Skal grundlovsbrud være gratis ? - om Adam Holm-sagen

I dag er det Grundlovsdag og ingen dag er vel bedre for at vurdere status

for de rettigheder, som man vandt for 165 år siden. Ganske vist har

Grundloven mange mangler og brister bl.a. er frihed for tortur fortsat

ikke nævnt i Grundloven, men kvaliteter som stemmeret, ytrings- og

forsamlingsfrihed kom dog allerede med i Danmarks første demokratiske

Grundlov – og med Grundloven af 1915, som vi næste år kan fejre 100-

året for, fik kvinderne langt om længe stemmeret.

I år er der særlig grund til at nævne, hvordan Grundloven - trods dens

mange kvaliteter - på visse punkter stadig kommer til kort. Sagen om

Danmarks Radio (DR) og TV-vært Adam Holm har om noget på det

seneste vist, at Grundlovens § 77 fra 5. juni 1953 til sikring af ytringsfrihed

og udmeldingen om censur er forbudt i praksis om noget er en sandhed

med modifikationer. I §77 hedder det: "Enhver er berettiget til på

tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for

domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen

sinde på ny indføres.”

Begrebet censur bliver ganske vist af og til brugt misvisende: Når visse

typer af ytringer har vanskeligt ved at slippe igennem i de etablerede

massemedier afføder det nu og da en automatreaktion: Censur!

Censur i formel forstand er en forhåndskontrol af ytringer. Grundlovens

§ 77 indebærer formelt et forbud mod forhåndskontrol af trykte ytringer

med modifikationer.

Der kan også tale være tale om censur i de tilfælde, hvor det offentlige

ejer og kontrollerer massekommunikationsmedier i et land, og bruger

denne kontrol til systematisk at udelukke visse ytringer uagtet, at der ikke

er tale om en institutionaliseret forhåndskontrol.

Som led i den terrorlovgivning, der er gennemført siden 11. september

2001, har myndighederne dog indført de-facto begrænsninger

i ytringsfriheden i Danmark. Begrænsninger, der med rette kan

karakteriseres som censur og som er i strid med Grundlovens § 77

har tidligere ført til, at danske myndigheder har lukket bestemte

hjemmesider. I 2005 afsagde byretten i København kendelse om lukning

af dele af foreningen Oprørs hjemmeside. Censur-dommen blev i 2006

stadfæstet af Landsretten. Iflg. retten fordi hjemmesiden støttede terror

gennem opfordring til økonomisk indsamling til befrielsesbevægelser.

Senest har DR2´s - med Jes Stein Pedersens ord – åbenmundede,

kontroversielle og kompetente studievært Adam Holm af sine chefer

været udsat for en kaskade af påtaler og fyringstrusler.

Baggrunden var en stærk personlig kronik i Politiken i maj 2013, da Adam

Holm karakteriserede religion som en narresut.

I kronikken beskrev TV-værten, at en 16-årig dreng, som hans kone

kendte, var blevet dræbt i trafikken. Adam Holm skrev at den unge

mands død ”har forstærket min i forvejen intense modvilje mod religion,

som forklaringsramme for denne verdens mirakler og ulykker”. Og han

konkluderer, at ”Religion er ganske enkelt ren narresut.”

Det udløste en reprimande fra hans chefer, som mente, at han havde

forbrudt sig og krænket en uskreven målsætning om en TV-studieværts

absolutte objektivitet og neutralitet. Hvis Adam Holm en anden gang

påtænkte at ytre sine private holdninger, hvad enten det var på tryk, på

TV-skærmen eller på anden måde i det offentlige rum, skulle han inden

spørge om sine chefers forudgående tilladelse. Hvis han forbrød sig mod

kravet om forhåndsgodkendelse af sine ytringer kunne det medføre hans

afskedigelse. Sagen medførte en omplacering af Adam Holm.

Chefernes påtale blev dog i et længe ventet notat i sidste måned skarpt

kritiseret af Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, som

fandt, at omplaceringen var ”særdeles kritisabelt”. I sin afgørelse

skriver han, at DR i visse tilfælde kan have ret til at omplacere f.eks.

studieværter, hvis de offentligt fremfører markante personlige holdninger

og derved skader DR’s upartiskhed. Men i denne sag pålagde ”Danmarks

Radio bl.a. Adam Holm censur i strid med Grundloven, og det har jeg

måttet kritisere skarpt."

Ombudsmanden skriver videre, at ”Danmarks Radio iværksatte "Grund-

lovsstridig censur" over for Adam Holm og tillige en tjenstlig påtale for

en lovlig ytring.

"Det trak man først tilbage et halvt år senere, og først efter at jeg

havde taget sagen op af egen drift. Jeg har vanskeligt ved at forstå, at

der kan ske fejl af den kaliber”, skriver ombudsmanden og peger på,

at netop DR bør have særlig opmærksomhed på spørgsmål om censur

og ytringsfrihed. DR’s afgørelse over for Adam Holm lå klart uden for

rammerne af DR’s retningslinjer for medarbejdernes private ytringer.

Efter at ombudsmanden var gået ind i sagen, trak DR dog afgørelsen

tilbage og erstattede den med en ny - uden den tjenstlige påtale og

censurforanstaltningen.

Når ombudsmanden - folkestyrets vagthund - konkluderer, at DR i Adam

Holm-sagen har begået Grundlovsbrud rejser det for et retssamfund

spørgsmålet om og hvordan man kan retsforfølge et brud på Grundloven.

Især når statsadvokaten forholder sig passiv og politikerne - som også

udgør DR’s bestyrelse - for en gangs skyld er rungende tavse, aktualiseres

spørgsmålet om, hvordan grundlovsbrud kan retsforfølges .

For det kan da ikke være gratis eller omkostningsfrit at bryde Grundloven.

Mon man kan håbe at dagens mange grundlovstalere vil give svar derpå?

Politiken bragte 5. juni 2014 ovenstående som et debatindlæg

- som jeg har skrevet sammen med Inge Genefke og

Bent Sørensen - under overskriften "Grundloven kommer til kort"