styrket vejledning?

I forhandlingerne om erhvervsuddannelserne undskyldte Antorini besparelserne på vejledningen med en styrket undervisning i uddannelses og arbejdsmarkeds undervisning. 

Jeg undrer mig dg over hvordan den undervisning kan blive styrket når det er et frivilligt kurus på læreruddannelsen!

Læs min gode ven, og lærerstuderende, Tobias Holst beretning her:

Det sidste lange stykke tid, faktisk længere end jeg lige kan huske, har en stor del af uddannelsespolitikken i Danmark handlet om at få folk til at vælge ”det rigtige”. Engang, den gang jeg gik i skole, handlede det bare om at vælge noget.

Alle eleverne i min folkeskole var flere gange inde at besøge skolevejledere – Hanne hed hun – og tale lidt om hvad man var god og mindre god til, hvad man kunne lide, og hvad man måske kunne tænke sig at lave. Hanne lyttede og forklarede. Hun havde en masse foldere og små bøger, og havde forbløffende godt styr på tingene.

Erhvervspraktik i både 8. og 9. klasse var en naturlig begivenhed ligeledes besøg på ungdomsuddannelserne. Jeg husker tydeligt cykelturen ud til Ballerup Tekniske Skoles gamle røde barakker, og hvordan vi brugte en uge derude og snuste til forskellige grundforløb og tekniske uddannelser. Dengang syntes jeg, at det var røvkedeligt og fattede ikke hvad man skulle bruge det til. Jeg skulle på gymnasiet, havde jeg besluttet mig for.

Ikke desto mindre var der kun tre fra min klasse der var på tilsvarende besøg på Herlev Gymnasium, og vi tre var også de eneste der startede på gymnasiet. Alle andre gik enten direkte på teknisk skole, eller tog et år i 10. klasse først.

Det hele ser lidt anderledes ud i dag, hvis man lytter til politikere og skolefolk. Nu går alle på gymnasiet hører vi. Og det er fordi forældre og lærere ser ned på erhvervsuddannelserne, og eleverne ikke selv forstår hvad der er godt for dem, bliver vi fortalt.

Det lyder besynderligt, tænker jeg. For hvorfor skulle det hele have ændret sig så meget? Nok går tiden hurtigere jo ældre man bliver, men jeg er da stadig ung, og længere er det heller ikke siden, jeg gik i skole. Jeg ved da, at absolut flertallet af mine gamle lærere stadig underviser på folkeskoler rundt omkring.

Er det så forældrene der må holde for? Er det deres skyld at de unge vælger forkert? Det kan jeg jo af gode grunde ikke vide. Men jeg tænker, at når så mange af forældrene selv har erhvervsuddannelser og erhvervsuddannede bliver vurderet så højt i troværdighedsundersøgelser, af både sig selv og omverdenen, kan det ikke kun være tilfældet.

Det er nemlig politikernes skyld. Det ved de også godt, de har bare ikke forstået hvad det er de har gjort forkert.

Når jeg hører om folk der vælger forkert eller ikke kan finde ud af hvad de gerne vil bruge deres liv på, kommer jeg altid i tanke om en ting fra min egen ungdom, der viser i allerstørste klarhed hvad problemet med unges uddannelsesvalg er.

Vi skal tilbage til Herlev Gymnasium, da jeg gik i 2g. Det var nemlig her, at noget helt grundlæggende ændrede sig, for gymnasieeleverne. Her ændrede man nemlig reglerne for studievejledning. Svend var min historielærer – en venlig og humoristisk mand der elskede at tage en øl med sine kolleger når vi var på studietur og som gad tage sig tid til eleverne. Han var også studievejleder, og jeg husker da han fortalte os hvad der skulle ske i fremtiden

Svend skulle nemlig ikke længere være studievejleder. Det var slut med studievejlederne på de enkelte gymnasier. Nu var der én enkelt stakkels kvinde der skulle rejse rundt på alle gymnasier i området og snakke med de elever der havde brug for det. Ellers kunne man gå ind på en ny hjemmeside, ug.dk, og læse sig klog der.

På det tidspunkt var jeg begyndt at tvivle lidt på, hvad jeg skulle, men jeg kunne, helt ærligt, ikke overskue hvordan man skaffede sig en aftale med studievejledningen, når nu det ikke længere bare var at tage fat i Svend. Så det lod jeg være med.

