozonen, vil hjælpe eller ej. Landet skulle gerne kunne se frem til bedre tider.