Annonce

20. april 2015 - 15:55

Foragtelig valgplakat fra Det konservative Folkeparti

At Naser Khader, folketingskandidat for Det konservative folkeparti, kan finde på at sætte lighedstegn mellem islam og nazisme og sætte det på en valgplakat er foragteligt og et udtryk for direkte historieforfalskning.

Nazisterne i Tyskland følte sig som fortrop for alle ariere og kristne. De havde også kirken på deres side. Præster i Tyskland velsignede tyske soldater, som drog i krig og satte hele Europa i flammer under meget store lidelser.

Islam var for nazister ligeså forhadt som den jødiske religion.

Det burde Naser Khader vide.

Netop derfor er det perfide angreb mod muslimer i Danmark så forkasteligt.

Annonce