Annonce

20. marts 2014 - 15:54

Newroz skal fejres -trods regering og kongehusets opbakning til Gül og tyrkisk EU-medlemsskab

Tyrkisk musik med mislyde – og rungende tavshed om ROJ-TV og menneskerettigheder

 

Af  cand. mag. Tue Magnussen

 

Den tyrkiske præsident, Abdullah Gül, kom mandag på besøg i Danmark, som lod flagene blafre i forårssolen – ikke pga af det forestående Newroz, men pga. af præsidenparrets ankomst. Det har nok glædet præsidenten, især fordi hans popularitet i Tyrkiet siges at være vigende.

Berlingske kunne mandag med rette konstatere: ”Forholdet mellem Danmark og Tyrkiet er igen inde i en god gænge. Nu er det ikke længere kontroverser som Danmarks klage over Tyrkiet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen om dansk-kurderen Kemal Koc eller striden om den kurdiske TV-station ROJ TV, der sætter dagsordenen. Nu er det derimod de to landes samhandel og danske virksomheders jagt på ordrer på det tyrkiske vækstmarked, der er i højsædet.

Og derfor har kongehuset inviteret Tyrkiets præsident, Abdullah Gül, på et to dage langt statsbesøg, der indledes i dag. Det tyrkiske statsoverhoved medbringer ud over hustruen, Hayrünnisa Gül, også en erhvervsdelegation på henved 60 tyrkiske virksomheder”.

Der er en rungende tavshed omkring spørgsmålet om menneskerettigheder. I pressemeddelelsen fra hoffet hed det: »Statsbesøget har fokus på grøn vækst og teknologi, sundhed og velfærd samt fødevare- og levnedsmiddelindustrien.« Heller ikke statsminister Helle Thorning-Schmidt nævner problemerne med menneskerettighederne og den tyrkiske regerings anti-demokratiske tiltag i sin opregning af dagsordenen, for deres møde tirsdag

Der er ellers masser af emner at tage fat på, som Berlingskes Ole Damkær konstaterer: ”Tyrkernes frihedsrettigheder er nemlig på det seneste kommet under alvorligt pres fra den mere og mere enerådende og konfrontatoriske premierminister, Recep Tayyip Erdogan. Eksempelvis er Tyrkiet et af de lande i verden, hvor der er flest journalister bag tremmer, og præsident Gül vil være den helt rette mand at diskutere de følsomme emner med.” Og især kan man pege på den udstrakte brug af isolationsfængsling f.eks. af den politise kurder-leder Abdullah Öcalan.

Jeg er ikke specialist i tyrkisk politik, men jeg noteret mig, at både premierminister Erdogan og præsident Gül tilhører det stadig mere omstridte parti AKP (Partiet for Retfærdighed og Udvikling). Erdogan og Gül er gamle venner fra dengang da politiske islamister blev forfulgt af Tyrkiets daværende sekulære magthavere og de stiftede sammen AKP-partiet, der i 2002 kom til magten efter en jordskredssejr ved parlamentsvalget. Erdogan blev regeringschef, mens Gül blev udenrigsminister frem til 2007, hvorefter han blev valgt som præsident.

Præsident Gül får to dage langt fra de hjemlige problemer hos de danske værter, der bl.a. omfatter statsministeren, folketingets formand og kronprinsesse Mary, der giver præsidentfruen en frokost i Frederik VIIIs palæ på Amalienborg (som også byder på en såkaldt gallataffel)  samt en – antagelig ”pavestolt” tyrkisk ambassadør, der forleden har kunnet glæde sig over højesteretsdommen 27. februar over ROJ-TV, som i tidsskriftet Anti-Fascistisk Forums marts nr. rettelig er blevet kaldt en svinestreg.

I en glimrende leder i dagbladet Information rekapitulerede Lasse Ellegaard koncist ROJ TV-sagen efter højesteretsdommen 27. februar sådan:

 

”I juni 2005 meldte den tyrkiske ambassade den kurdiske satellitkanal, ROJ-tv, til politiet. Men først i 2009, samtidig med Anders Fogh Rasmussens jobansøgning i NATO, rørte politi og anklagemyndighed på sig.

Den for tiden korruptionsskandaliserede tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, sagde senere på et lukket møde i London, at den danske ’imødekommelse’ var led i den (lokums)aftale, der fjernede tyrkisk modstand mod Fogh Rasmussen som NATO-generalsekretær. Ikke uventet har Fogh afvist dette.

