Det kan være svært for unge mennesker i en globaliseret verden at skelne rigtigt fra forkert i sager om terrorisme. Jeg har derfor lavet en pædagogisk guide.
Må man, som det muslimske Hizb-ut-Tahrir har gjort i Danmark: opfordre til drab på jøder?
Må man, som flere unge danskere har gjort: tage til Syrien og kæmpe for Islamisk Stat?
Må man, som talsmanden for Kaldet til Islam gjorde på facebook: udtrykke sympati for januar måneds terrordrab i Paris?
Næ næ næ næ næ! Det må man ikke!
Ifølge den danske regering og antiterrorlov.
Og det er vel også meget godt.
Men hva må man så?
Må man, som danske venstreorienterede har gjort: støtte det palæstinensiske og socialistiske PFLP, fordi man mener at organisationen fremmer progressive værdier og bør være del af en politisk løsning af Mellemøstkonflikten?
Må man, som Roj TV gjorde dengang det sendte fra Danmark: dække konflikten mellem den tyrkiske stat og det kurdiske mindretal på en måde, der ligner støtte til det kurdiske PKK?
Næ næ næ næ næ! Heller ikke det må man!
Ifølge dansk antiterrorlov.
Men hva må man så?
Må man, som den danske stat har gjort: hjælpe med til USA’s fangemishandling, som da CIA benyttede dansk luftrum og danske soldater udleverede fanger til den amerikanske hær, skønt den var berygtet for sin tortur af fanger i Irak og Afghanistan, og så bagefter mørklægge Danmarks medansvar?
Må man, som danske skibsredere og IT-firmaer har gjort gang på gang: transportere våben og sælge overvågningssystemer til undertrykkende diktaturstater?
Må man, som den tidligere danske chefpolitiinspektør, Kai Vittrup, gjorde i 2010: lade sig hyre af et fundamentalistisk muslimsk diktatur og træne det saudiarabiske militær, der året efter trængte ind i Bahrain for at nedkæmpe en folkelig demokratibevægelse?
Må man, som Trykkefrihedsselskabets daværende formand, Lars Hedegaard, i 2007 gjorde i en tale offentliggjort på internettet: opmuntre til ”modoffensiv” mod islam i Europa med inspiration fra ”de europæiske modstandsbevægelsers operationsmåde under 2. verdenskrig”, selvom denne operationsmåde jo var illegal væbnet kamp?
Må man, som det tidligere medlem af Dansk Folkeparti og nu frontfigur for Pegida i Danmark, Nicolai Sennels, gjorde i et internet-manifest i 2014: fremstille millioner af europæiske muslimer som tilhængere af islamisk verdensherredømme med slaveri og udryddelse af ikke-muslimer, og derfor råde modstandere af islam til at ”lære kampsport og … melde sig ind i hjemmeværnet” – selvom den slags udtalelser sker på baggrund af, at højreradikales væbnede aktioner og racistisk vold siden 1990 har kostet flere end 300 mennesker livet i Tyskland, Norge, Sverige, England, Frankrig og andre europæiske lande?
Ja ja ja ja ja! Det må man gerne!
Stort stort klap klap fint fint flot flot!
Det var godt - nå det må man godt!
Der er noget her, der ikke rimer.
______________________________
NB: Ovenstående er satire. Min hensigt er ikke at støtte eller bagatalisere terrorisme fra nogen side. Min hensigt er at skabe debat om, hvad der kan opfattes som inkonsekvens i den officelle danske antiterror-politik. En sådan inkonsekvens kan nemlig nemt styrke en allerede udbredt opfattelse af danske myndigheder og politikere som partiske og hykleriske, hvilket selvsagt er et problem for demokratiet.