Det er kommet frem, at de internationale kreditorer er gået med til at nedsætte Ukraines gæld med 20 procent.
Det kan kun glæde de ukrainske oligarker – med præsidenten i spidsen.
Nu har landet også penge at sende endnu flere lejesoldater til Østukraine, hvor militære kampe ødelægger endnu flere byer og udsigten for fred forsvinder i horisonten.
Til gengæld vokser muligheden for Ukraine til at blive medlem af EU.
Helt anderledes er situationen for Grækenland.
Her bliver ønsket om nedsættelsen af gæld helt overhørt i EU og Tyskland. De internationale kreditorer har tvunget landet i knæ.
Nu skal landet privatisere lufthavne, havne og infrastruktur.
Det er specielt interessant for tyske kreditorer. For her vil man få mulighed for at købe landets værdier til en spotpris – hvis ikke befolkningen siger stop.
Mange kendte økonomiprofessorer som Stiglitz og Klugman har længe anbefalet Grækenland at forlade Eurozonen og genindføre Drakmen.
Men desværre er Syriza splittet i det spørgsmål og det har udløst parlamentsvalg i september.
Man kan kun håbe, at drømmen om en venstreorienteret regering i Grækenland, ikke her bliver knust.