Krigen mod Underdanmark.

Alt for mange, jeg møder, mener det er ligegyldigt om Danmark regeres af Blå Helle eller Blå Lars. Men selvom denne regering fortsatte den økonomiske politik, højrefløjen lagde sig på, er der meget på spil.

Det er nemlig ikke længere kun et spørgsmål om at skrue op og ned for hanerne i velfærdssamfundet. Det nærmer sig point of no return i den stigende forskel mellem grupper i vores samfund. Forskelle, som blandt andet har udspring i afviklingen af fortidens skæbnefællesskaber i boligkvarterer, på arbejdspladser og i skolen. Valgfællesskaberne er slået igennem på alle disse områder i et omfang der gør, at vi ikkebehøver at omgås mennesker, der ikke ligner os selv. Velhavende flytter efter devisen beliggenhed-beliggenhed-beliggenhed, og ender som naboer til nogen, som ligner dem selv. De vælger folkeskolen fra, og de arbejder sammen med folk, der han en uddannelse og en baggrund, som de kan spejle sig i.

Og de udgør i stigende grad den gruppe, vi kan vælge i mellem, når vi sætter vores kryds ved Folketingsvalget. Næste valg er endnu et ryk i den retning, og vi får et endnu mere ensartet Folketing, som skal lovgive om mennesker, hvis virkelighed, de intet aner om. Det er lykkedes højrefløjen at individualisere sociale problemer i et uhyggeligt omfang. Det er den enkelte, der må tage ansvar for sin ledighed, for sin sygdom, for sin alderdom eller for sin svækkede situation. Det er forældrene, der skal stilles til ansvar, hvis det går galt for børnene, og det er den unge selv, der skal mærke "konsekvensen", hvis livet ikke lykkes og man træder ved siden af. En individualisering, som medfører stempling, marginalisering og ghettoisering.

Lavere ydelser, er den medicin, som skal få tvunget folk til at tage et hvilket som helst job. Ofte jobs, som Folketingsmedlemmer måske kunne leve med i studietiden, i forvisningen om, at noget bedre vinkede forude. Jobs som bare heller ikke hænger på træerne længere, og de stramme økonomiske forhold kommer i stedet til at forstærke isolationen.

Helt grotesk bliver det på retspolitikken, hvor svaret på snart sagt alle problemer, der har udspring i sociale forhold, bliver højere straffe. Selvom blandt andet den nyligt afdøre forsker Nils Christie har påvist, det i bedste fald ikke hjælper - i værste fald direkte virker modsat.

Det er krig mod Underdanmark forklædt som ansvarlighed, og selvom kriminaliteten falder herhjemme, fortsætter udviklingen.

Højrefløjen vil nu udvide krigen til at omfatte Underdanmarks børn. Fra 12 år, skal man kunne smage samfundets retssystem og højrefløjens retsfølelse.

Kombinationen af højrefløjens projekt om at genindføre fattigdomsydelserne, en kriminel lavalder på 12, en revision af dagpengesystemet, så de ledige ikke bare stemples, men stemples ud, vil fjerne os yderligere fra hinanden i det her land.

Så selvom Blå Helle og Blå Bjarne har bidraget til individualismen og en borgelig kurs, vil det være at gamble med velfærdssamfundet at sætte Lars Løkke og Thulesen Dahl til at udstikke retningen efter d. 18. juni.

Bare hvis nogen skulle være i tvivl!

Red. note: Se også linkbox på Modkraft Bibloteket om Valget 2015 - og venstrefløjen.