"DANSK INTERESSE" AT UNDSKYLDE GODHAVN-TORTUREN

 

Men såvel den tidligere som den nuværende regering mere end tøver. Senest har socialminister Karen Ellemann Jensen hævdet, at man ikke kunne undskylde for tidligere tiders forsyndelser og i givet fald kan kun en domstol - og ikke regeringen - give en undskyldning.

 

Imidlertid glemmer man, hvad man skal undskylde. Som stifteren af det danske og internationale rehabiliteringsarbejde mod tortur, læge Inge Genefke sagde i sin tale sidste år ved Københavns Byret handler det jo om en undskyldning for tortur. 

 

 

FNs konvention mod tortur slår fast, at der er tale om tortur når der er tale om at en stærk fysisk eller psykisk smerte påføres forsætligt - som led i en straf - og af offentlige myndigheder. Med konventionens ord er det fastslået, at mishandlingen på Godhavn dermed er tortur. Og det er vigtigt fordi tortur dels er en forbrydelse uden forældelsesfrist og dels har den danske regering med sin underskrift på konventionen forpligtet sig til at give oprejsning til torturofre. 

 

Inge Genefke slog fast, at Godhavnsdrengene i årtierne efter 1950 var torturofre. Som andre ubehandlede torturoverlevere fik også de følgetilstandene af tortur at mærke: angst, søvnbesvær, følelsen af at være uretfærdigt behandlet og mindreværdige mennesker. Først mange år efter fik de det fornødne mod til at stå frem og protestere samt kræve retfærdighed og oprejsning. Men siden er de  gentagne gange af skiftende regeringer blevet mødt med enten tavshed eller ligefrem afvisning. Samtidig har de danske regeringer internationalt altid påberåbt sig at være foregangsland i arbejdet mod tortur. Det lyder ikke alene hult, men kaster skam over Danmark.

 

Men med FNs konvention mod tortur er det pligt for den danske regering - og gerne med et folketingsflertal i ryggen - snarest i det mindste at give en undskyldning til torturofrene fra Godhavn.