Nu har Højesteret stadfæstet landsrettens dom fra sidste år om fratagelse af ROJ-tv’s sendetilladelse, da kanalen er ’talerør for PKK’, Det Kurdiske Arbejderparti, der står på EU’s og USA’s terrorlister.

Det er evident, at ROJ-tv støtter det lovlige kurdiske parlamentariske parti BDP’s krav om politisk autonomi indenfor republikkens rammer, og at PKK og BDP er forbundne kar.

 

Men ROJ-tv er ikke grebet i at opfordre til terror mod den tyrkiske stat, men kun i at formidle nyheder, der ikke er tilgængelig på de tyrkiske kanaler. Højesteret har øjensynlig ikke hæftet sig ved Tyrkiets rekord i grov undertrykkelse af pressefriheden, der har sendt snesevis af journalister bag tremmer, men alene forholdt sig til den danske terrorlovgivning.

 

Så Enhedslisten har ret i, at når terrorlovgivningen muliggør millionbøder og undertrykkelse af en nødvendig alternativ nyhedsformidling, også selv om den har karakter af politisk propaganda, må lovgivningen revideres. Det kan ikke være rigtigt, at danske domstole kværker et medie, bare fordi det støtter et politisk krav, men omhyggeligt undgår at promovere vold.”

For få dage  siden døde 15- årige Berkin Elvan på et hospital i Istanbul, hvor han havde ligget i koma  siden juni 2013. I forbindelse med Gezi Park-demonstrationerne i juni sidste år, som han ikke selv deltog i - blev han ramt af en tåregasgranat, da han var på vej hen for at købe ind.

Efterforskningen af sagen med Berkin har været langvarig og ineffektiv. Men sagen er på ingen måde enestående. Siden demonstrationerne, er der kun foretaget to sigtelser. De ansvarlige for at have affyret granaten, der ramte Berkin Elvan, er f.eks. end ikke endnu blevet identificeret. Amnesty International dokumenterede i sin rapport, at politiets brug af tåregas, vandkanoner, plastikkugler og vold mod demonstranter ved Gezi Park-demonstrationerne resulterede i mere end 8.000 sårede. Læger, advokater og journalister, der hjalp demonstranterne eller rapporterede om vold og tortur, såsom læger, advokater og journalister, blev selv udsat for trusler og chikane.

Andrew Gardner, Amnestys researcher i Tyrkiet, udtalte forleden, at Berkin er den fjerde person, som dør, som en direkte konsekvens af den politivold, som var gennemgående ved Gezi Park-demonstrationerne sidste år. At politiets voldelige metoder ikke er blevet undersøg, samt at politivolden har efterladt tusinder af sårede mennesker, har resulteret i en bølge af demonstrationer mod regeringen. Tusindvis har været samlet i 31 forskellige byer i Tyrkiet for at protestere mod straffefrihed til politiet. Det har ført til sammenstød mellem politi og demonstranter, samt brug af tåregas og vandkanoner.  

Man kan håbe, at Dronning Margrethe og kronprinsesse Mary eller Helle Thorning og Mogens Lykketoft - ikke mindst med tanke på vores mange herboende kurdiske medborgere -  tør minde Gül om, at Danmark tidligere satte fokus på menneskerettighedskrænkelser i de bilaterale forbindelser, at Tyrkiet blev lagt på is i Europarådet bl.a. på initiativ af advokat Bjørn Elmquist og at menneskerettighedsforkæmperen, stifteren af RCT og IRCT – ja den verdensomspændende indsats til støtte for torturofre – lægen Inge Genefke rejste i nærmest pendulfart mellem Danmark og Tyrkiet til forsvar for de mange, især kurdiske torturofre.

Håbet er (lyse)grønt – på præsidentens program stod også et besøg i ”House of Green” om udviklingen af Danmarks profil – nok mere med tanke på eksport af miljøtiltag end af respekt for de mest basale menneskerettigheder.

 

Et trist besøg i et regnfuldt København - som de næste dage vil fejre Newroz - bl.a. kurdernes traditionelle såvel kulturelle som politiske nytårsfest - som i år er sammenfaldende med FN's anti-racismedag.  God Newroz.....

Annonce