24. juni 2016 - 15:26

Tanker efter Brexit

1) Briterne har efter måneders grundig debat stemt Leave, og det må alle – uanset synspunkt - respektere. Det nytter ikke noget at blive fornærmet eller tale arrogant og nedsættende om briterne som dumme eller populistiske. Tværtimod er der et dybt behov for at analysere og forstå baggrunden for resultatet.

2) Afstemningen var ifølge analyser ekstremt klassedelt. Kortuddannede lønmodtagere (uanset hudfarve) stemte Leave. Jo lavere indkomst i valgkredsene jo større flertal for Leave. Det burde være et vink med en vognstang om, at EU ikke har leveret til flertallet af lønmodtagere i Europa. Tværtimod har dette flertal oplevet at skulle bringe ofre igen og igen. EU's politik har siden krisen målrettet undermineret de europæiske socialstater, åbnet op for massiv social dumping, og dereguleret arbejdsmarkederne til arbejdsgivernes fordel. Det er ikke underligt, at der reageres negativt. Det handler ikke om at de britiske lønmodtagere ikke har forstået EU, som det lyder arrogant fra mange sider i dag, men om at de netop HAR forstået hvad EU's politik handler om, og siger nej tak.

3) Derfor kan afstemningen - hvad enten man er glad eller ked af resultatet - i bedste fald blive et nødvendigt wake-up call for EU-eliten (og sådan set også alle andre) om, at der er brug for en total nyorientering. I stedet for at fortsætte med at være et lokomotiv for nyliberalistisk deregulering, er der brug for den modsatte politik. For at et europæiske samarbejde kan vinde opbakning og tillid, skal det levere til almindelige mennesker gennem et benhårdt forsvar for arbejdstagerrettigheder og velfærd, og en lige så benhård regulering af markedskræfternes ødelæggende virkninger. 
Om Brexit vil føre til et kursskifte eller i hvert fald en større forsigtighed fra EU-elitens side ved vi ikke endnu. En første prøve vil blive EU's måde at møde en spansk vesntrefløjsregering under PODEMOS ledelse, som meget let kan blive resultatet af søndagens valg. (Som jeg i øvrigt skal ned og deltage i som gæst for EL.) 
Jeg tror at EU's elite efter Brexit vil være mere forsigtige med at tromle henover demokratisk valgte regeringer, som vi så i Grækenland sidste sommer. Men det vil de kommende måneder vise.

4) Det er ikke hverken nationalistisk eller højrepopulistisk at ønske, at flere beslutninger bliver taget tæt på én selv i nationale parlamenter, og at EU blander sig for meget. Det er en legitim diskussion af, hvor omfattende og overnationalt et internationalt samarbejde skal være. Jeg synes, at EU's indblanding er alt for omfattende – ikke mindst på det økonomiske område.

5) Det er ikke rart, at se højrepopulister i UK og Europa fejre resultatet. Men der er i den forbindelse én ting, der er vigtigt at huske: Intet har styrket højrepopulistiske kræfter mere end EU's centralistiske og antisociale politik. EU's politik har ikke, som nogen øjensynlig mener, været et bolværk mod nationalismen. Tvært imod har EU's austerity-politik, underminering af de europæiske socialstater, og sociale dumping været hovedårsagen til at at højrepopulistiske kræfter vinder frem nogle steder på kontinentet. 
Så at mene, at vi vinder kampen mod dem, ved mere EU-centralisering, eller ved at udskamme de lønmodtagere, som helt forståeligt siger nej tak til mere EU, er simpelthen både dumt og farligt.

Summa Summarum: Resultatet kan ikke andet end vække blandede føleleser hos mig. På den en bekymring for at briternes valg bliver et rygstød for højrenationale kræfter i UK og Europa. På den anden side et håb om at de britiske lønmodtageres klare budskab, kan blive den begivenhed, der tvinger EU's elite til en ny politik, og igangsætter en reel diskussion om, hvordan vi skaber et europæisk samarbejde som rent faktisk skaber bedre vilkår – ikke bare for en transnational elite, men for almindelige lønmodtagere i Europa. 

'Vi er alle sammen selv med til at bestemme hvad resultatet bliver.

 

 Redaktionel note: Se også linksamlingen "Den britiske venstrefløj og EU-afstemning juni 2016 / Brexit and the Left" hos Modkraft BIblioteket.

Kommentarer

Jeg er enig i det meste af analysen:  internationalisme kun for de rige, de professionelle og unge eventyrere uden at tage hensyn til de fattige og de traditionelle arbejderes behov og bekymringer, er opskriften på fascistisk reaktion og den er stærkt på vej.

