Annonce

10. december 2014 - 14:39

Farvel til 3.000 uddannelsespladser

I dag skulle der have været en forespørgselsdebat i folketingssalen om antallet af pladser på de videregående uddannelser. Den såkaldte dimensioneringsplan. Men debatten bliver ikke til noget alligevel, fordi SF har ombestemt sig og alligevel støtter regeringens plan om at fjerne op mod 3.000 uddannelsespladser.

I Enhedslisten ville vi ellers have fremsat følgende forslag:

”Folketinget pålægger regeringen at stoppe den planlagte dimensioneringsmodel og i stedet lade universiteterne bestemme, om og i så fald hvordan, de vil dimensionere.”

Jeg undrer mig over, at Socialistisk Folkeparti synes det er en god ide at dimensionere - og indrette vores uddannelser på erhvervslivets præmisser?

SF startede med at være imod regeringens dimensioneringsplan. Så lavede de et forslag med højrefløjen, hvor der også ville være blevet fjernet 3.000 pladser, men hvor institutionerne trods alt ville få mere indflydelse. Men deres model indebar stadig, at de nuværende ledighedstal skulle diktere, hvilke uddannelser, der skulle fjernes pladser på Det er samme princip som ministerens dimensioneringsplan, og det er både dumt og uretfærdigt.

For arbejdsløsheden i Danmark skyldes ikke, at vores uddannelser ligger for langt fra arbejdsmarkedet – tværtimod er det indbygget i uddannelsessystemet, at uddannelserne tvinges til at indrette sig mod arbejdsmarkedet. Derfor sidder arbejdsmarkedets parter også repræsenteret i stort set alle bestyrelser og faglige udvalg, og optaget og antallet af uddannelser justeres allerede, hvis arbejdsmarkedets behov ændrer sig.

Årsagen til arbejdsløsheden findes ikke i antallet af studiepladser – det er et stråmandsargument, som er belejligt for regeringen, der føler sig tvunget til at vise, at de ’gør noget’ ved arbejdsløsheden - og for ministeren er det en passende måde at spare lidt penge på.

Det er aldeles problematisk, at argumentet om arbejdsløshed indenfor bestemte sektorer bliver så styrende for vores uddannelser, at unge nu presses over i de uddannelser, der har stor efterspørgsel på arbejdskraft nu og her. Det er umuligt for selv en minister at forudse, hvor fremtidens arbejdspladser findes. Vores arbejdsmarked udvikler sig hele tiden – mange uddannede inden for én sektor får arbejde i andre sektorer, og vi kan ikke forudsige, hvor arbejdspladserne er om fem år. Myten om de navlepillende humanister, som ministeren går hårdest efter, holder heller ikke – her har tænketanken DEA f.eks. vist, at flere humanistiske forskere samarbejder med offentlige organisationer og erhvervsliv end naturvidenskabelige forskere.

Når SF accepterer ministerens argumenter, så accepterer de også, at uddannelsessystemet i endnu højere grad skal indrettes efter erhvervslivets umiddelbare behov, og det er altså problematisk.

Vi bliver et fattigt samfund, hvis vi kun uddanner til de specifikke kompetencer, vi ser foran os lige nu. For vi kan ikke lykkes med at udvikle vores samfund, hvis unge mennesker kun uddannes til at løse en bestemt funktion nu og her – vi er nødt til at uddanne bredt, så vi får en bred vifte af kompetencer, der kan sættes i spil på forskellige måder. Det er her, fremtidens potentialer ligger.

Vores forslag er at droppe dimensioneringsplanen helt og lade det være op til universiteterne - i samarbejde med de studerende, underviserne og aftagerne at vurdere, om der skal lukkes uddannelsespladser eller ej. Vi har tillid universiteterne, og vi vil ikke tage unge som gidsler og straffe dem for, at der mangler arbejdspladser i det danske samfund. Det er hamrende ærgerligt, at hverken Radikale, Socialdemokraterne eller SF har det på samme måde. For så kunne vi have brugt vores kræfter på at skabe arbejdspladser og gøre det attraktivt at ansætte nyuddannede, i stedet for at skære i antallet af uddannelsespladser og lukke faglige miljøer.

Annonce