Annonce

12. december 2013 - 15:13

Tør ingen tøjle PET?

Når Karen Hækkerup har fået sat sig godt tilrette bag sit nye skrivebord er der her en presserende opgave, at tage fat på:

PETs interesse for Pia Kjærsgaards kalender, og de løgne, der var omkring denne sag, førte til den tidligere justitsministers afgang. Pias forurettelse er for en gangs skyld på sin plads: Hvad skal det til med al den overvågning af private personers private anliggender, hvis man i øvrigt ikke er mistænkt for noget kriminelt! I Pias tilfælde kunne man måske endda sige, at når PET skal stå for hendes sikkerhed i dagligdagen med to livvagter, skal de vel kende hendes kalender. Den slags kan man jo så ordne ved at bede om den. PET valgte i stedet at tage selv. Fordi de kan.

Det har imidlertid indtil nu været mere end besværligt at fremkomme med advarsler mod den stigende overvågning. Hvis man ikke har noget at skjule, behøver man jo ikke at have noget at skjule. Med andre ord: Hvis man er lovlydig borger, bør man ikke være utilfreds med myndighedernes snagen i ens privatliv. Tværtimod: Det er jo for vores egen sikkerheds skyld.

 

Men myndighedernes snagen i vores private forhold stopper jo ikke med et enkelt kig eller flere. Fra sagen om Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl i Østre Landsret ved vi, at PET skriver deres mening om det, de har set ned, og lægger det pænt i deres arkiver. Der kan det så ligge til en eller anden Bent Jensen type får tilladelse til at kigge i det. Og hvad finder man så i PET-arkiverne? Ja ifølge Jørgen Dragsdahls kronik i Politiken d. 11.12. finder man en losseplads af dokumenter af meget svingende kvalitet. En samling af facts og subjektive vurderinger, krydret med pikante snapshots fra et menneskes rejse gennem tilværelsen.

 

Da jeg var medlem af Folketinget bad jeg om justitsministerens holdning til det åbenlyst urimelige i, at en forsker kunne få adgangs til materiale om en person, som ikke selv kunne få adgang til samme materiale. Jeg fik aldrig svar på spørgsmålet. I stedet fik jeg en opfordring til at trække det tilbage, fordi det netop indgik i de overvejelser, man dengang havde om en ændring af, hvordan man holder øje med PET. For mig at se fik netop denne del af overvejelserne ingen konsekvenser i virkelighedens verden.

 

PETs arkiver er tilsyneladende stadig en losseplads. Private personer har stadig ikke adgang til de materialer, der ligger på dem. Forskere kan stadig få særlig tilladelse til adgang. Og fremtidens historikere får et sært indblik i, hvad der er foregået.

 

Så kære Karen:

Kontrollen med PET og deres arkiver må skærpes! Nu har vi hørt om om de arkiver med jævne mellemrum siden 1968, og det er stadig ikke lykkedes at få respekt for privatlivet for personer, der ikke er mistænkt for at begå kriminelle handlinger.

Adgangen til arkiverne må enten stoppes helt, eller udvides til at private kan få adgang til det materiale om dem selv, som evt forskere får.

Materialerne bør gennemgås i overensstemmelse med Folketingets tidligere beslutning om, at forskning ikke skal bruges til at hænge enkeltpersoner ud, hvis de ikke har begået noget kriminelt, men alene været engageret i lovlig politisk arbejde.

 

Og tilsidste en lille undren: Den samme dommer, som i Østre Landsret frikendte Bent Jensen i ytringsfrihedens navn, valgte i en anden sag at lukke den kurdiske TV-kanal ROJ. Så meget for kurderens ytringsfrihed!

Annonce