Annonce

28. maj 2014 - 11:41

POLITIK! - Tak!

DF sejrer – eller de andre taber?

Lige nu er der vist ingen tvivl om, at den enes død er den andens brød. SF`s højredrejning gav Enhedslisten luft i sejlene, og nogle boxershorts har reddet Socialdemokraternes EP-valgkamp.

Den store jordskredssejr i DF er mange steder forklaret med de øvrige partiers manglende lydhørhed.

Nu kan man så frygte endnu en højredrejning i S, V, C og muligvis også SF. Retspolitikken får endnu en populistisk omgang, og ”udlændinge” kan vente sig!

Men i håbet om at få de ”gamle” partier – herunder mit eget – til at gøre sig nogle overvejelser, før de griber til strammerlinjen, kommer der her en opfordring: Hvad med bare at komme i gang med at mene noget igen?

Der har efterhånden udviklet sig en slags mainstreampolitik omkring nogle af de vigtigste spørgsmål, som gør det vanskeligt at se, om partierne efterhånden overhovedet har et projekt, der rækker ud over at komme i maskinrummet.

Den økonomiske politik går i arv fra den ene regering til den næste. Dermed er værktøjskassen begrænset til det, som kaldes nødvendighedens politik: Vi skal beskære for at bevare.

Synet på ledighed, ligestilling, socialt udsatte og marginalisering har ændret sig markant fra at være et samfundsprojekt og dermed også en samfundsudfordring til at være en individuel sag. Det er den enkelt, der skal sluse igennem en række prøvelser og tage det fulde ansvar for egen situation. Det er en ny udvikling af parolen ”Mennesket frem for systemet”, som både Venstre og SF har anvendt, og det viser, hvor mange forskellige politiske tankegange, der kan gemmes i så enkel en sætning. Venstrefløjen tør ikke længere mene, det er samfundets skyld, og er derfor fulgt med i individualiseringen af de udfordringer, som ellers er fælles på ligestilling, beskæftigelse og sammenhængskraft.

Der er naturligvis undtagelser, men ofte virker det som om politikere gør sig stor umage med ikke at komme med alt for klare holdninger, når de er på skærmen. Det bliver alt for ofte en formsag mere end en indholdssag. Som Lasse Jensen skriver om Quortrup: Substans er kedeligt! Formen og det menneskelige dram er alt!

Når det politiske på den måde tømmes for indhold, reduceres debatten til boxershorts og frikadeller i daginstitutioner.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti har det til fælles, at de fastholder en tydelig politik, der er til at forstå.

Hvis de andre partier skal indhente det tabte, skal de ikke gå i gang med endnu en stramning af retspolitikken og udlændingepolitikken. De kunne vinde ganske meget på bare at turde mene noget igen, som er til at forstå, og som er til at skelne fra det, de andre partier mener.

Jeg frygter, de nemme løsninger, men håber på, at vi igen kan diskutere politik.

Annonce