Annonce

13. juli 2013 - 17:55

Amin Skov smiler, den journalistiske kvalitet græder

Der var solskin, smil og dannebrogsflag både hos Amin Skov og på de tv-skærme der i går fredag var stillet ind på DR1's nyheder kl. 18:30.

 

Dagens tophistorie handler om at ”det er en dejlig dag at stå op til”. Det bliver os fortalt af den smilende Amin Skov. Den glade mand meddeler seerne, at ”der mange der gerne vil sige tillykke” til ham, at han har modtaget hele 94 sms'er, som han ikke har svaret på og det der netop er hændt er så skønt det ikke er ”gået helt op for mig endnu” - ”Mig” er Amin Skov forstås.

 

Der jubles i Vejle.

 

Anledningen var at politiet i Region Syd officielt havde droppet sigtelsen mod den landskendte restauratør for forsøg på forsikringssvindel og ildspåsættelse.

 

Tv-avisen repeterer så Vejlgårdsagens højdepunkter. Vi får at vide at Vejlegården blev forsidestof pga. ”en faglig konflikt med 3F” der iværksatte en ”omfattende blokade”. En repræsentant for 3F siger, at de vil ”blive ved til den bitre ende”. Så fortæller en speakerstemme at borgerlige politikere valfartede til stedet for at ”sympati-spise stegt flæsk”. Hvad spiseriet nærmere skulle gøre godt for fortæller tv-avisen ikke. Hele skærmbilledet fyldes nu af Inger Støjbergs ansigt, der fortæller at hun synes ”det er en meget vigtig kamp”. Men hvem kæmper og hvad mener Støjberg kampen handler om? Det spørgsmål stilles ikke. Inger Støjbergs indignerede øjne fortæller blot at her er en sag. En sag der er så  dyb og god, at der ikke skal stilles spørgsmål.

 

 

Derefter hører vi om branden og sigtelsen for ildspåsættelse. Amin Skov ses stå dyster og tung i vintermørket og sige ”Det er virkeligt sørgmodigt og med tungt sind”. Amin Skov fortæller at sigtelsen ”kostede Vejlegården livet”. Dette aspekt gentages i indslaget om samme emne kl. 21:00. Amin fortæller her, at han har det dårligt med at ”nogen derude der sidder og griner og er sluppet afsted med det her”. Sådan en detalje i indslaget giver kun mening, hvis Amin Skov ikke har gjort noget kriminelt i denne sag. Det er det TV-avisen kommer til at fortælle os. Men ved TV-avisen det? Nej. Der er ingen der ved, at det IKKE er Amin Skov .

 

Så åbnes en ny vinkel i indslaget. TV-avisen går nu til politiet og spørger kritisk: Kan det virkelig passe at det skulle tage seks måneder at finde ud af at sigtelserne mod Amin Skov ikke kunne blive til et anklageskrift? Politiet er på anklagebænken og de må fortælle at det er ganske almindeligt.

 

Amin Skovs advokat fortæller at der måske vil blive rejst sag om erstatning. TV-avisens Claus Buhr kommer på. Han er en ganske ekstraordinær journalist. Hvor almindelige journalister fortæller hvad der ER sket, har han evner der gør, at han kan fortælle, hvad  der VIL ske, og han ved hvad andre tænker.  Således fortæller han, at der vil blive givet erstatning til restauratøren for uberettiget tilbageholdelse. TV-avisspeakeren, Charlotte Beder, anerkender han særlige evner. Hun er klar over, at han også ved hvad andre tænker.  Det gør hun, når hun spørger ham om, hvordan polititet har det med denne sag.  Her svarer Claus Buhr så viist, at det hele er ”en rigtig æv-sag for politiet”.

