Annonce

27. oktober 2013 - 1:05

Bent Jensen, Jyllandsposten og det endimensionelle

En salig lettelse må have bredt sig i dagbladet Jyllandspostens redaktionslokaler, da nyheden var ude, om at historieprofessor Bent Jensen var blevet frifundet ved Østre Landsret .Retten mente ikke det var injurier, hvad han havde sagt mod journalisten Jørgen Dragsdahl

Det har sandsynligvis været med stort velbehag, at Jyllandspostens lederskribent satte sig til tastaturet og udtrykte sig med bl.a disse ord:

 

”Bent Jensen har ret til at konstatere at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent, og vi andre kan nøgternt konstatere, at det var en KGB-agent, der støbte fundamentet til fodnotepolitikken og satte Danmarks placering i forsvarsalliancen Nato på spil.” (Jyllandsposten 26-10-2013)

 

Historien om injuriesagen, som journalisten Jørgen Dragsdahl først vandt i Svendborg byret, men tabte i fredags ved den overliggende retsinstans, handler om en del mere end beskyldninger om det ene eller det andet, hvis vi skal tro Jyllandspostens leder. Det handler om at vide ”hvem der svigtede og gik fjendens ærinde”.

 

Selve domsafgørelsen indeholder mange sære argumenter, at man må ryste på hovedet og spørge om det er rigtige jurister, der kan få sig selv til at skrive sådan. Har Bent Jensen særlige rettigheder, fordi han kaldes historiker? Har Jørgen Dragsdahl i udgangspunktet færre rettigeheder, fordi han er journalist, der skriver om kontroversielle emner? Det skriver de høje dommere! Det forekommer som ganske nyt og hidtil absolut uhørt i jura. Kan man hævde den æreskrænkende påstand at Dragsdahl skule være KGB-agent, blot fordi det står i nogle PET-papirer? Landretten mener åbenbart at man gerne må svine folk til, bare man referer til et stykke papir fremstillet af 3. part. Det er vist også nyt i juraens verden. For en historiker er det en gammel regel at kilder skal efterprøves. 

 

Når Bent Jensen påstår, at Dragsdahl skulle være KGB-agent, får det ham ikke til at undre sig over at der aldrig blev rejst sigtelse mod ham, mens tid var. Sådan nogle refleksive spørgsmål ligger det ikke til professoren at rejse.

 

Bent Jensens undersøgelser standser nemlig der, hvor han har fundet nogen at hænge ud. Udhængningen har været en centralt sigte i Jensens ordrige forfatterskab. Hans udsagn om Dragsdahl lægger sig i lige forlængelse af pointerne hans øvrige forfatterskab. Det bærende i hans bøger er at en eller flere personer, der mener noget til venstre for midten, peges ud. Derpå finder han et eller andet citat frem af vedkommende, hvor der bliver sagt noget positivt om Stalin, Sovjet eller kommunismen, og vips kan alle se at vedkommende måtte være en sinister stalinist og supporter for det grimmeste diktatur. Læseren kan så selv konkludere at vedkommende må ekskluderes fra ethvert godt selskab.

 

Sådan har Bent Jensen gebærdet sig i sine mest udbredte publikationer ”Gulag og glemsel” og ”Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle”. Virkeligheden blev her skåret til, så vi fik et billede af verden, så enhver måtte kunne se, at dem, der var kritiske eller skeptiske overfor det borgerlige system og al dens væsen, i virkeligheden var tilhængere af ubeskrivelig dyb ondskab.

 

Det bærende drive i Bent Jensens bøger har bestået i personudhængningen og samtidig en total fortrængning af de samfundsmæssige og historiske forhold, der har fået nogen til at indtage synspunkter, der med nutidens øjne kan se helt forkastelige ud. Bent Jensen er mere historiefortrænger end han er historiker.

 

På Bent Jensen-Foreningens hjemmeside kan man læse at det hele handler om ” et opgør med de mennesker, der ikke var i stand til at forstå, at der nu engang er forskel på ven og fjende. ”

Og i samme tekst ses en god portion højreorienteret fremskridtsoptimisme

”Først når det hele - også det mindre behagelige - var trukket frem i lyset, kunne man for alvor skue fremad.”

 

Det ser imidlertid ikke ud som om noget skal trækkes ”frem i lyset”. Det ser snarere ud som om at først, når alle de venstreorienterede er hængt ud som, enten forbrydere i juridisk forstand eller som tankeforbrydere i moralsk forstand kan et borgerligt lys for alvor skinne.

 

Bent Jensen og Jyllandsposten har taget et fedt stik hjem i fredags. For dem er vil cementere et endimensionalt verdensbillede var det en rigtig god dag. Kan det lykkedes at ramme 1980'erens fredsbevægelse og kritiske journalister, bliver det nemmere næste gang at der skal laves en dødssyg militær operation et sted i verden.

 

Engang for ikke så længe siden sendte Danmark militær til aggressiv, håbløs, ulovlig krig i Irak. Der blev for ikke så længe efter sendt soldater til en dødssyg besættelse i Afghanistan. Hvis man kan stemple dem, der er imod som agenter for fjenden, så der færre til at spørge, hvad disse hovedløse aktioner skal gøre godt for. Så vi kan blive ved og blive ved med at deltage i aggressiv militarisme.

Annonce