Stop EU’s angreb på velfærden!

EU dikterer hvert år nye nedskæringer på velfærden i medlemslandene. Det rammer også Danmark, hvor offentligt ansatte mærker konsekvenserne hver dag.

Nogle dage er man mere ærgerlig over ikke at være hjemme i Danmark end andre. I denne uge har har vi samling i EU-parlamentet i Strasbourg, og derfor er jeg selvfølgelig nødt til at være her.

Men for dælen, hvor ville jeg gerne være med til Velfærdsalliancens store demonstrationsdag i Danmarks 98 kommuner i dag. Det er så sejt og vigtigt, at så mange går på gaden!

Jeg trøster mig med, at det alligevel giver god mening at kæmpe mod angreb på velfærden hernede i EU-parlamentet. Rigtig mange af de økonomiske nedskæringer, som rammer ansatte i kommuner og regioner så hårdt, kan nemlig føres direkte tilbage til EU-diktater.

Kravene om nedskæringer i den offentlige sektor kommer ikke bare fra Christiansborg. De er dikteret fra Bruxelles.

Nedskæringerne kommer blandt andet gennem EU’s årlige nedskæringsprogram, Det Europæiske Semester, som hvert år vedtager henstillinger til de enkelte medlemslande om nye reformer og velfærdsforringelser. For eksempel var både efterlønsreformen og dagpengereformen i Danmark ’henstillinger’ fra Det Europæiske Semester.

Et flertal i Folketinget har også bundet Danmark til EU’s finanspagt, som fastlægger en række krav til, hvor mange penge de enkelte lande må bruge på deres offentlige sektor.

Blandt andet er det et krav i finanspagten, at landene skal indføre en budgetlov, som betyder, at der fire år frem fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

Der er også finanspagten, der dikterer, at Danmark hvert år skal stå skoleret i EU for at få godkendt, om finansloven nu overholder kravene til en stram, nyliberal økonomisk kurs.

Kravene om nedskæringer i den offentlige sektor kommer altså ikke bare fra Christiansborg. De er dikteret fra Bruxelles.

TTIP og TiSA

EU’s angreb på velfærden bliver også optrappet markant i de nye handelsaftaler, som Kommissionen i øjeblikket forhandler med USA om på medlemslandenes vegne.

Det gælder TiSA, som lægger op til omfattende privatiseringer af den offentlige sektor, og det gælder EU-USA-aftalen TTIP, som vil øge de store virksomheders indflydelse på lovgivningen og gøre det muligt at lægge sag an mod lande, der opstiller såkaldte “handelsbarrierer” i form af lovgivning om beskyttelse af offentlige ressourcer og gode arbejdsforhold.

Fars hammer

Finanskrisen og den økonomiske krise bliver altså brugt til at indføre strammere og strammere regler med medlemslandenes økonomier, som bindes til at føre en nedskæringspolitik.

Hvis et medlemsland ønsker at bryde med disse rammer og føre en anden politik med flere offentlige investeringer, bliver der slået hårdt ned.

Det så vi især sidste sommer, da den græske befolkning tillod sig at vælge en regering, som lovede et markant brud med EU's nedskæringspolitik.

Da Syriza-regeringen forsøgte at ændre på de gældsaftaler, som tvang landet ud i fattigdom, blev Grækenland tromlet ned af EU med nye brutale sparekrav og mere detailstyring fra Bruxelles og forhandlingerne endte med en ny nedskæringsaftale, som indeholdt privatiseringer for 50 milliarder euro samt voldsomme angreb på pensionsordninger og kollektive forhandlinger.

Men også Danmark og resten af EU’s medlemlande kan blive idømt store bøder af EU-domstolen, hvis de bruger flere penge på service – altså pleje, pasning, undervisning og anden velfærd – end budgetloven tillader.

Lars Løkke og hans støtter på Christiansborg har selvfølgelig ansvar for de velfærdsnedskæringer, de har stemt for med omprioriteringsbidraget og de stramme økonomiaftaler i kommuner og regioner. Heldigvis er der også masser af seje offentligt ansatte som er parat til at stille dem til ansvar ved velfærdsdemoerne i dag.

Men der er samtidig god grund til at rette skytset mod Bruxelles, når den offentlige sektor skal forsvares.

Rigtig god demo!