Jeg har dog nok en mere kynisk opfattelse af, hvad EU eliten kan lære og kan presses til og holdbarheden af EU konstruktionen. Jeg tror det bliver en hård landing for EUs institutioner, vi er på vej imod, ikke mindst Euroen. En valuta uden stat kommer aldrig til at fungere, så enten må Euroen bryde sammen eller også må EU udbygges til en føderal stat med fælles finanspolitik og det sidste ser ikke videre realistisk ud efter Brexit.

Det er næppe EU eliten, men snarere venstrefløjen, som har mulighed for at lære at føre en anden politik og her er det utroligt spændende, hvad der sker i Spanien, jeg ser klare paralleller mellem UnidosPodemos og tankerne om en Forandringsblok eller Forandringsalliance i Danmark, som kan bryde Socialdemokratiets hegemoni over arbejderbevægelsen og blive det største parti til venstre for midten. Og så må man håbe at den nye venstrefløj i Spanien har lært af Syrizas kollaps over for EU toppens gælds-afpresning. Også her kan den britiske underklasses vink med en vognstang forhåbentlig give anledning til nyttig politisk læring.

Godt valg i Spanien!

Socialingeniør

Spørgsmålet er hvad der sker hvis landen bliver så hård at EU ikke holder. For hvad kan læren om Syriza's kollaps så bruges til? Så er der ikke længere et EU til at forhandle med, men kun de enkelte nationalstater og banker. Det bliver opgaven ikke nemmere af.

Thomas,

Hvis EU ikke holder, hvilket næppe er op til nogen af os her på portalen, så må vi opfinde et nyt og bedre, f.eks baseret på folkestyre og en socialt og miljømæssigt forsvarlig økonomisk politik.  Det ville ikke være første gang i historien at et sammenbrud banede vejen for noget nyt og bedre. Måske skulle man begynde at tænke over, hvordan?

F.eks. kunne man overveje at erstatte kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed med deling af det nødvendige arbejde og job garanti til alle. Det ville være at tage de fattiges og arbejdernes problemer alvorligt og tage luften ud af lungerne på UKIP, DF osv.

Og hvorfor dog ikke, når man for længst har sendt folk til Månen  og nu taler om at sende dem til Mars?  Hvis der er noget, Brexit viser, så er det at Plejer er død. Så lad os prøve at tænke lidt mere frit over den menneskelige civilations mulige fremtid, her i et af verdens rigeste, mest konkurrencedygtige og stabile samfund. Eller som Uffe Elbæk siger: Jorden kalder - og vi hører den.

Om Grækenland: Gældssanering. Hvad ellers? Det er både set og gjort før. Og de enkelte banker vil stå langt svagere i en forhandling om samme, end Trojkaen (EU kommissionen, ECB og IMF tilsammen) udgør en knusende overnational magt over for småstaten Grækenland.

Socialingeniør

Jeg taler ikke om hvad der *burde* ske, men hvad der komemr til at ske i praksis. Tror du at et UK udenfor EU pludseligt er mere gavmildt og forstående overfor fx grækerne? Tror du at et EU splittet til atomer vil få Merkel til pludseligt at finde tegnebogen frem? 

Svaret i begge tilfælde er med 99,99% sikkerhed "nej".  

Udmærket skriv Pelle!

Det største problem er dog imho at det er en bevægelse imod _mindre_ internationalisering. Vi kommer til at se en stigende nationalisme og et Europa hvor landene lukker sig om sig selv. Og jeg er ikke sikker på at EU - på godt eller ondt - overlever det.


Hej Pelle

 

Jeg mener at dit perspektiv (og Enhedslistens) er nationalistisk, selv når du prøver at argumentere dig væk fra påstanden om at være nationalistisk.

Ved nationalistisk forstår jeg at man ser modsætningen national/international eller overnational som det helt centrale:

"Det er ikke hverken nationalistisk eller højrepopulistisk at ønske, at flere beslutninger bliver taget tæt på én selv i nationale parlamenter, og at EU blander sig for meget. Det er en legitim diskussion af, hvor omfattende og overnationalt et internationalt samarbejde skal være. Jeg synes, at EU's indblanding er alt for omfattende – ikke mindst på det økonomiske område."

Jeg vil ikke kritisere at EU's "indblanding" er for omfattende. Nej, det forkerte ved den er den for det meste er højredrejet. 

