Kurderne fortjener al vores støtte

Lige nu kæmper en kurdisk alliance af peshmergaer fra irakisk kurdistan, PYD (folkets selvforsvarsstyrker) fra syrisk Kurdistan og PKK-guerillaen fra Tyrkisk kurdistan en hård kamp mod den fascistisk/islamistiske milits Islamisk Stat (IS) som har underlagt sig betydelige dele af Irak og Syrien. Over alt hvor den islamistiske højreekstreme bevægelse vinder frem følger etnisk udrensning, tvangskonverteringer og drab på shiamuslimer, kristne, alevitter og senest det kurdiske Ezedi-mindretal, som er dræbt og fordrevet i tusindvis.

Det er den nye kurdiske militære alliance, som de seneste uger har stoppet IS fremmarch og afværget en forestående invasion af den kurdiske hovedby Erbil. Og det er de kurdiske styrker – der ikke mindst takket være PKK og PYDs militære erfaring fik afværget et sandsynligt massemord på Ezedierne på Sinar-bjerget.

Den kurdiske alliances kamp fortjener al venstrefløjens støtte.  De står overfor en fjende, som er en af de mest totalitære, brutale og fascistiske bevægelser, som vi har set i mange år.

Samtidig er særligt de kurdiske regioner både i Irak og Syrien nogle af de områder, der midt i konflikt og borgerkrig har haft mest tolerance, demokrati og sameksistens mellem forskellige etniciteter og religiøse mindretal. Og som er kommet længst mht. bl.a. kvinders deltagelse i samfundet – hvilket også afspejler sig i de modige kvinder der lige nu deltager i kampene mod højre-islamisterne fra IS. (Link)

Endelig er der i både PKK og PYDs tilfælde tale om bevægelser med et marxistisk/socialistisk udgangspunkt, som arbejder for en socialistisk udvikling i de kurdiske områder.

Kampen mod IS er en kamp som kurderne må og skal vinde – alternativet er ubærligt. Og derfor er det afgørende at venstrefløjen giver dem al den støtte vi kan.

Skal kurderne have militær støtte?

Det er således også positivt, at den danske regering nu vil sende et transport-fly af sted, der kan bidrage til at få nødhjælp frem eller til at hjælpe med at give de mange flygtninge sikker passage. Og jeg er glad for at mit parti har bakket op.  

Men hvad med den militære støtte? Både kurderne i regionen og kurdernes organisationer herhjemme har bedt om militær støtte i kampen mod IS. Og flere europæiske lande forsyner nu kurderne med våben – mens USA hjælper kurderne med luftstøtte fra droner og bombefly.

Hvad skal venstrefløjen mene om dette? At sende flere våben til en region præget af væbnet konflikt er altid problematisk. Men situationen er bare den, at kurderne lige nu kæmper en ulige kamp mod et IS som er finansieret af fra Saudiarabien og golfstaterne, og som har moderne og tunge våben som de erobrede da den irakiske centralregerings hær tog benene på nakken i Mosul.  

Det samme gælder luftstøtten. USA har givetvis ikke kun ædle motiver til at støtte kurderne, i de olierige områder i Nordirak, men det er ikke desto mindre et faktum, at den amerikanske støtte har været medvirkende til at bremse IS fremmarch og understøtte de kurdiske styrkers forsvar af Erbil.

Jeg hælder klart til den holdning, at det – på trods skepsis overfor USA's motiver og en generel modstand mod militære løsninger – er meget svært at være modstander af den militære støtte til kurderne, for at modgå IS farlige fremmarch. Men jeg lytter gerne til argumenter imod.

(Det er i den forbindelse vigtigt, at huske, at der ikke er tale om ny intervention som vi så det i Irak (2003), Afghanistan (2001) eller Libyen (2010), hvor udenlandske styrker gik ind i suveræne stater mod deres vilje. Der er tale om at en regering (Irak og det kurdiske selvstyre) som beder om militær støtte til at bekæmpe en brutal agressor. Det stiller så vidt jeg kan se også situationen folkeretsligt markant anderledes. )

PKK skal væk fra terrorlisten

Men der er også andre oplagte spørgsmål der må rejses.  Det er skæbnens ironi, at de tyrkiske kurderes oprørsbevægelse PKK har spillet en helt afgørende rolle i forsvaret mod IS angreb på de syriske områder i Nordirak og Syrien. (Link) PKK har i mange år figureret på både EU og USA's terrorlister, og herhjemme er en gruppe kurdere pt. sigtet for at samle penge ind til PKK. Ligesom Danmark har lukket ned for en af det kurdiske folkeslags vigtigste nyhedskilder TV-stationen Roj-TV.

Vi står altså i i den aparte situation, at flere europæiske regeringer lige nu sender våben, der meget vel kan blive anvendt af PKK, mens man samtidig kan kriminalisere danske borgere, hvis vi sender vores spareskillinger til de styrker, der kæmper mod IS.

PKKs væbnede kamp opstod som en reaktion på en massiv undertrykkelse af kurdernes rettigheder, med forbud mod det kurdiske sprog og kultur og fængslinger af og undertrykkelse af ledere og aktivister i de kurdiske folkelige bevægelser. I slutningen af 80´erne og starten af 90´erne blev tusindvis af kurdiske landsbyer brændt ned af det tyrkiske militær mens verden så passivt til.

PKK har tidligere i deres kamp i nogle tilfælde brugt midler som er uacceptable, men PKK har i de seneste år søgt en fredelig løsning og har indledt fredforhandlinger med Tyrkiet, og siden 2013 har de trukket deres styrker helt ud af Tyrkiet, som en fredsgestus.  

Med den seneste udvikling er der derfor i den grad på tide at fjerne PKK fra terrorlisterne og at afkriminalisere økonomisk støtte til den kurdiske bevægelse. Ligesom ROJ-TV skal have sin sendetilladelse tilbage.

Samtidig bør Danmarks tilgang til hele det kurdiske spørgsmål ændres. Tyrkiet (som i øvrigt selv har set gennem fingre med at IS har brugt tyrkiske områder som sikre baser for angreb ind i Syrien) skal ikke længere have lov til at diktere holdningen, som det i al for høj grad har været tilfældet. Det kurdiske selvstyre i Nordirak, bør – hvis et flertal ønsker det – støttes i et etablere en selvstændig eller selvstyrende kurdisk stat. Tyrkiet skal presses til at indgå en forhandlingsløsning med PKK, der sikrer kurderne anerkendelse af deres kulturelle, sproglige og nationale særkende. Og også kurderne i Syrien skal anerkendes som et nationalt mindretal og støttes i deres aktuelle kamp mod IS.

Venstrefløjen har i mange år støttet det kurdiske folks kamp for frihed og ankerkendelse. Lige nu er den støtte måske vigtigere end nogensinde.

Biji Kurdistan!