Annonce

20. november 2014 - 15:32

Maskinerne kommer – med lavere arbejdstid?

I den sidste tid har jeg mødt flere mennesker, som spørger hvorfor jeg ikke længere blogger og skriver indlæg i den offentlige debat. Det gør jeg skam, men tiden har hovedsageligt været brugt på en række kommentarer i Dagbladet Information sammen med medlemmer af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning (www.selskabet.info). Jeg har derfor valgt bringe kommentarerne her på bloggen også - én hver uge.

Kommentaren blev bragt i Information d. 4. april 2014 og er skrevet sammen med Rune Møller Stahl.

Arbejdsmarkedet presses af udviklingen indenfor IT- og robotteknologi, der kan gøre store dele af arbejdsstyrken overflødig. Udviklingen bringer dog også et løfte med sig – en mulighed for at omforme arbejdslivet og sænke arbejdstiden for alle.

Danmark mister produktionsjob. Det er nok ikke gået hen over hovedet på nogen, der har fulgt med i nyhederne de seneste år. Senest så vi, at Danish Crown i januar meddelte, at de lukker adskillige slagterier. En del af jobnedgangen skyldes krisen, men egentlig har krisen blot forstærket en trend, der strækker sig fire årtier tilbage. Siden 1974 er andelen af arbejdsstyrken, der er beskæftiget i industrien, halveret fra 22 procent til 11 procent. Alene i de sidste 10 år er over 100.000 job i industrien forsvundet. Det er der primært to grunde til: Den ene er en stigende international lønkonkurrence fra især nye industrilande som Kina og i Østeuropa. Den anden er den teknologiske udvikling og medfølgende stigning i produktiviteten, der mindsker behovet for arbejdskraft.

Effektiviseringer gennem automatisering og nye arbejdsgange skaber næsten altid mindre behov for arbejdskraft. En mand i en rendegraver kan flytte langt mere jord end fem mænd med skovle. Hvis vi skal blive ved med at hæve produktiviteten i de næste år, sker det derfor ved at erstatte menneskelig arbejdskraft med maskineri. Derfor er det sådan set rigtigt, når eksempelvis Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påpeger, at en del af det manglende opsving skyldes, at erhvervslivet investerer for lidt i nyt maskineri. Men et højere investeringsniveau vil samtidigt betyde, at endnu flere job bliver overflødiggjort.

Udviklingen inden for robotteknologi og IT vil betyde, at tendensen kan blive intensiveret i de kommende år. En nylig undersøgelse fra Oxford Universitet viser, at 47 procent af de amerikanske job trues af teknologisk overflødiggørelse. Det er mest tydeligt i industrien, hvor introduktionen af maskiner og robotter allerede har udhulet beskæftigelsen markant, men også mange administrative job bliver i disse år erstattet af computere eller robotter. I øjeblikket er Googles teknologi til førerløse biler i stand til at køre bedre og mere sikkert end menneskelige chauffører. Hvis denne teknologi udvikler sig med samme hastighed som smartphones og computere, kan det betyde en revolution inden for transportområdet i de næste år. I så fald skal hovedparten af de 123.000 danskere, som i dag arbejder i sektoren, formentlig finde sig et nyt job.

Et nyt arbejdsmarked

Det er ikke første gang, vi ser en sådan omvæltning. Landbruget beskæftigede indtil 2. verdenskrig en tredjedel af arbejdsstyrken, mens tallet i dag er faldet til 2,5 procent. Dengang blev overskuddet af arbejdere opsuget af en voksende industri og servicesektor. I dag er det dog svært at se, hvor de overflødiggjorte arbejdere skal gå hen.

Grundlæggende stiller den kommende automatisering os derfor over for tre realistiske scenarier.

Det første er et scenarie med permanent massearbejdsløshed. Det er den situation, som tegner sig i Sydeuropæiske lande som Spanien og Grækenland, hvor produktionen er flyttet ud af landene. Det andet er en situation som i USA, hvor den faldende beskæftigelse i industrien, bliver opsuget i en ekspanderende servicesektor, med langt dårlige løn og arbejdsvilkår.

Et tredje scenarie er, at vi tackler det faldende behov for arbejdskraft med en koordineret, generel sænkelse af arbejdstiden. Lavere arbejdstid er den klart mest socialt afbalancerede måde at håndtere den udfordring og de muligheder på, som den teknologiske udvikling skaber. Samtidig vil en lavere arbejdstid, betyde en mindre belastning af klimaet, og mere tid til familieliv og fritid.