 

Der vises billeder af restaurationsgæster der i salig glæde hæver fadøl-glassene og skåler (i triumf over at sigtelsen er frafaldet?), og vi ser velstegt oksekød og delikate rejemadder blive dryppet i citron. Få sekunder, hvis reklameværdi slet ikke kan gøres op i penge. På Vejlegården leves livet nemlig og kameraet fanger et tryghedsskabende skilt, der fortæller at ”Vi har lovlig overenskomst med KA, så alle vores medarbejdere er sikret ordentlige løn og aftaleforhold”. Hvorfor stod 3F'erne udenfor med deres skilte og faner? Kan de ikke bare læse, hvad arbejdsgiveren selv fortæller? Tror de ikke på hvad han siger?

 

TV-avisen er en del af Danmarks Radio, hvis formål er at give public service. Men jeg ved ikke hvilken service det er, at man i så voldsom grad lader en part i en konflikt fremstå i et både positivt og medynksskabende lys. Stakkels Amin. Han blev først forfulgt af 3F, der ikke brød sig om at han underbetalte sine ansatte. Når en 3F repræsentant i få sekunders eksponering får lov at fortælle ”vi bliver nødt til at hæve vores overenskomstdækning”, er TV-avisen formelt dækket ind. ”Den anden part” er blevet hørt. De få sekunder drukner bare ved siden af Amin Skovs tilbagevendende forurettede ansigt og de glade restaurationsgæster, hvis sunde appetit 3F åbenbart vil ødelægge. Så blev han sigtet for ildspåsættelse. Men selvom det ikke holdt vand, bliver det først rigtigt godt, når Amin Skov får erstatning, må vi forstå. Det sker ikke ustraffet at man sigter en mand, hvis hæderlighed ingen tv-journalist vil betvivle.

 

TV-avisens dækning af denne sag er skandaløs.

 

Det er skandaløst manipulatorisk, at 3F fremstilles som en ligefrem angribende part, hvor der er tale om at fagforeningen forsvarer retten til fastholde overenskomst. Det er skandaløs elendighed at TV-avisens journalister lader sig reducere til mikrofonholdere for Inger Støjberg. De spørger hende ikke kritisk, hvad hun kæmper for ? Junglelov, lavere løn og flere working-poor? Det er ynkeligt at TV-avisen stiger på borgerlige politikeres medie-stunt (”sympati-spisning”) og blæser det op for fuld fest og fadøl.

 

Det er er helt forkasteligt, dårlig journalistik, når TV-avisen indirekte fortæller at Amin Skov er uskyldig i anklagerne om ildspåsættelse. Det kan TV-avisen ikke vide. Selv ikke Claus Buhr.  Faktisk er der ingen, der ved det. Derfor skal TV-avisen ikke komme og fortælle, at han ikke har gjort noget. Behøver vi politi og domstole, når en alvidende reporter har besluttet sig for, hvordan virkeligheden skal redigeres?

 

Det sker jævnligt at politiet sigter en person for strafferetslige forhold, men må frafalde. Hvorfor er det kun i tilfældet Amin Skov at noget sådant kommer i TV-avisen? Har det noget at gøre med den uomtvistelige politiske interesse for sagen?

 

Så er der endelig Claus Buhrs meget interessante bemærkning om at det er en ”rigtig øv-sag” for politiet. Lad det ligge i denne omgang at udtrykket ”øv-sag” afspejler en infantil forståelsesramme, som Claus Buhr altså mener skal kolporteres.

 

Det er aldeles værre, at Claus Buhr ser det dårlig sag for politiet. Det udtrykker en ubehagelig, konfus retsfølelse. Det er ikke den dårlig sag for politiet. De må gøre hvad de kan indenfor rammerne for at opklare kriminalitet. Ildspåsættelsen er blevet dårlig historie for retssamfundet fordi man efter seks måneder ikke har kunnet finde ud af, hvem der er skyldig i den temmelig alvorlige forbrydelse at påsætte en brand.

 

Tv-avisen har heller ikke i dette indslag leveret public serv ice, de har leveret public bull-shit – med bias til højre

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Annonce