Du forholder dig heller ikke til den opfattelse at magten i de nationale parlamenter er blevet udhulet - og ikke af EU - men af globaliseringen og den kapitalistiske udvikling.  En hel del afgørende problemer er så store at et nationalt parlament ikke kan løse dem.  Flygtninge, miljø, klima energiforsyning.

Her plejer Enhedslistens folk at sige at de går ind for et mellemstatsligt samarbejde i sådanne spørgsmål. Men det mellemstatslige samarbejde mangler beslutningskraft. Man kan jo bare melde sig ud, hvis det ikke passer en at være med. - Som de gør én for én mht. flygtningespørgsmålet.

 

Steen

Det holder ikke det der. Hvordan kan man ifølge dig være EU-modstander uden at være "nationalistisk"? For det virker til, at det simpelthen ikke er en mulighed.

Det er ca. lige så unuanceret som hvis jeg kaldte alle venstreorienterede, der er pro-EU, som dig selv, for "Neoliberale". Det bliver vi ikke en disse klogere af.

Hej Jonas

Jeg skrev om Pelle Dragsted/Enhedslisten, ikke om EU-modstand generelt. Jeg hævder stadig at Enhedslistens strategi er national, selvom partiet ikke vil vedgå sig dette. Det var min pointe, jfr min definition af nationalisme.

Det er fair nok at være national, jeg er bare ikke enig. 

Tillad mig at forbedre min definition af nationalisme:

Natinalisme er politisk forståelse der anser modsætningen national/international eller overnationale beslutnings fora - eller modsætningen mellem ens egen nations og andre nationers interesser som det helt centale for politisk stillingtagen.


Taler man om spørgsmål af international karakter kommer Enhedslisten altid og fortæller at det rigtige altid er at hævde national suverænitet.  Uanset hvad det ellers handler om. Derfor kalder jeg Enhedslisten for nationalistisk.

 

Selvfølgelig kan det vise sig at man kan være modstander af EU uden at man derved vil indsætte nationalstaten som den centrale eller eneafgørende ramme for politik. 

 

Mange tak for definitionen Sten.

Men det er jo dybt problematisk det du er ude i.

1) For det første så mener jeg, at det er en meget ahistorisk måde at definere nationalisme på. Nationalisme-definition taget fra Gyldendals lex

"Oprindelig betegner nationalisme en ideologi om, at nationen er det bedste fællesskab, og at hver nation bør have sin egen stat, hvis territorium akkurat bør afgrænse den samlede nation. Ideologien bygger på antagelser om, at de styrende skal have samme kulturelle identitet som de styrede, og at kulturel nationalisme, som søger at bevare og styrke den nationale kulturarv, også fremmer politisk nationalisme og hermed egen statsdannelse (hvis den ikke allerede eksisterer); endelig antages det, at nationalisme appellerer stærkt til de mindre privilegerede grupper i befolkningen, fordi den giver grundlag for tildeling af statsborgerrettigheder og beskyttelse mod fremmedes muligheder for at få andel i rettigheder og eksistensmuligheder inden for det politisk afgrænsede territorium."

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Statsbegrebet_og_suver%C3%A6nitet/nationalisme

Det er den definition på nationalisme jeg og den resterende 99,9 pct. af befolkningen anvender. Jeg kan selvfølgelig ikke forhindre dig i at arbejde med hjemmestrikkede definitioner. Men vi kan godt blive enige om, at du også bruger nationalistisk, netop fordi ordet har de ovenstående konnotationer. Dermed kan du smide et stigmatiserende mærkat på nogle du er uenige i - her Enhedslisten. Jeg vil da i hvert fald meget gerne høre, hvordan du til at få ovenstående til at passe på Pelle Dragsted/Enhedslisten.

Det ville jo svare til, at jeg arbejdede med en definition af neoliberalisme, der betød, at alle der støtter organisationer, her EU, der potentielt udøver neoliberal politik, er neoliberalister. Dermed kan Varoufakis smides i samme bås som Milton Friedmann, ligesom du mere eller mindre ekspliciteret sætter Listen i bås med Farage og DF.

Det ville klæde dig enten a) at stå ved din name-calling af Enhedslisten og indrømme, at Pelles argumenter intet har at gøre med den definition af nationalisme alle andre anvender uden for Steen Gottliebs eget private sprogspil eller b) føre reelt bevis for at Enhedslisten er nationalistiske efter den definition vi andre bruger.

2) Du skriver "Taler man om spørgsmål af international karakter kommer Enhedslisten altid og fortæller at det rigtige altid er at hævde national suverænitet.  Uanset hvad det ellers handler om. Derfor kalder jeg Enhedslisten for nationalistisk."