En model for lavere arbejdstid kan udformes på flere måder. I stedet for årlige lønstigninger, kunne fagbevægelsen eksempelvis forhandle en årlig nedsættelse af arbejdstiden. På den måde vil stigninger i produktiviteten ikke blive omsat i højere forbrug, men i stedet i mere fritid. Vi kunne også se på modeller for arbejdsdelingen, som eksempelvis skraldemandsmodellen fra Århus, hvor fire mand delte fem job og hver tog en uge på dagpenge, sådan at de skabte jobs til en arbejdsløs kammerat. Eller vi kunne gøre det mere fordelagtigt at bruge orlov til forældre- og sygeomsorg. Mulighederne er mange. Det væsentlige er, at den samlede mængde af arbejde sænkes på en organiseret og retfærdig måde.

Says lov holder ikke

Men der er en grund til, at lavere arbejdstid ikke er på den politiske dagsorden. Den herskende opfattelse i finansministeriet og blandt førende økonomer er, at vi skal øge arbejdstiden, fordi man antager, at der er store positive effekter ved et øget udbud af arbejdskraft. Man baserer dette på antagelsen om, at et udbud altid finder sin efterspørgsel, hvis bare prisen er rigtig – en teori kaldet Says lov. I praksis betyder det, at arbejdsmarkedet kan opsuge al den arbejdskraft, der udbydes, hvis lønnen er lav nok. Problemet med denne antagelse er dog, at arbejdskraft ikke er en almindelig vare, der følger reglerne for udbud og efterspørgsel på samme måde som flåede tomater. Derfor kan man sagtens sidde fast i en situation med langvarig massearbejdsløshed, som Danmarks gjorde i 1980erne, eller som lande som Grækenland og Spanien gør i dag. John Maynard Keynes demonstrerede allerede under den store depression i 1930’erne, hvordan Says lov ikke holdt. Man kunne se stabilt høj ledighed år efter år, uden at ligevægten på arbejdsmarkedet indfandt sig.

Det meste af debatten om arbejdspladser herhjemme har de seneste år været fokuseret på den internationale konkurrence. På den ene side står arbejdsgiverne, de borgerlige, der vil presse lønnen ned på niveau med Tyskland. På den anden side fremfører visse fagforeninger og eksempelvis Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at vi kan styrke vores konkurrenceevne gennem et højere niveau af investeringer.

Det er imidlertid et problem, at tro at lavere lønninger er nøglen til at skabe højere beskæftigelse. De danske industriarbejdere er allerede effektive og konkurrencedygtige. Det ses bl.a. i et rekordhøjt overskud på handelsbalancen. Men øget produktivitet giver ikke i sig selv øget beskæftigelse, uanset om den kommer gennem lavere løn eller flere investeringer.

Gode erfaringer fra Holland

Hvis vi fremover vil undgå, at store grupper bliver permanent udstødt fra arbejdsmarkedet, skal vi seriøst overveje nye måder at fordele arbejdet på. Og der findes gode eksempler på, at det ikke er forbundet med økonomiske problemer at sætte arbejdstiden ned. Holland, der er en af Europas mest solide økonomier, har den klart laveste arbejdstid i EU. I 2012 arbejdede den hollandske lønmodtager ifølge den europæiske Labour Force Survey i gennemsnit 31,5 timer om ugen, mens danskeren lå på 34,6 timer om ugen.

Den teknologiske udvikling kan betyde, at vi som samfund kan frigøre os fra en del af det hårde og slidsomme arbejde, der i dag er nødvendigt, og i stedet frigøre tid til familieliv, omsorg eller rekreation i et ellers fortravlet samfund. Men det kræver, at vi finder en retfærdig model for sænkning af arbejdstiden. Alternativet til en fordeling af arbejdet er sandsynligvis en opdeling af arbejdsmarkedet, hvor dem, der stadig er i job, kommer under større og større arbejdspres, mens en stor marginaliseret gruppe bliver presset ud i arbejdsløshed eller underbeskæftigelse. Det er op til os, om robotterne skal sætte os fri, eller om de udvikler sig til job-terminatorer.

Rune Møller Stahl er ph.d.-studerende. Selskabet for Kritisk Samfundsforskning er et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfundsforskningen til at sætte spørgsmålstegn ved det aktuelle samfund og dets udvikling. Selskabet skriver for Information hver fredag og ved andre særlige lejligheder.

Læs alle Selskabets indlæg i pressen på www.selskabet.info

Annonce