Erhvervsminister Henrik Sass Larsen finder det helt i orden, at slagteriarbejdere går ned i løn for at sikre Danish Crown nok slagtegrise fra de grådige svineproducenter for at slagte grise i Danmark.
Danish Crown havde truet deres arbejdere med nedlæggelse af mange hundrede arbejdspladser, fordi danske svineproducenter fortrækker at sende grisene på lange, smertefulde transporter til Tyskland pga. højere priser dernede. Danish Crown har også slagterier i Tyskland, hvor arbejdslønnen er mindre. Grådigheden kender ingen grænser.
Men nu vil de også tvinge de danske arbejdere til mindre i løn. Slagteriarbejderne skal selv sikre deres arbejdspladser ved at afgive en del af deres løn til griseinvesteringer, mens Danish Crown ingen planer har om at begrænse profitten ved slagtning af grise. Aktionærerne skal jo sikres.
Landbruget vil heller ikke begrænse deres gevinster for slagtegrise, tværtimod, det er arbejderne alene, som skal finansiere deres gevinster gennem mindre lønninger.
Arbejderne er selvfølgelig bekymrede over udsigten til at blive arbejdsløse, og det udnytter Danish Crown.
Den socialdemokratiske erhversminister gør heller ikke noget for at sikre slagteriarbejderns arbejdspladser uden nedgang i løn.
Det er tilsyneladende kun arbejderne som skal betale for grådigheden i landbruget og hos Danish Crown.