Ingen racister som borgmestre

Efter KV-13 spørger mange: Men hvem skal så være (over)borgmester ?

Nu er valgkampen til kommunal- og regionsvalget overstået. Opfordringerne til at opsøge din lokale skole (eller hvor afstemningstedet er henlagt) har været mange. Så sent som mandag fik jeg (og andre) en opfordrende hilsen fra Johanne Schmidt-Nielsen, som bl.a. skrev: ”I morgen skal krydserne sættes. Og alt tyder på, at Enhedslisten får et flot valgresultat. Vi står til fremgang. Det ville have været utænkeligt uden vores mange engagerede medlemmer og støtter, der i månedsvis har knoklet for at udbrede kendskabet til Enhedslistens politik. I har delt brochurer ud, hængt plakater op og holdt det ene valgmøde efter det andet. I kan være stolte af jer selv!”

Men manende tilføjede Johanne dog: ”Men det er for tidligt at fejre sejren. Vi kan ikke være sikre på noget som helst, før det allersidste kryds er sat. ”

Det er lykkedes for Enhedslisten at skabe forståelse for:” De beslutninger, der bliver taget i kommunerne og regionerne er afgørende for vores hverdag. Det handler om pædagoger i børnehaverne, energiområdet, renovering af skoler, sikre cykelstier, billige boliger, ordentlige forhold på byggepladser, mindre tvang i psykiatrien og meget, meget mere”, som det hedder i brevet, der slutter: ”Vi kan bruge de røde kommuner til at vise, at et stærkt og solidarisk fællesskab skaber både større social retfærdighed og mere frihed, tryghed og velstand for alle.”

Der er al mulig grund til at glæde sig over, at Enhedslisten tegner til at få markant fremgang. En tre-firedobling af stemmeandelen, fra 9 til omkring 100 kommunalrødder på landsplan og – ikke mindst - med udsigt til at blive det næststørste parti i København. Det er en stor, historisk og velfortjent valgsejr, som udover den landspolitiske medvind er skabt på grundlag af Enhedslistens arbejde siden 2009 og ikke mindst Mikkel Warmings kvalificerede indsats.

Man må håbe, at Morten Kabell som trafik- og miljøborgmester får lejlighed til at realisere parolen "bilerne bagerst"

Selv synes jeg, at Enhedslistens flyers – der er nudansk for løbesedler - med rødt-hvidt design på glittet papir har for stor lighed med de tilsvarende socialdemokratiske, men indholdsmæssigt er der dog klar forskel, hvor Enhedslisten betoner fællesskab, solidaritet og mangfoldighed, gik Socialdemokraterne til valg på sloganet ”Her bor vi ! ” og ”Mere respekt for København”.

For at illustrere det alt andet end venlige eller imødekommende budskab vælger man endog en tidligere justitsminister med et mildt sagt blakket ry, en overborgmester, der med korslagte arme som på ingen måde kan siges at byde fremmede velkommen til ”Her-bor-vi-byen” .

Jeg tror ikke, at det var en udtalt modstand mod regeringen og den nuværende socialdemokratiske justitsministers fremmedfjendske politik, der udløste de mange buh-råb til Frank Jensen, da han 1. maj var blevet sendt i Fælledparken. Det var nok snarere de mange, de afmægtiges utilfredshed med den socialdemokratiske krisepolitik, der fik københavnerne til - gennem buh-råb - at give storskærmstalerne og de stærkeste lydanlæg et genmæle.

Hvis en socialdemokratisk overborgmester har svært ved at komme til orde i Fælledparken, skulle man tro at Socialdemokraterne i hovedstaden måske havde overvejet en anden kandidat til overborgmesterposten.

Men det har de ikke og det efterlader det københavnske vælgerflertal med et fælles problem: Hvem skal være overborgmester?

Lars Løkkes seneste bilags-eskapader har mindsket den socialdemokratiske nedtur i København og trods Enhedslistens fremgang, bliver Socialdemokratiet nok fortsat - som det største parti - det parti der besætter overborgmesterposten. I de kommende timer og dage skal diverse konstellationsaftaler falde på plads og det politiske indhold er naturligvis vigtigst, men det er vigtigt, at vi ikke glemmer vores fælles slogan: Ingen rascister i vores by.

I København må man håbe, at det ikke lykkes at Dansk Folkeparti at få sat sig på en borgmesterpost. Og naturligvis kan ingen retskafne, venstreorienterede, anti-rascister eller andre gode københavnere leve med en borgmester, der for få somre siden tilskyndede politiet til at iværksætte kollektive anholdelser af romaer på Vestamager. 23 rumænske romaer blev efterfølgende udvist fra Danmark! Udvisningerne er siden blevet retsligt underkendt, men Frank Jensen har fortsat ikke sagt undskyld. En undskyldning er naturligvis –med ”respekt for København” - en klar forudsætning , hvis det kan komme på tale, at den københavnske overborgmester igen skal lyde navnet Frank Jensen.