Hvad er det for et postulat? Læser du overhovedet, hvad Enhedslisten skriver om? 90% af det omhandler en kritik af EU's neoliberale politik, deres underminering af lønmodtagerrettigheder, deres begrænsninger ift. en progressiv økonomisk politik etc. etc. Perspektivet om at beslutninger skal tages tæt på befolkningen er på ingen måde det dominerende for Enhedslistens argumentation.

Jeg synes det er helt fint at diskutere for og imod. Men løft lige debatten fra name-calling. Vi i Enhedslisten er lige så lidt nationalister, som du er neoliberal Steen.

 

 

 

 

 

 

Jonas

Du har jo fuldstændigt ret, men det er måske også problemet?

Når man kigger på Enhedslisten i noget større perspektiv er det jo åbenlyst, at man vitterligt skal helt ud i sin egen hjemmestrikkede definition, hvis man skal kunne beskrive partiet som "nationalistisk". Men hvad skal man så beskrive det som, ikke mindst i mere specifikke diskussioner om f.eks. EU?

Måske man skulle gøre det mere klart, hvad det egentlig er man vil med og i forhold til EU. Jeg har en idé om, at Enhedslisten egentlig ikke er modstandere af EU som koncept (eller evt. anden overstatslig politik). Man er modstandere af den konkrete form EU har og den kapitalistiske præmis, EU og dets medlemslande arbejder ud fra. Det kan være jeg tager fejl. Pointen er bare, at det ikke umiddelbart er klart for den almindelige vælger, hvad det egentlig er Ø vil. Det bliver især uklart, når man, i forbindelse med EU-afstemninger og EU-debat, stiller sig op ved siden af DF og siger Danmark skal ud af EU.

Det kan være Enhedslisten skal opfinde et nyt begreb, der kan beskrive deres EU-politik, som forskellig fra og uforbundet til nationalisme? I USA har republikanerne f.eks. deres "trickle down economics" og i Danmark har Uffes Alternativet alle mulige hjemmestrikkede begreber, de øjensynligt har stor succes med.

Du har helt sikkert ret i at venstrefløjens fortælling om et alternativt Europa er for diffust både i DK og resten af Europa.

Steen,

Mener du virkelig at EL "anser modsætningen mellem ens egen nations interesse og andre nationer nationers interesser som det helt centrale for politisk stillingtagen"? Hvad laver Pelle Dragsted så i Madrid i disse dage, sammen med EU tilhængerne i UnidosPodemos?

Vi ved alle sammen godt at der er mange forskellige opfattelser af EU i Enhedslisten. Hvilken der slår igennem i den politiske linie for partiet, afgøres ved jævnlige diskussioner og afstemninger, i god demokratisk stil. Du er velkommen til at deltage, men hvis du vil have os i tale så lade være med at benytte så grove karrikaturer af vores politik.

Selv mener jeg at vejen til Europas Forenede Demokratisk Socialistiske Stater, som jeg går ind for, går gennem en opløsning af det nuværende EU, som styres af ikke-folkevalgte og hvor kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed er traktatfæstet, enten formelt eller i hvert fald i praksis,  og derfor efter min vurdering ikke står til at ændre indefra. Og det er klart, at hvis man opløser EU, så er det nationalstarerne med hver deres parlamentariske systemer, som står tilbage, i første omgang. Hvad ellers?

Socialinginør.

Du hakker mit forsøg på at definere nationalisme i stykker.

(-Jeg ved heller ikke selv hvor vandtæt min definition er, men den er vel brugbar på sådan en grå mandag eftermiddag)

Den første del af det passer mest på Enhedslisten:

Nationalisme er politisk forståelse der anser modsætningen national/international eller overnationale beslutningsfora 


Den næste passer mest på Dansk Folkeparti:

- eller modsætningen mellem ens egen nations og andre nationers interesser som det helt centale for politisk stillingtagen.

Jeg synes også at din vej til Europas Forenede stater, som du beskriver den, er en national vej. Paradoksalt nok.

Men for mig er "nationalisme" ikke nødvendigvis  et skældsord.