Så på den måde var det måske min egen skyld, at jeg gik direkte på universitetet efter gymnasiet, på et studium jeg ikke havde søgt før i anden omgang. Det har jeg egentlig ikke behov for at bebrejde nogen. Jeg var jo voksen og traf beslutningen selv. Det var som det var, og jeg endte, ad omveje på læreruddannelsen, hvilket jeg nu er rigtig glad for.

Men jeg er nu rimelig sikker på, at det hele ville have set anderledes ud, hvis vejledningen i gymnasiet havde været lige så god som den jeg oplevede i folkeskolen. Og det er det politikerne har gjort forkert, men de ikke har indset.

Nu ser jeg på situationen og debatten om folkeskole, gymnasium og erhvervsuddannelser og alle de snobbede forældre og dumme unge der roder rundt og går på gymnasiet alle sammen.  Og jeg kan faktisk ikke lade være med at have tiltro til, at folk tager deres beslutninger ud fra det bedst mulige grundlag de kan forventes at have. Så det må jo være der problemet ligger. Nu til dags er det nemlig ikke nok bare at vælge noget. Nu skal man også vælge rigtigt.

Allerede i år 2000 afskaffedes kravet om en reel skolevejleder i folkeskolen. Nu kunne hvilken som helst lærer vejlede eleverne i hvad de skulle gøre efter 9. klasse. Jeg var altså heldig at min skole stadig havde Hanne til at vejlede os. Folkeskolerne og gymnasierne fulgtes hånd i hånd, ned af vejledningstrappen. Til skade for elever og unge.

Det skulle man så tro man havde lært af. Op igennem 00’erne arbejdede man stadig med Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA) i samarbejde mellem skoler og UU-centre, og eleverne havde faktisk også krav på vejledning af en art.

Som nævnt er jeg i gang med at læse til lærer. Jeg har også dansk på linje, så sandsynligheden for en klasselærerposition er ret høj. Det vil betyde at jeg, i ret høj grad, skal stå for UEA-orienteringen for mine elever. Nok har jeg prøvet en del i uddannelsessystemet og har et godt netværk af folk med forskellige uddannelser, men jeg tænker alligevel, at når jeg i den grad skal have ansvar for de unge menneskers valg og fremtid, vil jeg gerne have noget at læne mig op af. Det synes de ansvarlige så man kan løse med et kursus for lærerstuderende. Endda et frivilligt kursus, som de studerende ikke er forpligtede på at følge.

Dette kursus finder sted én enkelt dag. Én dag à 4 timer.

På fire timer forventes jeg at lære nok om hele uddannelsessystemet med dets erhvervsrettede, merkantile, tekniske og servicerettede, gymnasiale og arbejdsmarkedsorienterede uddannelser. Og hvad man kan blive med de enkelte retninger og uddannelser.

Jeg siger det som det er. Det er det rene vanvid. Jeg kommer ikke til at kunne vejlede eleverne ordenligt. Det må være op til UU-vejlederen.  Tror man.

Men nej. For på trods af pæne ord om den nye skole- og EUD-reform, bliver vejledningsindsatsen revet rundt og efterladt i grøften. Borte er elevernes retskrav og vejledningsindsatsen for alle. For fremtiden skal kun de 20 % svageste have vejledning, og har du et karaktersnit over 7 i starten af 8. klasse vurderes det at, du sagtens kan klare det hele selv. Du kan få en krøllet post-it med internetadressen ug.dk skrevet på. Så må du selv rode med resten.

Eleverne på både ungdomsuddannelser og videregående har i mange år råbt på mere vejledning, fordi de selv havde svært ved at vælge. Nu tror de ”ansvarlige” politikere at 13-14-årige kan træffe disse valg?

Hvis ikke det var fordi man lader en kæmpestor gruppe unge i stikken, kunne man næsten unde de førnævnte politikere den grimme oplevelse det bliver at se en hel generation være i tvivl og rode rundt i uddannelsessystemet før de bliver for gamle og helt giver op.

Problemet er bare, at vi ikke kan spilde liv på den måde. Alle unge skal have krav på kvalificeret vejledning. Alt andet er helt ude i skoven, og dybt uansvarligt.