Den 3. december stemmer vi om at afskaffe retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning. Jeg stemmer selvfølgelig nej. Det gør jeg blandt andet på grund af EU’s cybercrime direktiv, som er en del af de 22 retsakter i ja-partiernes tilvalgsordning.
Det er da klart, at vi i Danmark skal være med til at bekæmpe IT-kriminalitet så som hackerangreb, identitetstyveri og udbredelsen af børneporno på internettet. Men direktivets eneste formål er at give EU ret til at bestemme en fælles straffelovgivning på internettet. Det er dog ikke åbenlyst, at vi skulle blive bedre til at bekæmpe IT-kriminalitet bare fordi, vi overlader straffelovgivningen til EU? Det er to forskellige ting.
Med cybercrime direktivet kommer EU direkte til at bestemme straffelovgivningen i Danmark. For eksempel vil vi skulle hæve straffen for rådighedshindring fra 2 års fængsel til 3 år for at leve op til EU’s minimumsstraffe. Dermed er vi godt på vej mod et EU med et fælles politi, en fælles anklage myndighed og en fælles straffe lov. Det mener jeg er en skidt udvikling.
Det skal ikke være EU, der bestemmer dansk straffelovgivning eller hvordan, vi behandler kriminelle. Hvis vi for eksempel ønsker en straffelov, som i højere grad er baseret på forebyggelse og præventive tiltag i stedet for hård straf og afskrækkelse, så vil det alt andet lige være nemmere at arbejde for en ændring af straffeloven i Danmark end at håbe, at det sker gennem EU.
Selvfølgelig skal vi i Danmark være med til at bekæmpe IT-kriminalitet. Men når det sagt, så mener jeg, at EUs indsats mod IT-kriminalitet er på kollisionskurs med retssikkerheden og vores fundamentale rettigheder.
EUs indsats mod IT-kriminalitet er baseret på det, man kalder ’intelligent led policing’, hvor man som udgangspunkt er potentielt skyldig, indtil det modsatte er bevist. Derfor anvendes masseovervågning samt udveksling af vores personlige oplysninger med et hav af efterretningstjenester, hvilket let kan føre til misbrug.
Privatisering af retshåndhævelsen
Der er samtidig sket en ny udvikling indenfor masseovervågning sideløbende med, at der i de seneste år er sket en eksplosion i antallet af forskellige tjenesteydelser, som leveres på internettet, og som alle kræver registrering af personlige oplysninger. Hver gang du benytter eller køber en tjeneste på internettet eller bruger et socialt medie, kræver det, at du registrerer dine oplysninger.
Derfor er de retshåndhævende myndigheder herunder Europol i stigende grad begyndt at rekruttere private virksomheder, der leverer tjenester på internettet, i kampen mod IT-kriminalitet. Konkret drejer det sig om at de retshåndhævende myndigheder dels lægger pres på virksomhederne for få dem til at udlevere oplysninger om deres kunder og brugere. Og dels forsøger myndighederne at få de private virksomheder til at hjælpe med at censurere og tage indhold ned fra internettet.
Problemet er at private virksomheder ikke er direkte bundet af retssikkerheden, international lov og menneskerettighederne. Private virksomheder er hverken ansvarlige for eller kompetente til at arbejde for retssikkerheden og bør derfor ikke fungere som private dommere over internettet.
Med denne udvikling er EU og andre myndigheder i gang med at udlicitere retshåndhævelsen til det private, hvilket betyder, at det bliver svært at placere et ansvar, når der sker et misbrug eller en overtrædelse af vores rettigheder. Det er en udvikling som de private virksomheder heller ikke kan være interesseret i.
Det er dog ikke en udvikling som EU alene skal tages til indtægt for. Desværre er det en udvikling, som sker på globalt plan. Hvis vi i Danmark ønsker at gøre op med privatiseringen af retshåndhævelsen, så vil det være langt nemmere at arbejde for denne ændring, hvis vi ikke har overdraget væsentlige dele af vores retspolitik til EU.
Derfor stemmer jeg nej den 3. december!