Jeg synes ikke at jeg og EL kan identificeres med Dansk Folkeparti når det gælder det nationale spørgsmål, så der bør du nok skelne lidt mere skarpt, hvis du ønsker en dialog, hvad jeg tror du gør. Og jeg vil gerne tilføje at vi som det burde være bekendt, gerne arbejder sammen med progressive kræfter i EU parlamentet, når vi forhåbentlig får nogen valgt dertil.  For mig og tror jeg også, mit parti som helhed,  er det klassemodsætningerne og kapitalismens interne modsætninger, som er hovedsagen, og ønsket om at overskride kapitalismens rammer og komme frem til et politisk-økonomisk system, som giver bedre fremtidsmuligheder for den menneskelige civilisation. Spørgsmålet om hvordan og hvornår det er formålstjenligt at arbejde for og i internationale institutioner er for mig underordnet dette - derfor har jeg det fint sammen med UnidosPodemos og andre pro-EU bevægelser og partier på venstrefløjen, selv om vi har forskellige vurderinger af EU.

Milosevic blev ligeledes beskyldt for (økonomisk) nationalisme, dvs. at den konføderale jugoslaviske stat havde primær bestemmelsesret  over produktionsapparatet og landets ressourcer.

Og det er jo dét, nationalitets/nationalisme-begrebet egentlig drejer sig som. Nationalisme vs.  neoliberal globalisering. Overgivelse af landets statslige suverænitet: produktionsapparat, arbejdskraft og naturressourcer (og  den grad af borgerlig demokrati og velfærd, landet måtte have udviklet) til ikke-valgte kapitalstærke udenlandske investorer i USA, EU, Japan, Sydkorea og (Kina) - der bestemt ikke er interesseret i at bidrage til velfærdsstaten = indhug i profitten - og derfor støtter Fogh´s (minimal)-velfærdsstat.

  Milosevic-styret insisterede på at bevare kontrollen over landets værdier, hvilket naturligvis ikke huede USA-Nato, der netop havde gennemført succesfulde CIA-styrede "revolutioner" i Østeuropa - og i Sovjet?

 -Så USA/EU´s plyndring  og politiske, økonomiske, militære og strategiske kontrol over eks-Jugoslavien, blev snildt opinions-manipuleret som Milosevic´s og Karadzic´s etniske udrensninger af "uskyldige moderate muslimer" i Bosnien og Kosovo: Læs: etniske udrensninger af Izetbegovitz´og Thaci´s islamister + ikke mindst de islamister, USA videresendte fra Afghanistan i slut-firserne efter Mission Accomplished i landet.

Pointen er, at nationalisme essentielt har et økonomisk-politisk begrebsindhold, og at begrebsindhold derudover, er udtryk for en neoliberal begrebsintension - som de neoliberale globalister bruger til at stemple modstandere af EU, dvs. modstandere af overgivelse af statslig suverænitet, nationalt demokrati og velfærd til udenlandsk privatkapital -  som snævertsynede (højre) nationalister.

..neoliberal begrebsekstension..

Hej Jonas

 

Den definition du bruger på nationalisme:

 

"Oprindelig betegner nationalisme en ideologi om, at nationen er det bedste fællesskab, og at hver nation bør have sin egen stat, hvis territorium akkurat bør afgrænse den samlede nation."

 

har jeg ikke nogen problemer med at få til at passe på min kritik af Pelle Dragsted/Enhedslisten.

Jeg mener netop at Pelle skriver at beslutninger taget tæt på borgerne (f.eks. i det nationale parlament ) er bedre end beslutninger taget i fjernere instanser (f.eks EU) .

Men hvorfor er nationale beslutninger (altås nationen som det bedste fælleskab) åbenbart altid bedre end overnationale, som de må være i følge Pelle Dragsted, hvis skriv jeg direkte forholder mig til.

Hvorfor en modsætningen national/overnational mere interessant en andre modsætninger, f.eks. kapitalister/arbejdere, profit-maximal produktion/ bæredygtig produktion, mænd/kvinder, unge/gamle, land/by?

Der eksisterer da også modsætninger mellem nationer. Men nationalisme er netop at sige at det er den (ene) afgørende modsætning.

 

 

Steen

Det holder ikke det der. Hvordan kan man ifølge dig være EU-modstander uden at være "nationalistisk"? For det virker til, at det simpelthen ikke er en mulighed.

Det er ca. lige så unuanceret som hvis jeg kaldte alle venstreorienterede, der er pro-EU, som dig selv, for "Neoliberale". Det bliver vi ikke en disse klogere af. John

Spørgsmålet er hvad der sker hvis landen bliver så hård at EU ikke holder. For hvad kan læren om Syriza's kollaps så bruges til? Så er der ikke længere et EU til at forhandle med, men kun de enkelte nationalstater og banker. Det bliver opgaven ikke nemmere af. Reviewbie